Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Museologi Implementering & lokal efteruddannelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Museologi Implementering & lokal efteruddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Museologi Implementering & lokal efteruddannelse
Torben Benoni & Lise Mark Intrface Generalforsamlingskursus Maj 2013 VELKOMMEN til mini-kursus/oplæg om museologi implementering og lokal efteruddannelse. TB (fysik, mat, filosofi på EG) LM (billedkunst, engelsk og K.O på EG) Grunden til at vi er her: Intr-face gruppen arbejdet målrettet med museologi I undervisningen på EG , dels ien særlig museumsklasse og dels I store skoleforløb AT om Renæssancens Verdensbillede. På E.G sætter vi fx Alle 1.g’ere nu har været igennem et museologisk grundkursus om udstillingsprincipper. Erfaring er at vi oplever et større engagement fra elever I udstillingerne, når de får ord og begreber og faglighed at forholde sig til udstillinger på når de har basal museologi – og at de kan have megen værdifuld viden at give videre til de museer de besøger hvis der indgår kritisk-museologisk refleksion I besøget. DERFOR ville vi gernen uddanne vores lærere på HELE skolen til at kunne bruge disse – og dermed opkvalificere museumsbesøg Hvordan vi gjorde – og hvordan I kan gøre det er fokus for oplægget her: vi ved godt mange af jer sikkert ved alt det her – og endda meget mere end os – men alligevel vil vi ‘tale jer igennem’ kurset – ikke for at lære jer teorien, men for at inspirere jer til hvordan den hurtigt og let kan leveres i pixi-light udgave til fx lærerkollegerne på skoler eller formidlingspersonalet på museer. I får derfor: 1. Et oplæg der ‘ligner’ det vi gav lærerne 2. Smagsprøver der illustrerer de hands-on øvelser vi udsatte vores lærere for (desværre kun simulationer pga ingen udstillinger ) 3. ET “ELEVKIT” – som kavi gav vores læreren fungere som inspiration og igangsætter til museumsbesøg - (og som I selvfølgelig SELV kan tilpasse efter behov) I skal selvfølgelig nok også få det ELEKTRONISK – så det er let at redigere I efter behov og temperament :D

2 Dette oplægs program Efteruddannelseskursus til et helt lærerkollegium Basal museologi (hvilken teori er nødvendig?) -Hands-on (fra teori til undervisningspraksis) Smagsprøver på ”hands-on” øvelser fra lærerkurset Museologi-kit: Udlevering og gennemgang Spørgsmål, ideér og perspektiver TORBEN – Så oplægget eller ‘kurset’ i dag: Et kursus – om at lave et kursus – _ Tale jer igennem hele det efteruddannelses kursus, vi lavede , give jer alle de ressourcer vi dengang udviklede til kurset med herfra Så I på de enkelte institutioner (skoler og/eller museer) LET kan nappe ideen, skabeloner, og alt materiale – fra teorioplæg til Handson lærerkursus til museologisk undervisningskit af tilpas generel karakter til at det let kan udleveres til lærere og tilpasses til netop deres undervisningspraksis v. museumsbesøg – både på kendte museer OG på andre museer hvor udstillinger ikke nødvendigvis kendes på forhånd

3 Kurset på Egaa Gym 4 undervisere – 70 lærere – 3 timer
12.25 – Teorioplæg om basal museologi 13.00 – Workshop 1: Hands-on Hold 1: Naturhistorisk Museum Hold 2: Antikmuseet 14.00 – Workshop 2: Hands-on Hold 1: Antikmuseet Hold 2: Naturhistorisk Museum 14.45 – Plenum i Stakladen: Kaffe, kage og opsamling TORBEN : HVORDAN GJORDE VI DET SÅ FOR VORES LÆRERE Programmet for efteruddannelseskurset: Et team på 4 lærere der alle havde museologi-efteruddannelse Lærergruppe på ca. 70 mennesker Varighed: 3 timer (hos os pæd. Arrangement) Afholdtes for os I Stakladen – og så med kurser på museer I Uni-parken, Nathis + Antik… Kan med de brilliante forhold på det nye moesgaard museum vel perfekt afholdes her hvis I skulle ville 

