Teoretisk Pædagogikum 17-18 Planlægning af undervisningen og formativ evaluering i erhvervsret C / erhvervsjura C og B v. Cand.jur. Kathrine Heilesen Lektor og Kursusleder for pædagogikum på Niels Brock Handelsgymnasium JTP6

Hvorfor, hvad og hvordan… Teoretisk Pædagogikum 17-18 Hvorfor, hvad og hvordan… Hvorfor planlægning af undervisningen? Skabe læring Hvad er planlægning af undervisningen? En didaktisk aktivitet Evaluering som en del af undervisningen Hvordan planlægger man undervisningen? Undervisningsplan for året Forløbsplan Lektionsplan

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? Teoretisk Pædagogikum 17-18 1. Hvorfor planlægning af undervisningen?

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 1. Hvorfor planlægning af undervisningen? Årsagerne er mange… Sikre læring og faglig progression hos eleverne Sikre variation i undervisningen Sikre feedback / formativ evaluering i undervisningen – refleksion og synlig læring Sikre differentiering Sikre overholdelse af formelle krav og samspil med andre fag Sikre overblik for læreren Etc. …den der kun forstår noget ud fra sit eget fag, forstår intet

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 1. Hvorfor planlægning af undervisningen? Planlægning skal ske i overensstemmelse med gældende læreplan/er – og dens/disses mål, både faglige og i relation til tilrettelæggelse af undervisningen  typisk formuleret i overensstemmelse med formålsparagrafferne for de gymnasiale uddannelser Derfor er det ikke nok at planlægge efter en læreplan… Lov om gymnasiale uddannelser (har stort set samme ordlyd som den “gamle” formålparagraf) Der henvises også til denne i vejledningerne til lærerplaner 2017 Planlægning skal altså ske i overensstemmelse med Loven – særligt formålsparagraffen Læreplan(erne) Sam-spil SO Årsplan, forløbsplaner, lektionsplaner Vejledning Læreplan(erne) Lov

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 1. Hvorfor planlægning af undervisningen? Formålsparagraf fra Lov om gymnasiale uddannelser – hvad skal faget bidrage til… § 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 1. Hvorfor planlægning af undervisningen? Læreplaner/ne for erhvervsret c og erhvervsjura c og b Opbygning og Indhold… Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Tilrettelæggelse Evaluering Læreplanerne behandler 3 didaktiske grundspørgsmål, jf. Hobel Hvem skal modtage læring? Relations-pædagogik Væsentlige forudsætninger for at få planlægningen på plads… Hvorfor… Hvad… Hvordan… “Identitet og formål”, som definere fagets genstandsfelt Formål formuleres i forlængelse af uddannelsesens overordnede formål Hvad er det for et vidensområde, faget arbejder med, og hvorfor er det relevant “Faglige mål og fagligt indhold” er planens centrum Beskriver fagets faglige mål og kompetencer – altså, hvad eleverne skal lære efter en taksonomisk progression Målene kan bruges som et didaktisk redskab i forbindelse med planlægningen af undervisningen “Tilrettelæggelse”s afsnittet bestemmer overordnet Fagets didaktiske principper Arbejdsformer IT Samspil med andre fag …altså metoden til, hvordan eleverne skal lære faget. Formativ evaluering som en del af undervisningen og dermed en del af metoden til læring = evaluering for læring Evaluering er typisk måleinstrument – altså evaluering af læring, men evaluering kan med stor fordel integreres i undervisningen for at sikre læring… altså evaluering for læring Se ned i læreplanerne erhvervsret c og erhvervsjura c og b Jf. Peter Hobel i Gym.pæd. en grundbog…

1. Hvorfor planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 1. Hvorfor planlægning af undervisningen? … og hvad så... Når man har fået overbilk over alle formelle rammer/forudsætninger, så kan man gå i gang med at tænke didaktisk

