Dialog mellem Stenomuseet og 1c årgang 2011 Egaa Gymnasium

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Egå Gymnasium Dialog mellem fagene og erhvervslivet Startkonference 5. September 2011.
Advertisements

[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
5 IT-didaktiske principper
Program – 10.00: opsamling på cases og innovationsdage - hvor er vi med vores cases? - hvad mangler vi for at komme videre? – 11.00: Innovation.
Energi- & Vandværkstedet
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Arbejdspladsudvikling
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
De sidste undervisningstimer
Arbejds- og Udviklingsgruppe Udviklingsseminar 1
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Arbejde i grupper med KIE-modellen
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Museologi Implementering & lokal efteruddannelse
Egå Gymnasium 2010 CG – LM – TB – TS (Intrface-gruppen)
Deltagerstyret undervisning
Nanna Højlund, FOA, formand for PASS
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Karl Henrik Flyums model
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Taksonomisk mindmap i religion
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Synopsis VIP3/2012.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
Mølholm Skole Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat.
Inquiry Based Science Education - IBSE
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Introduktion til 4. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Learning Museum Linjefaget historie, UCL, Møntergården og Den Fynske Landsby.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Skolebestyrelses seminar 19/ Hvad vil vi med denne dag ? Sikre fælles kendskab og accept af vores udgangspunkt Nuværende situation og værdigrundlag.
Hvad? Hvordan? Hvorfor ? Og hvorfor relevant for AT m. innovation? Torben Benoni & Lise Mark Steno Museet Kursus, Marts 2015.
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
Museologi på skoleniveau AT forløb for 9 1.g klasser ”Verdensbilleder: Renæssancen” + perspektiver på skoleniveau.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
To AT-forløb Verdensbilleder En iscenesættelse af atombomben.
TEMA 3 Problemløsning: Lav en prototype
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Prøven i Natur/teknologi
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Præsentationens transcript:

Dialog mellem Stenomuseet og 1c årgang 2011 Egaa Gymnasium Jeg har øget tiden fra 5 til 7 sek for hvert slide – det samme for alle ojk

Dialogprojektet Formål: Projektet skal medvirke til at nedbryde en forståelseskløft og bygge bro mellem elever, lærere, og virksomheder og institutioner ved at fremme dialog og synliggørelse af hinandens virkelighed. Mål: Skole- og virksomhedskultur udfordrer og beriger hinanden. De udvikler idéer til gensidig inspiration. Resultatet er mere fagligt engagerede og innovative elever, der kan se udviklingsmuligheder både uddannelses- og erhvervsmæssigt.

Hvad skal vi på stenomuseet?   Helt konkret skal vi studere, opleve og arbejde med vores faglige emne via nogle af museets tilbud. Vi får et foredrag i planetariet Stjerneliv og himmelmyter Vi introduceres til installationen Den magiske planet samt til vægprojektionen. Vi hører et uddrag fra en rundvisning Vi arbejder selv i udvalgte udstillingsområder og i skolestuen med idégenerering Undervejs skal vi evaluere Vi skal stille forundringsspørgsmål – hvorfor formidling sådan og hvad kunne man ellers gøre? Vi skal udfordres på vores egen tilgang til undervisning og læring.

Program på museet   9:00 Det gode museumsbesøg. Museologisk rundgang med eksempler fra forskellige rundvisninger – forskellige måder at formidle på. Herunder pendulet. 9:50 Kort pause 9:55 Planetariet 11:00 Frikvarter 11:15 Hvordan kigger vi ud? Kikkerter, teleskoper mv. Spektralanalyse. 11:30 Den Magiske planet og vægprojektionen. Åse 12:00 Frokostpause 12:30 Verdensbilledets udvikling - Den moderne fysiks gennembrug. Introduktion til gruppearbejdet.