4 Museologi-oplæggets indhold
Lektie læst hjemmefra: Fra Museumsgrundbogen Om museets 5 søjler/funktioner Om at læse en udstilling-1: 4 Kommunikationsstrategier Om at læse en udstilling –2: 3 Udstillingsprincipper Hvorfor relevant for alle lærere? LISE: LEKTIER givet hjemmefra – VIS KOMPENDIET 1. Kort om de ‘5 søjler’ - funktioner, som museer under museumsloven skal udføre Dernæst mere i dybden med TO af disse søjler/funktioner, nemlig museers udstillingsprincipper og kommunikationsstrategier I konkret udstillingssammenhæng MÅLET m. teorioplæg : at tydeliggøre for lærerne hvorledes relativt få teoribegreber om museers udstillingspraksis kan bruges, når de selv har elever med på museum/udstillinger af forskellig art. – om det er på Kbh-ekskursion, studietur, eller i den daglige undervisning. Disse teoribegreber bygger på undervisningsbogen til gymnasiet “Kunsten at læse et museum”, skrevet af Ane Hejlskov Larsen og Sally Thorhauge, med til kurset I dag – TAK til dig Sally – som til Ane Hejlskov for at vi må bruge den) fordi vi måtte bruge jeres inspirerende materiale!

5 5 museumssøjler (jf. museumsloven)
Indsamle kulturarven Registrere den Bevare den Forske i den… Formidle inkl fokus Kommunikationsstrategier udstille den Udstillingsprincipper 1. KLIK - HVAD UNDEVISTE VI SÅ KONKRET I + HVOR LAGDE VI DET TEORETISKE FOKUS PÅ DET LÆRERE NORMALT ER RIGTIG GODE TIL: AT FORSTÅ – OG ANALYSERE –MUSEER SOM ‘tekster’ OM hvor let man kan bruge fx de 5 museumssøjler i AT-sammenhæng , videnskabsteoretisk De 5 museumssøjler: Museers arbejde kan opfattes som tolkninger af verden I fortid, nutid og fremtid – hvilket afspejles I deres samlinger og formidling heraf. Formidling af indsamlede genstande kan jo ses som en spejling af en given tids herskende videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske opfattelse. Museerne, deres praksis og deres kan altså opfattes som en slags videnskabshistorisk/teoretisk KANON, som kan undersøges , analyseres og fortolkes – altså læses som en ‘tekst’ –både fra en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk optik Statslige/anerkendte Museer er via museumsloven forpligtet til at operere inden for 5 ‘søjler’ (eller funktionsområder) indsamle kulturarven (genstande) 2. registrere den 3. Bevare den (for eftertiden) 4. Forske I den (perioden/genstandene) KLIK! 5. Og VIGTIGT FOR OS IDAG: FORMIDLE den viden og forskning videre til et bredt publikum! herunder UDSTILLE genstandene og deres betydning i en samtidig kontekst (uanset oprindelse/proveniens) KURSETS FOKUS – formidlingen/udstillingsniveauet! NÆRMERE BETEGNET kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper, der afgør - hvad og hvordan vi konkret SER en udstilling- hvilke ‘historier’ et museum vælger at fortælle om udstillede genstande DET KAN GØRES PÅ FLERE MÅDER– og her lægges VORES fokus idag GÆLDER FOR UDSTILLINGSNIVEAUET: FRAVALG- NOGLE historier fortælles – andre fortælles IKKE…