2. Hvad er planlægning af undervisningen? Teoretisk Pædagogikum 17-18 2. Hvad er planlægning af undervisningen?

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En almen- og fagdidaktisk aktivitet, som sikrer, at eleverne lærer det, de skal i overensstemmelse med fagets formelle rammer Sam-spil SO Rent praktisk består planlægningen af: Årsplan Læringsmål = retsområder for hele året = en overordnet plan Forløbsplaner Lektionsplaner SO-forløb (for det nye erhvervsjura) Deltagelse i SOP (for det nye erhvervsjura) Årsplan, forløbsplaner, lektionsplaner Vejledning Læreplan(erne) Lov

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En didaktisk aktivitet… INDHOLD Indholdsorienteret vinkel Fagdidaktik Læringsorienteret vinkel Læringsteori Undervisningen som repræsentation Undervisning som undersøgelse En didaktisk aktivitet… I den indholdsorienterede undervisningssituation er det nærliggende at betragte eleven som objekt for undervisningen. Der kan både være tale om tankpassermodellen, men også en didaktisk veltilrettelagt undervisning i stoffet. Her står læreren i centrum, og agerer primært som fagformidler. Den læringsorienterede vinkel placerer elevfagligheden i centrum, dvs. at eleverne bringes i nærkontakt med stoffet gennem fagligt arbejde, som underviseren har planlagt/tilrettelagt. Derfor kaldes det også den elevcentrede position. Her optræder læreren i høj grad som lærings-facilitator og har en langt mere tilbagetrukket rolle ifht. fagformidlingen. I den samspilsorienterede undervisningssituation betones de psykodynamiske sider i lærer-elev-relationen. Den samspilsorienterede vinkel kan betragtes som den relation, der udspiller sig mellem elev og lærer – en relation som har stor betydning for elevernes læring. Denne vinkel/undervisningssituation kan ses som en overgang mellem de to foregående. Samtidig finder man også sjældent den læringsorienterede og den indholdsorienterede vinkel i deres rendyrkede former. LÆRER ELEV Undervisning som samspil Samspilsorienteret vinkel Psykodynamisk teori Den fagdidaktiske trekant i en udvidet model, jf. Marinos

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En fagdidaktisk aktivitet (det særlige ved faget)… didaktiske vidensformer: Den fagdidaktiske viden/didaktiseringen handler om at transformere, integrere disse videnressourcer, så de kan anvendes i undervisningen... Fagdidaktikken skal opfattes som broen mellem pædagogik og fag Fagdidaktikken kan opfattes som den kundskab om undervisning og læring i faget, hvor fag og didaktik, teori og praksis smelter sammen og bliver en grundlæggende del af professionaliteten som gymnasielærer.

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En fagdidaktisk aktivitet… ...et eksempel på, hvordan man kan transformere, integrere de didaktiske vidensformer/vidensressourcer, så de kan anvendes i undervisningen Læreplanen for erhvervsjura B opstiller eksempelvis følgende konkrete didaktiske vidensformer, som i hovedtræk er opstillet i tabellen.  Står i begge læreplaner under fagets identitet

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En fagdidaktisk aktivitet… Tilman Grammes’ relationel eller kommunikativ formidling/undervisning ”Der sker altid læring når elever indgår i en relation med virkeligheden – altså interagere og kommunikere direkte med den sociale virkelighed” = virkelighedsrelation  svært eller hvad… måske ikke i erhvervsjura For at sikre et relevant læringsmiljø skal læreren: Designe et virkelighedsnært og kommunikativt læringsmiljø, hvor eleven kan indgå i meningsfuld interaktion og kommunikation med stofftet Hvordan – det metodiske spørgsmål er ikke så relevant – og bliver mere almendidaktisk (klassedialog, gruppearbejde mv.) FOKUS på Hvad (der er det centrale stof) og Hvorfor (der skal undervises i det) Hvordan skal læreren skabe (designe) læringsrum (miljøer), som eleverne kan indgå i? Fagdidaktiske forhold, hvor konkrete faglige problemstilligner er bestemmende for, hvordan læringsmiljøet designes Eksempler: processpil  gruppearbejde fordi…, elevernes undren ”hvordan kan den reklame være lovlig?” mv. Fagdidaktisk transformation Tilpasse fagstof, så elevernes har mulighed for at forstå det, uden at det bliver for enkelt  fagsbogsforfattere eller få eleverne til selv at gøre det…