Program på museet   13:00 Idé-generering og læring. I arbejder selv i udvalgte udstillingsområder og i skolestuen Hjemmefra har vi stillet os selv en række spørgsmål. Grupperne fordeles på forskellige områder i astronomiudstillingen og skal finde svar på et eller flere af disse spørgsmål. Man kan skiftevis arbejde i udstillingen og i skolestuen. KIE modellen (kreativitet, innovation og entreprenørskab) fra NOS forløb 2 bruges til at komme med nye eller supplerende ideer til formidlingen udvikle dem og sætte dem i værk. 13:00 Det kreative læringsrum 13:30 Det innovative læringsrum. Grupperne går sammen to og to og hjælper hinanden med idéudviklingen. 14:00 Det innovative læringsrum fortsat men nu kun i egen gruppe. 14:30 Det entreprenante læringsrum. Her sættes den endelige idé i værk. I skal skrive to slides pr. gruppe. Vis resultatet af jeres arbejde. 15:15 Alle mødes i skolestuen. Grupperne præsenterer deres slides. Der forhandles om hvordan den samlede præsentation skal være: Rækkefølgen af slides, indhold i slides, forslag til forbedringer. Titlen er: Hvad ser man når man kikker ud? – 1.c dannelsesrejse i universet. 15:55 Tak for i dag. Eftermiddag og aften: arbejdet fortsætter hjemme hos DG. Vi starter med evaluering.

De tre produkter Besøgsrapport PPt-præsentation med titlen:   Besøgsrapport PPt-præsentation med titlen: En dannelsesrejse i Universet – hvad ser vi når vi kikker ud En artikelserie med samme titel Der er fokus på 7 forskellige problemstillinger – én pr. læsegruppe: Hvad ser vi når vi kikker ud? – et overblik over hvad vi kan se med og uden instrumenter. Universets opbygning og forandring Verdensbilledets udvikling Vores solsystem i mælkevejen Døgnrytme og årstider Jord og måne – hvilke fænomener knytter sig hertil? Observationer og forklaringer Problemstillingerne danner udgangspunkt for gruppernes arbejde med de tre produkter.

Besøgsrapporterne   Eleverne blev bedt om at skrive en rapport (ca. én side pr gruppe) op ud fra følgende skabelon: I skal have fokus på problemstilling nr. x. I tilknytning til problem nr. x: Hvad har I fåret formidlet og hvordan? – Hvorfor sådan? - altså hvorfor tror I museet har valgt netop dette indhold og netop denne formidlingsmetode? Beskriv museumsbesøgets betydning for jer i denne faglige sammenhæng. Hvad mener I er vigtigt i forhold til at få et godt museumsbesøg i nævnte faglige sammenhæng? Fremsæt ideer til faglige elementer og formidlingsmæssige tiltag, som I vil foreslå museet med henblik på at give jer et endnu større udbytte af besøget. Brug KIE modellen og følg tidsplanen fra programmet. Følgende begreber kan indgå i jeres rapport: 1) Figuren: Læring, engagement og oplevelse 2) Figuren: Niveau for levendegørelse 3) Teksten om Udstillingsprincipper: Didaktisk, affektiv og æstetisk 4) Stikordene: Inspirationskilde, videntilvækst, faglig fordybelse og forståelse.

PPt præsentationer Eleverne fik følgende besked:   Eleverne fik følgende besked: Det produkt I skal skabe i dag er et råprodukt, som vi skal arbejde videre med hjemme. Det skal med tiden ende med at være selvforklarende – det vil sige, der behøves ikke en rundviser som forklarer og besvarer spørgsmål osv. Klassens samlede produkt er en præsentation, som skal udgøre en dannelsesrejse i Universet, for en person der er på museum.

Artikelserien Artiklerne blev udviklet i en længerevarende skriveproces, hvor eleverne skiftevis arbejdede i grupper og individuelt. Tanken var at skrive for at lære og samtidig lære at skrive. Det første udkast af artiklerne blev rettet grundigt. Herefter var der følgende arbejdsproces gruppevis og individuelt: - Bestem rækkefølgen af afsnit - Bliv enige om eventuelle ændringer i indhold - Hvilke figurer og lignende mangler, hvad skal i have med? - Hvem skriver hvilke afsnit (de samme som sidst stort set)? - Skriv den fælles indledning, den skal være inspirerende. - Alle skal skrive i Windows kompatibelt dokument. Se skabelon i konferencen.    Kravene til de endelige artikler var: Den skal give anledning til læring og engagement. Den skal virke inddragende. Der skal være passende høj faglighed, have et videnskabeligt præg - den skal kunne læses og forstås af en elev i 1.g. Den skal være dækkende i forhold til det læste pensum.