6 4 Kommunikationsstrategier vælges fx på baggrund af….
Målgruppe(r) Tema, titel Udbytte/formidlingsmål Kommunikationsstrategi/formidlingsgrundlag: Laissez-faire tilgangen Transmissionstilgangen Konstruktivistisk tilgang Narrativ tilgang UDSTILLINGSNIVEAUET valgte vi fordi det er de KONKRETE rammer og vikemidler , inkl. PARATEKSTERNE VI INTRODUCEREDE KOMMUNIKATIONS-STRATEGIERNE FØRST fordi de er TÆT på en lærers egen formidlingspraksis og lette at forholde sig til for enhver formidler der har et stof at formidle HVILKE STRATEGIER DER BENYTTES FOR AT BESØGENE OPLEVER OG FORSTÅR UDSTILLINGEN SOM UDSTILLINGSARRANGØREN HAR TÆNKT DEN! (sammenlign: hvilke strategier en lærer benytter for at eleverne oplever og forstår stoffet som læreren håber det ) VI FORKLAREDE BEGREBET KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER SÅLEDES: – Målgruppen : hvorledes man opfatter/konstruerer gæstens (elevens) forudsætninger for at forstå, og rolle i oplevelsen af udstillingen (stoffet) altså hvilken type GÆST (elev) den henvender sig til (brede befolkning eller snævrere grupper) - hvilket tema man vil have til udstillingen (hvilken evt. ‘fortælling’ den skal formidle om genstandene + en titel, der giver gæsten en ide om hvilken viden, de kan forvente at få af udstillingen Hvilket UDBYTTE man ønsker at give gæsten (eleven) med udstillingen (stoffet) dvs formidlingsmål I spektret fra fri og ubundet oplevelse til bundet indlæring/videnstransmission (fra lærer som ‘coach’ til lærer som ‘tankpasser’) VI LAGDE VÆGT PÅ AT DE 4 overordnede kommunikationsstrategier (formidlingsgrundlag) man kan benytte – alle konstruerer den besøgende forskelligt. NB OFTE kombineres disse i udstillinger! (men ofte vil et princip måske dominere!) – KAN ALTSÅ DISKUTERES og at man ikke skal være bange for at gøre det – fordi det netop er det, der kan engagere elever I meningsfyldte diskussioner og refleksioner v. museumsbesøg! De 4strategier gennemgås I det følgende: 1. Laissez-faire tilgang 2.transmissionstilgang 3. Konstruktivistisk tilgang 4. Narrativ tilgang

7 Laissez-faire Gæsten: nysgerrig, selvhjulpen, opsøgende
Formidlingsmål: induktivt, subjektivt Udstillingen: ikke bestemt rute Eksempel: “Det uperfekte barn” Steno Museet 3 KLIK I FÅR LIGE AT SE, HVAD VI SAGDE – I kender dem jo sikkert ind og ud, men dette lagde VI vægt på 1. konstruktion af gæsten 2. overordnet formidlingsmål 3. udstillingens ‘rute’ 4. et eksempel Laissez faire tilgangen ‘konstruerer’ en gæst der er videbegærlig, gerne selv vil udforske og som selv aktivt søger viden KLIK 1: Formidlingsmålet er derfor induktivt: det er gæstens subjektive og individuelle oplevelse der er I centrum KLIK 2: Ofte er der derfor ikke en bestemt fastlagt ‘rute’ som gæsten skal følge – der er tale om en meget ‘valgfri rundgang’ KLIK 3: ET EKSEMPEL kunne fx være særudstillingen “Det Uperfekte Barn” fra Stenomuseet, I hvilken gæsten frit kunne lægge sin egen rute I en installation hvor gæsten er omgivet af en skov af skulpturer af misdannede fostre, og hvor paratekster ikke bare er teksttunge plancher men I høj grad også lys og lyd (fx. Meditativ stille musik).

8 Transmissiontilgangen
Gæsten: mgl. viden, passiv, skal informeres Formidlingsmål: øge gæstens viden Udstilling:autoritativ, ofte fastlagt rute Eksempel: “Verdensbilleder“, Steno Museet 3 KLIK tilsvarende: Transmissionstilgangen ‘konstruerer’ en gæst der - er uvidende, skal aktiveres , ledes, føres og have viden ‘overført’ for at tilegne sig den KLIK 1 - Formidlingsmålet er derfor at ‘påfylde’ den manglende viden – ‘tankpasserpædagogisk’ KLIK 2 -Ofte er der derfor en bestemt fastlagt ‘rute’ som gæsten skal følge – der er tale om en meget ‘bunden rundgang’ – Museet er autoriteten der i højere grad tager gæsten ihånden tilfører denne viden. KLIK 3 - EKSEMPEL faste videnskabshistoriskeudstilling “Verdensbilleder” fra Stenomuseet, I hvilken gæsten føres via en smal gang fra ‘stand til stand’ I en kronologisk rute fra forhistorisk tid til nyere tid. paratekster er fx mange teksttunge forklarende plancher hvis tekster ofte forudsætter at man har besøgt den foregående stand for at få optimal forståelse af det stof, der formidles. Billeder fra standene viser kronologien: fra Stonehenge – Ægypten – Babylonien – Grækerne- Middelalder-Renæssancen