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? En almen- og fagdidaktisk aktivitet… Når man som reflekterende praktiker skal planlægge sin undervisning, skal man altså gøre sig både almen- og fagdidaktiske overvejelser for at sikre eleverne optimal læring FIMME-Modellen - Didaktiske og fagdidaktiske overvejelser ved planlægning af undervisningen FIMME kan med fordel anvendes på ALLE planer… men bedst på forløbs- og lektionsplaner... Formål HVORFOR? For faget, forløbet eller lektionen… Typisk faglige mål og kompetencemål Indhold HVAD? Emner, kernestof, supplerende stof Metode HVORDAN? Arbejdsformer, principper: induktion/deduktion, progression, sekvensering, læringsrum, spørgeteknik, feedback/evaluering for læring, undervisningsdifferentiering mv. Materiale Hvilket: bøger, tekster, film, YouTube, eksperimenter mv. Evaluering Hvad skal evalueres? Evaluering af læring – hvad har eleverne lært? (Summativ) Evaluering for læring – hvad skal eleven gøre for at rykke sig fra A til B (formativ evaluering) Evaluering af undervisningen – elevernes evaluering af undervisningen... mv. Det skal være helt klart, hvad der evalueres! FIMME-Modellen Didaktiske og fagdidaktiske overvejelser ved planlægning af undervisningen Formål Indhold Metode Materiale Evaluering ...FIMME kan med fordel anvendes på ALLE planer… men bedst på forløbs- og lektionsplaner...

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? Evaluering – en didaktisk aktivitet… Evaluering skal indtænkes i planlægningen som en didaktisk aktivitet Evaluering for læring er undervisning, jf. Dolin Læreplanen i erhvervsjura c Desuden Lov om gymnasiale uddannelser §28, stk. 3 Krav om at elevernes udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevernes progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling Summativ evaluering er ikke en del af formativ feedback/evaluering, fordi eleven ikke lærer af den endelige ”dom”. Selvom læreren begrunder karakteren ud fra mangler ved præstationen, kan eleven ikke bruge denne tilbagemelding til at forbedre sig i forhold til den pågældende læreproces, fordi den netop er afsluttet. Kan for nogen betragtes som en positivt spark bagi, men for mange også som et demotiverende gok i nødden. Formativ feedback/evaluering skal forholde sig til den læreproces, eleven gennemgår, og give anvisninger på, hvordan eleven kan optimere sin læring. Eleven kan bruge feedback’en til justering af sin læringsstrategi og udvikle sin læringskapacitet. Evalueringen skal ske gennem fokuseret vejledning og præcise anvisninger på, hvordan eleverne kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer.

2. Hvad er planlægning af undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 2. Hvad er planlægning af undervisningen? Evaluering – en didaktisk aktivitet… Formativ evaluering/feedback, fordi forskningen peger på, at det er et virkningsfuldt element i relation til elevernes læringsudbytte at det reducerer elevernes eventuelle frustrationer over hvorfor?, hvad? og hvordan?  læringspotentialet optimeres at det skaber dannelse fremfor instrumentel og præstationsorienteret læring at det fremmer elevernes mestringsoplevelse og motivation  giver et bedre læringspotentiale for eleverne at mestring (= læring) fjerner fokus fra den summative evaluering hen mod fokus på at have interesse for at lære – ikke mindst fordi synliggørelsen af hvorfor sætter faget i en større kontekst at elevers læringspotentiale kan optimeres gennem interesse for faget, så eleverne kan blive endnu dygtigere – det gør det også ”lettere” og sjovere at undervise dem Kræver kulturændring… fra fejlfinderkultur til udvikling og læring! Det skal være produktivt at fejle Korrekthed skal IKKE leveres fra begyndelsen Elevernes skal turde at fejle, uden risiko for bedømmelsesmæssige konsekvenser Det er produktivt at fejle…

