BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever

Præsentationer af emnet: "BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever"— Præsentationens transcript:

1 BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
INDSATSOMRÅDER ØKONOMI OG INDENRIGSMINISTERIET

2 INDLEDNING I det følgende præsenteres indsatskort, som bygger på resultaterne fra baselineundersøgelsen 2015 – tilfredshed blandt forældrene til børn i folkeskolen. Indledningsvist gives en beskrivelse af hvad et indsatskort er og metoden bag udarbejdelsen af indsatskort. Afslutningsvist præsenteres indsatskortene, først for de identificerede faktorer og slutteligt for de enkelte spørgsmål. Content slide

3 INDSATSKORT HVAD ER ET INDSATSKORT
Et indsatskort er en illustrativ metode, hvor forældrenes tilfredshed med forskellige aspekter i folkeskolen sættes overfor den samlede tilfredshed. Forældrenes tilfredshed er dels tilfredsheden målt på enkelte spørgsmål eller på faktorer, som er grupperinger af spørgsmål, der tilsammen beskriver en bagvedliggende dimension – eksempelvis tilfredsheden med barnets trivsel. Content slide

4 Sådan læses indsatskortet
For at styrke den samlede tilfredshed er det vigtigt at fokusere på både styrker og udfordringer. I figuren nedenfor vises en illustration af sammenhængen mellem tilfredshed og de forskellige faktorers relative betydning for den samlede tilfredshed. Størst effekt opnås ved at gøre en indsats på de faktorer, der er vist under ”Udfordringer”, og fastholde faktorer vist under ”Styrker”. Udfordringer (lav tilfredshed og høj betydning) Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede tilfredshedsscore. Styrker (høj tilfredshed og høj betydning) Ved at fastholde styrkerne kan den samlede tilfredshedsscore vedligeholdes og evt. forbedres. Svagheder (lav tilfredshed og lav betydning) Observer svaghederne, idet faktorerne kan blive fremtidige udfordringer, hvis de får større betydning for tilfredsheden med institutionen. Muligheder (høj tilfredshed og lav betydning) Det er ikke oplagt at skabe forbedringer på faktorer under ”Muligheder”, idet der allerede er en høj tilfredshed og lav betydning for den samlede tilfredshedsscore. Øges fokus på disse faktorer, kan ”Muligheder” dog blive til ”Styrker”.

5 INDSATSKORT METODEN BAG UDARBEJDELSEN AF INDSATSKORT I udarbejdelsen er der dels anvendt faktor- og regressionsanalyser. Den statistiske faktoranalyse identificerer latente faktorer bag spørgsmålene. En faktor dannes, når spørgsmålene har en høj intern korrelation. Faktoranalysen bruges dermed til at reducere kompleksiteten i data. Reduktionen sker i dette tilfælde ved at lave et samlet indsatskort for undersøgelsen – indeholdende 6 dimensioner. Derudover er de forskelige faktorer blevet brugt til at gruppere de efterfølgende indsatskort, så spørgsmål inden for samme dimension er rapporteret i selvstændige indsatskort. Via regressionsanalyser beregnes de forskellige dimensioners/spørgsmåls betydning for den samlede tilfredshed. Der er udelukkende anvendt bivariate sammenhænge i indeværende analyse, hvilket sikrer, at mange manglende værdier på et spørgsmål ikke reducerer antallet respondenter som analysen baseres på. Den relative betydning plottes på x-aksen. Beregningen af den gennemsnitlige tilfredshed er en simpel gennemsnitsberegning. Værdien af gennemsnitsberegningen plottes på y-aksen. Indsatskortet bliver dermed et værktøj, som beskriver den relative prioritering af de elementer, som indgår i kortet. Med parvise relative betydningsvægte og gennemsnitscorer dannes indsatskortene. Akserne i indsatskortet fastsættes ud fra en gennemsnitsberegning af de items, der indgår i indsatskortet. Content slide

6 Faktoranalyser Til at identificere de forskellige faktorer er der anvendt principal axis factoring. For at kunne identificere de enkelte dimensioner roteres dimensionerne efter oblimin-metoden. Denne rotationsmetode tillader, at dimensionerne kan være internt korreleret. Udvælgelsen af antallet af faktorer er dels baseret på analysens screeplot, faktorernes eigenværdi samt analytisk tilgang i forhold til den temastruktur, som spørgeskemaet indeholder. Spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen?” er ikke medtaget i faktoranalyserne, da der er mange respondenter, som ikke har fået stillet dette spørgsmål. Derudover viste analyserne, at spørgsmålet omkring tilfredsheden med trafiksikkerheden mellem skole og hjem ikke havde en tilfredsstillende korrelation med nogen af de identificerede faktorer. Dette kan givetvis forklares med, at forældrene i mindre grad tillægger trafiksikkerheden imellem skole og hjem betydning i relation til deres tilfredshed med folkeskolen. Content slide

7 INDSATSOMRÅDER – IDENTIFICERING AF FAKTORER
Content slide

8 Undervisning Content slide

9 Fysiske rammer Content slide, two columns with image. Image size: 11,36 cm x 10,68 cm or 429 x 404 pixels

10 Dialog og samarbejde Content slide, with top bar image. Image size: 8 cm x 25,4 cm or 302 x 960 pixels

11 Sociale relationer og trivsel
Content slide, with top bar image. Image size: 8 cm x 25,4 cm or 302 x 960 pixels

12 Skolens ledelse Content slide, with top bar image. Image size: 8 cm x 25,4 cm or 302 x 960 pixels

13 Variation i skoledagen
Content slide, with top bar image. Image size: 8 cm x 25,4 cm or 302 x 960 pixels

14 Oversigt over faktorerne
1. At udfordre dit barn fagligt 2. At motivere dit barn til at lære mere 3. At udvikle dit barns selvstændighed 5. At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 6. At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn 10. At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse 11. Dit barns faglige udbytte af undervisningen 24. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 25. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv) 16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel 17. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 18. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre 19. Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger 20. Samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger Undervisning Fysiske rammer Dialog og samarbejde

15 Oversigt over faktorerne
4. At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge 12. At få dit barn til at føle sig tryg og glad 14. At skabe et godt socialt klima i klassen 15. Skolens indsats for at begrænse mobning? 22. Ledelsens evne til at lede skolen 23. Din adgang til at tale med ledelsen, når du har behov 7. At skabe en varieret skoledag for dit barn 8. At skabe en skoledag med motion og bevægelse 9. At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder Sociale relationer og trivsel Skolens ledelse Variation i skoledagen