9 Konstruktivistisk Gæsten:I centrum -mødes og udfordres
Formidlingsmål: gæst konstruerer ny viden Udstillingen: medspiller, nedtonet autoritet Eksempel: Moesgaard Museum, særudstillingen “Rethink Information” 3 KLIK – og som eks på den konstruktivstiske tilgang – (jo et særdeles velkendt pædagogisk læringsbegreb :D) Den konstruktivistiske tilgang ‘konstruerer’ en gæst der Er I centrum – og Skal mødes hvor denne er og udfordres ved at der “stilles spørgsmål” til vedkommende. (fxom genstande og om måden de er udstillet på) KLIK 1: Formidlingsmålet er derfor at museet lader udstillingen stille åbne spørgsmål mhp. At flytte …. som gæsten opfordres til at besvare dels ud fra egne erfaringer – dels ud fra ny informationer gæsten får undervejs KLIK 2: Museet selv er medspiller – der nedtoner sin autoritet for at give plads til at gæstens erfaringsgrundlag kan medvirke til konstruktion af ny viden. KLIK 3: ET EKSEMPEL særudstillingen “Rethink Information” på Moesgaard Museum, værket Hyperkinetic Kayak gæsten = medspiller I en interaktiv installation, der består af en kajak, et virtuelt 3D landskab, der simulerer et grønlandsk ishav, og data om temperaturen i Grønland, som løbende indhentes fra Asiaq - Grønlands Forundersøgelser. I værket undersøgtes hvordan kroppen sanser, erfarer og erkender verden. Hyperkinetic Kayak = 3D ”sindbillede” på oplevelsen af den storslåede grønlandske natur og på konsekvenserne af den stigende temperatur. Placeret i kajakken kan den besøgende, som en roer, navigere sig vej i et univers af stiliserede isbjerge, hav og himmel og er dermed selv aktiv medspiller- mens museet nedtoner sin autoritet og blot lægger rammerne til rette for at gæsten via erfaringer og oplevelser selv konstruerer ny viden.

10 Narrativ Gæsten: medfortællende/medskabende
Formidlingsmål: at gæsten kan koble egne historier til udstillingens Udstillingen:ramme til fortælling(er) Eksempler: Enter Ung Kvindemuseet, Kære Krop – Svære Krop, Stenomuseet 3 KLIK SOM EKS på NARRATIV tilgang Den narrative tilgang ‘konstruerer’ en GÆST der bærer på gode historier selv og er kreativ medskaber og medfortællende (storytelling-princip) KLIK 1: Formidlingsmålet er derfor at museet ikke blot SELV fortæller en god historie, men lægger op til at gæsten genkender egne historier og kan koble dem på den fortalte – og dermed SELV forholder sig fortællende til museets historieoplæg. (ligeværdighed) KLIK 2: Museet selv giver oplægget – ved at påbegynde en historie– og nedtoner så sin autoritet for at give plads til at gæstens fortælling(er) KLIK 3: ET EKSEMPEL kunne fx være særudstillingen “Enter Ung 2010” på Kvindemuseet, Århus Hvor gæsten (unge) er en vital del af udstillingens historiefortælling I et 3D-rum, hvor man møde/høre åriges tanker om kærlighed, ensomhed, sundhed, strenge forældre osv. ELLER Kære Krop – Svære Krop , p.t. Stenomuseet. Således opfordres gæsten: KOM OG SKRIV JERES KOMMENTARER TIL DE UNGE STEMMER ELLER SKRIV NOGET HELT ANDET, DER ER VIGTIGT FOR JER. Vi opfordrer unge til at dele deres tanker med andre: Vi har en computer stående i rummet, som I kan skrive på. Gennem året samler vi på denne måde dokumentation over ”Unge i 2010”. Hvad rører sig, hvad er vigtigt, hvad er nyt, hvad er yt.