3. Hvordan planlægger man undervisningen? Teoretisk Pædagogikum 17-18 3. Hvordan planlægger man undervisningen?

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? Inden der tænkes alt for didaktisk skal årsplanen være på plads… Tydeliggørelse af de faglige mål inden for de enkelte kernestofområder bidrager til, at eleverne eksplicit kender til fagets mål… bruges også i detailplanlægningen Kendskab til faglige mål hjælper eleverne med at sætte kursen (skaber desuden synlig læring) De faglige mål kan også bruges i den formative feedback – en del af undervisningen – evaluering for læring

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? Didaktiske overvejelser i en forløbsplan… Tema/emne: Markedsføringsret (4 moduler + AVU) Praktisk afvikling F I M E Hvorfor/Formål: Eleverne skal kunne forstå og anvende de markedsføringsretlige regler, fordi de sætter rammerne for hvorledes virksomhederne kan og må afsætte deres ydelser/produkter Taksonomisk niveau: (=faglige mål) Eleverne skal kunne anvende juridisk metode til analyse og vurdering af dansk privatretlige problemstillinger i forholdet mellem virksomheden og dens omverden Hvad/Indhold/Materiale: Markedsføringsret - markedsføringsloven Kernestof: Ibogens kap. 9 Supplerende stof: Karnov, retsinfo, forbrug.dk, taenk.dk, Ivækst og branceforeningernes vejledninger ect. Hvordan/Metode: Kort intro til MFL og Projektet Eleverne skal i grupper af max 5 personer arbejde med udvalgte §’er, og producere en film/vod- eller screencast, hvori der Redegøres for de enkelte §’ers indhold og teoretiske forståelse Analysere, vurdere og diskutere, hvorledes §’erne anvendes i praksis, ved hjælp af eksempler fra praksis Ét Modul = 100 min. face-to-face unv Eleverne får en kort introduktion til markedsføringslovens opbygning, bestemmeler og formål Eleverne bliver introduceret til screencastprojektet Deduktiv undervisning, hvor læreren er i skulptørrollen, med det formål at stilladsere eleverne ensartet Eleverne inddeles i (selvvalgte) grupper af max. 5 personer De enkelte grupper tildeles de §’er de skal arbejde med Eleverne går i gang med at organisere løsning af projektet Eleverne går i gang med at arbejde og løse projektet Læreren fungerer som facilitator og konsulent for elevernes arbejde 3-4 moduler afvikles asynkront virtuelt Induktivt arbejde, hvor eleverne efter behov kan avende læreren som konsulent og give formativ feedback Følges i en portfolio, hvor der også gives formativ feedback 1-2 moduler, face-to-face Fremvisning og evaluering (formativ) (der gives i sum.eva) Se lektionsplan på næste slide

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? FIMME-modellen – 1. modul i MFL = 100 min. face-to-face unv (F) - lektionsplan Eleverne får en kort introduktion til markedsføringslovens opbygning, bestemmeler og formål Eleverne bliver introduceret til screencastprojektet Deduktiv undervisning, hvor læreren er i skulptørrollen, med det formål at stilladsere eleverne ensartet Eksempler på elevernes arbejde 1, 2, 3 Formål HVORFOR? Eleverne skal kunne forstå lovens overordnede formål Eleverne skal introduceres til lovens opbygning Læreren optræder som skulptør / deduktiv undervisning – formidlingsorienteret (aktivitetsform) klasseundervisning (socialform) Eleverne skal gennemgå en ensartet stilladsering – de skal have samme faglige forudsætninger, så de kan arbejde med loven på en induktiv facon i et mere problemorienteret (aktivitetform) udgangspunkt, hvor eleverne arbejder i grupper (socialform) Desuden skal i forløbet træne følgende kompetencer: Faglig informationssøgning, Strukturere og formidle fagligt stof, Formulere et faglig ræsonnement, Diskutere og vurdere erhvervsretlige problemstillinger med anvendelse af fagets metode og terminologi i en virkelighedsnær kontekst Indhold HVAD? Markedsføringsloven – eleverne skal selv transformere lovsproget ud fra deres egen undren Metode HVORDAN? Deducerende undervisning – formidlingsorienteret (aktivitetsform) klasseundervisning (socialform) Materiale Hvilket: Kap. 9 i Ibogen + diverse relevante hjemmesider og søgemaskiner Evaluering ? Evaluering for læring – hvad skal eleven gøre for at rykke sig fra A til B (formativ evaluering) Portfolio (feed-up og feed-forward) Feedback på deres arbejde