11 3 Udstillingsprincipper Udstillingers opbygning & genstandens præsentation
Didaktisk informerende/undervisende princip Affektivt dramatiserende princip Æstetisk skønheds/nydelses-princip EFTER AT VI GENNEMGIK 4 forskellige KOMMUNIKATIONSstrategier som eksempler på forskellige måder, udstillinger strategisk organiseres på I forhold til en ‘forventet’ beskuer og ønskede formidlingsmål DVS – forskellige konstruktioner af hhv. Gæst, museum og viden FLYTTEDE VI FOKUS TIL ENDNU MERE KONKRETE ANALYSENIVEAUER – nemlig UDSTILLINGSPRINCIPPER og GENSTANDSNIVEAUER Men museer tager også valg (og fravalg) på udstillingernes GENSTANDSniveau – hvordan de enkelte elementer I udstillingen præsenteres konkret I udstillingssammenhæng : -skal de præsenteres overvejende didaktisk (ud fra et undervisende, faktuelt og forskningsbaseret positivistisk princip) Eller affektivt (ud fra et dramatiserende princip) Eller æstetisk (eller udfra et skønheds-/nydelses princip) NB – IGEN tydeliggjorde vi, at man I en enkelt udstilling SAGTENS finde eksempler på VARIATION – faktisk OFTEST – og opfordrede til at man som lærere skulle lade sig selv og eleverne forholde sig DISKUTERENDE og REFLEKTERET til dette.

12 Didaktisk udstillingsprincip
Århus Bymuseum (møntudstilling) V. GENNEMGANG AF DET DIDAKTISKE lagde vi vægt på det VIDENSKABSTEORETISKE og DIDAKTISKE lærere jo kender godt: Det didaktiske udstillingsprincip præsenterer genstanden for viden baseret på VIDENSKABELIG forskning I positivistisk tradition - Genstanden (og paratekster) understøtter en formidling som fremlæggelse af videnskabeligt fakta -ingen spørgsmål -opfordres ikke til subjektiv stillingtagen -ofte teksttung ‘en-vejskommunikation’ – teksttunge plancher -ofte quizzes , opgaver eller ‘prøv selv’ – aktiviteter mhp. VIDENSCHEK -ofte også fastlagt rute , (og altså I kombination med transmissionstilgangen som komm. Strategi.) Udstillingen af genstanden =et videnskabeligt opslagsværk Appellerer til gæstens behov for at få påfyldt viden Eksempel: møntudstilling fra Århus Bymuseum. Her er det ligegyldigt hvis lomme mønten lå I, hvad den blev brugt til at købe, hvor meget man kunne få for den, hvordan den ‘ligger I hånden’, hvor smuk den er, osv. Osv. Det vigtige er : rent faktuel kategorisering af mønttype, evt. materiale, evt. Årstal, muligvis beskrivelse af motiv – altså en type/kategorising

13 Affektivt udstillingsprincip
Jødisk Museum, Berlin Ny tilbygning af Daniel Liebeskind Her: Holocaust Tower I GENNEMGANGEN AF DET AFFEKTIVE lagde vi vægt på det ENGAGERENDE element (som lærere også kender fra egne pædagogiske greb) mhp. At fange og fastholde elevers interesse I stoffet (etisk, moralsk, politisk, sansemæssigt el. Følelsesmæssigt) Det AFFEKTIVE udstillingsprincip præsenterer først og fremmest genstanden for at engagere gæsten så denne oplever genstanden mere personligt– fz vække følelser, sansninger, subjektive (moralske) holdninger eller stillingtagen Der er her en formidling der I højere grad er baseret på INTERAKTIVITET og OPLEVELSESØKONOMI - Genstanden (og paratekster) formidles I dette princip mere I ENGAGERENDE DIALOG med gæsten -ofte spørgsmål -opfordres evt til subjektiv (evt moralsk) stillingtagen -ofte SANSELIG: dramatisk lyd og/eller lys side (følelses/stemningspåvirkende) -ofte personlige ‘dokumentar’historier mhp. At gribe, engagere og gøre genstanden mere nærværende/vedkommende - Ofte installationsagtige ‘tableauer’ eller ‘dioramaer’ (fiktive 3-D miljøer som beskueren er en del af) Udstillingen af genstanden fungerer mest som et oplevelsesforum : skal påvirke den enkelt følelses-/holdnings- sansemæssigt Appellerer til gæstens følelsesliv, subjektivitet, moralbegreber, etiske normer osv. Eksempel: Jødisk Museum I Berlin – nye tilbygning af den jødiske arkitekt Daniel Liebeskind Her er det ligegyldigt om der formidles hårde fakta - fxhvor mange jøder der blev gasset I den og den fangelejr. Det vigtige : mærke klaustofobi, desorientering, retningsløshed, kulde, klamhed fysisk og direkte på egen krop (men også spinkle håb – her ‘lys for enden af tunnelen’) =>indlevelse I Holocaust.

14 Æstetisk udstillingsprincip
“Rethink Information” – Contemporary Art and Climate Change “Acid Rain”, Kunsthallen Nikolaj “Cascade”, Moesgaard Museum OM Det ÆSTETISKE udstillingsprincip fremhævede vi grebet med først og fremmest at præsentere genstanden for at stimulere SYNSSANSEN og vække NYDELSE gæsten så denne oplever genstanden I sig selv. Der er her en formidling der I højere grad er baseret på NYDELSE og påskønnelse af genstandens ‘skønhed’ som objekt - Genstanden (og paratekster) formidles I dette princip mest med fokus på ÆSTETISKE aspekter, dvs. -ofte afstemte farver -ofte dæmpet eller ingen lydside -ofte FÅ eller ingen ‘paratekster’ -rigelig plads til hver enkelt genstand Ofte bænke el. Lign med rum/plads til fordybelse Udstillingen af genstanden fungerer mest som et ÆSTETISK miljø, der skal give rum til æstetisk opmærksomhed på, og påskønnelse af genstanden. Appellerer til NYDELSE, gæstens synssans, påskønnelse af skønhed og ‘god smag’ (selvf. er historisk/kulturelt betinget) EKSEMPLER –særudstilingen Rethink Information, der er et landsdækkende tvær-fakultært samarbejde mellem videnskabsinstitutioner, herunder museer og samtidskunstnere udpeget til "Årets Nordiske Udstilling " af Nordisk Kulturfond TV Installationen SYREREGN udforskes æstetisk af japansk kunstner med minimal brug af paratekster – rumlig midt under ovenlysvindue i kunsthallen Nikolaj – fordybelse i en art ’skønhedens gru’…. TH – Cascade , pt. på Moesgaard Museum udforsker kontaktfladerne mellem biosystemer, meteorologi og teknologi æstetisk,. Hendes værk Cascade har paratekster som billeder og lyde, der stammer fra videnskabelig kortlægningssoftware, sonarsignaler fra dyr og videoklip der registrerer klimaforandringernes indvirkning på de arktiske dyrs overlevelse og på det system, de er del af. Men hendes installation fungerer i høj grad også som en KUNST-installation hvor en æstetisk fortolkning af miljøproblematik Det vigtige er : at informationen formidles ÆSTETISK med appeller til gæsters skønhedssans, synssans og ud fra et nydelsesprincip, hvor de udstillede genstande I høj grad påskønnes via deres SKØNHED og de udstillede genstandes egenværdi – her installationer/skulpturelt.

15 Svarer hensigt til reception?
Fra særudstillingen Blod, Stenomuseet HER LAGDE VI OGSÅ OP TIL AT LÆRERE SELV – og med deres ELEVER – reflekterer over om hensigten (valgt udstillingsprincip) rent faktisk vækker den tiltænkte respons hos målgruppen EN ting er, hvad et museum VIL – spørgsmålet er jo så, om deres formidling rammer målgruppen FX Særudstillingen BLOD på Steno – der hyrede en BILLEDKUNSTNER til at skabe et æstetisk værk I udstillingen: HENSIGT: Æstetisk: det skulpturelle, det skønne (drage beskueren via påskønnelsen af noget smukt) REELT: Affektivt: følelsesengagerende– dette var I hvert fald hvad mangen en 1.g pige udbrød: Hvor klamt – blod, vildt uhyggeligt og ulækkert! MORALEN: der er ikke noget FACIT – men der er hensigter og reel reception at forholde sig til, når man arbejder med komm. Strategier og udstillingsprincipper - og det er VIGTIGT at eleverne bliver gjort bevidste om dette og føler sig trygge ved netop at udforske potentialerne I udstillingerne I stedet for at henfalde til vanlig klasserumskultur-agtig ‘gæt hvad læreren vil ha’ praksis !