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? Den kommunikative didaktik og læreplanernes krav om at tage udgangspunk i elevernes undren og nysgerrighed fordrer induktiv undervisning… Forløbet i markedsføringsret kunne også være planlagt mere PBL-orienteret ”Hvilke lovgivningmæssige problemstillinger kan en e-butik støde på i deres markedsføring?” ”Hvilke lovgivningmæssige problemstillinger kan en fysisk butik støde på i deres markedsføring?” ... Men alligevel nok ikke helt PBL, men dog induktivt og PBL-orienteret Mere PBL-orienteret.. ”Kan man lovgive til et sundere Danmark?” BIDRAG GERNE MED IDÈER…

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? Fremadrettet skal undervisningen planlægges, så faget kan bidrage til SO, jf. læreplanernes afsnit 3.4. Vejledning til lærerplan i EJ C anfører følgende: Erhvervsjura kan indgå i flere af de syv SO-forløb f.eks.: digitalisering jura, moral og etik, digital dannelse, forbrugerbeskyttelse, markedsføringsret, elektroniske betalinger, immaterielle rettigheder mv. kultur, marked og kommunikation jura, moral og etik, digital dannelse, forbrugerbeskyttelse, markedsføringsret, købeloven mv. menneske, etik og rettigheder jura, moral og etik, magtfordelingslæren, magthavernes demokratiske legitimitet, Grundlovens borgerrettigheder, lovgivningsprocessen mv. regulering af markedskræfter markedsføringsret mv. Sam-spil SO Årsplan, forløbsplaner, lektionsplaner Vejledning Læreplan Lov

3. Hvordan planlægges undervisningen? 17-18 Teoretisk Pædagogikum 3. Hvordan planlægges undervisningen? Her et eksempel på hvordan faget kan bidrage til SO: FØRSTE ÅR 2017-18 1. Semester: AP, metode, ØG > progression 2. Semester: SO forløb #1: Bæredygtighed /sundhed (Idrætsfokus, AØ m.fl.) ANDET ÅR 2018-19 3. Semester: SO forløb #2: Menneske, etik og rettigheder (Da, Samf, Erhvervsjura C, AØ) SO forløb #3: Kultur, marked, og kommunikation > La Santa, Oplevelsesøkonomi, Iværksætteri (Samf, Erhvervsjura C, Eng, Da, AØ, IØ, VØ) 4. Semester: SO forløb #4: SRO > Regulering af Markedskræfter > (IØ, AØ, Eng, Mat) SO forløb #5: DHO > (Da og Hist) – emner følger senere TREDJE ÅR 2019-20 5. Semester: SO forløb #6: Globalisering > Eng, (Erhvervsjura B) AØ, Da, Eng, Hist, IØ SO forløb #7: Metode og Projektkompetencer > Eng, DA, Hist, Erhvervsjura, IØ, AØ 6. Semester: SO forløb #8: SOP – her kan eleverne godt vælge Erhvervsjura C og B som et af fagene til deres SOP  TJEK

Teoretisk Pædagogikum 17-18 Spørgsmål…