16 Hvorfor museologisk tilgang til museumsbesøg?
Alle 1.g’ere på vores skole læser om og arbejder med de 3 udstillingsprincipper (AT: “Verdensbilleder:Renæssancen”) Museumsbesøg kan tilføre meta-faglighed (bevidsthed om metode /videnskabsteori) til det faglige udbytte. Elever får redskaber til at forholde sig kvalificeret til udstillingen (såvel mål og midler) med et fagligt sprog. Ideelt til AT-forløb, fx ved studieture 2 KLIK: VI SLUTTEDE OPLÆGGET AF MED EN PEPTALK: WHY IT IS A WIN-WIN PÅ E.G var begrundelserne mange – her fremhæves nogle få : Fordi alle 1.g’ere på skolen lærer det basale om museologi (I dansk/bk) KLIK 1: OG FORDI museologi giver en berigende metabevidsthed om de ‘greb’ museer metodisk benytter sig af kan opkvalificere et museumsbesøg med en ‘meta’-faglighed, om netop metode og videnskabsteori OVENI det faglige udbytte, KLIK 2: OG DERMED er en museologisk vinkel på et museumsbesøg I høj grad velegnet både til faglige , tværfaglige AT-forløb samt til studieture, der I hvert fald på E.G. er bundet op på AT.mog den bagvedliggende videnskabsteoreti der er oplagt fx til AT-forløb (metode og VT I højsædet) NB – faktisk som noget NYT – et innovativt AT-forsøg med Steno: om nyophængning af udstilling (jf. Uv-ministerielle ønsker om innovation I AT)

17 Hvad lærererne (og I) får med sig:
1. Hands-on øvelser: a. Intuitiv og induktiv ‘udstillingsåbner’ b. Udstillingsprincipper c. Kommunikationsstrategier Elev-’kit’ til undervisningsbrug (generaliseret) Læsestof Udstillingsprincipper Kommunikationsstrategier Forslag til arbejdsopgaver ! DETTE VAR LIDT OM TEORIEN VI GAV LÆRERNE - MEN HVAD FIK DE ELLERS: VI ANBEFALER: 1. HANDS-ON for at det skal være ‘til at gå til’ 2. Et ELEV-KIT, lige til at tage , revidere, bruge som det er, eller hvad I nu ønsker, som dels indeholder inkl. læsestof lige til at kopiere til eleverne og Forslag til diverse museologiske arbejdsopgaver om udstillingsprincipper og kommunikationsstrategier som kan benyttes Både FØR – UNDER og EFTER et museumsbesøg. Vi foreslog år at I SELV afprøver ‘kittet ‘ når I næste gang selv er på museum (I sommerferien???) – og skal nok vende tilbage til det I slutningen af vores oplæg. Men først skal I have nogle små hurtige ‘hands-on’ smagsprøver TAK for jeres opmærksomhed – over til torben der står og tripper for at få lov at kaste jer ud I et par simulerede workshops

18 ”Hands-on” smagsprøver på 3 lærerøvelser
Formidlingsjagt: Det skønne, det vilde & det meget underlige Formidlingsjagt: Udstillingsprincipper (Formidlingsjagt: Kommunikationsstrategier) I skal nemlig nu have indblik i de øvelser vi anbefaler, at I udsætter jeres lærere for på lærerkurset (kun simulationer 3 typer – er i jeres chatecks Vi kalder dem samlet en ‘formidlingsjagt’ der kan anvendes på forskellige niveauer – her vælger vi et FIKTIVT museum – hvor vi viser hvordan øvelserne kunne bruges fx på museets FASTE samling (fokus : udstillingsprincipper) som i en særudstilling man fordyber sig på både intuitivt (skønt, vildt, meget underligt) og museologisk/strategisk (kommunikationsstrategisk) YOU’re on TB :D

19

20 Nogle projekter med elever
Partnerskab med Stenomuseet Iscenesættelse af A-bomben Studieretningstoning: Museumsklasse Museumssafari med 1.x 1.x bygger museum ATb – museologi for alle 1.g’ere Den intelligente montre

21 Iscenesættelse af A-bomben på Stenomuseet

22 Den intelligente montre på Stenomuseet


Download ppt "Museologi Implementering & lokal efteruddannelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google