Innovation i Naturfaglige fag

Præsentationer af emnet: "Innovation i Naturfaglige fag"— Præsentationens transcript:

1

2 Innovation i Naturfaglige fag
BOOST- Innovativ skole i Helsingør Udvidet Kursus dag 2 

3 Målet er, at du Kender til principperne bag målstyret undervisning og synlig læring Får indblik i og forståelse for sammenhænge mellem målstyret undervisning og innovation i fag Får erfaring med tilrettelæggelse af innovationsdidaktisk undervisning i fag gennem kompasset Pauserne er ca. tidspunkter

4 Dagens program 9.00 Velkommen tilbage 9.15 Formulering af udfordringer
9.30 Innovation i en målstyret skole  10.30 Pause  10.45 Planlægning af innovationsproces  12.00 Frokost  12.45 Planlægning af innovationsproces (fortsat)  13.30 Walk and talk 14.00 Opsamling på planlægning  14.30 Vi ses på dag 3  Pauserne er ca. tidspunkter

5 Formulering af udfordringer

6 Fra tema til udfordring
SKAL LAVES TIL NATURFAFLIGE FAG!! I har fastsat et emne  I har udvalgt kompetencemål  Innovationskompetencemål? Dogme i dag: underviserne definerer brugeren  I praksis formulerer I sammen med eller for jeres elever og ud fra det, som de har fundet ud af Pauserne er ca. tidspunkter

7 Beskrivelse af udfordring
Hvem er berørt? (brugeren) I hvilken sammenhæng er brugerne berørt? Hvorfor og hvordan er brugerne berørt? Hvilken forandring ønsker vi at bidrage til? Mens man formulerer, kigger man på, hvad man fandt ud af i Forbered og på, hvor man gerne vil hen ( læringsmål) i kommende faser.

8 Faget, Innovation, kompasset og synlig læring

9 Faget, Innovation, kompasset og synlig læring
Fagligt stof  kompetencer Hvad eleverne skulle undervises i  hvad eleverne skal lære Lærerens opmærksom på, det som eleverne forventes at have tilegnet sig efter en lektion, et forløb, et år og et helt skoleforløb. Evalueringsværktøjer, der giver mulighed for at afdække, om den enkelte elev har tilegnet sig kompetencemålene, eller i hvor høj grad eleven har gjort det. Parakdoksale i innovation og kreerere noget nyt ><målstyring Ikke sige meget, da I helt sikkert har kursus God undervisning vil altid have mål i baggrunden også for 2000 år siden Betyder jo ikke at der ikke er lært noget – mange har gjort det ubevidst Det nye er ikke, at undervisere skal opstille mål for deres undervisning….  Det måske nye er, at målene skal være synlige og meningsfulde for eleverne Evalueringsinstitut har peget på megen undervisning har været omkring aktiviteter, om det at gøre og ikke på det der skal læres Undervisningen skal derfor tilrettelægges på en sådan måde, at det er resultatet af undervisningen i form af elevernes præstationer (og altså graden af målopfyldelse), der tæller. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at det er den enkelte elevs opfyldelse, der bliver synliggjort.

10

11 Faget, Innovation, kompasset og synlig læring
Der kan differentieres i forskellige måltyper: Minimumsmål – Mål, som alle skal opnå Normalmål – Mål, som gennemsnittet skal opnå Maksimumsmål – Mål, som de bedste skal opnå Der kan differentieres på forskellige taksonomiske niveauer: Reproduktion Forståelse og anvendelse Vurdering Lars Qvortrup: “Det vidende samfund – mysteriet om viden,læring og dannelse”, Unge Pædagoger 2004: Videns- og færdighedsmål – svarende til minimumsmål Kompetencemål – svarende til normalmål Kreativitets- og innovationsmål – svarende til maksimumsmål Man kunne fx bruge denne måldifferentiering i planlægningen af sine forløb Eleverne skal ikke bare tilegne sig en bestemt viden og bestemte færdigheder – men også kunne forholde sig til det tilegnede.

12 Faget, Innovation, kompasset og synlig læring
EVALUERINGSSIKKERHED Vurdering Anvendelse/Forståelse Reproduktion MÅLKOMPLEKSITET

13 Naturfaglige kompetencer

14 Naturfaglige kompetencer

15 Matematiske kompetencer

16 Matematiske kompetencer

17

18 Progressionsmodel Marked Kultur Værdiskabelse Anvende viden Samarbejde
Løsninger Kommunikation Idéer og muligheder Iværksættelse Tiltro til egne evner Marked Økonomi Acceptere usikkerhed Etisk forholden Kontekster Kultur Turde fejle Dimensionerne indeholder kompetencemål (skrevet i cirklerne), som udvikles over tid fra indskoling til udskoling. Et eksempel: kigger vi på Kreativitet og det kompetencemål, der hedder at få idéer og se muligheder vil det komme til udtryk forskelligt fra de yngste til de ældste klasser. I de yngste klasser vil eleverne gå fra at føle glæden ved at udfolde fantasier og idéer igennem leg og skabende aktiviteter til i de ældste klasser at være øvede i at se muligheder og skabe ideer, der kan omsættes til økonomisk, social eller kulturel værdi. De fire dimensioner udvikles dermed over tid i undervisningen. Når eleverne arbejder med kompasset får de hele tiden nye erfaringer med dimensionerne. På den måde træner, øver og udvikler de dem over tid. Hvis der er nogle, som er bekymret for det fagfaglige i forhold til innovationskompetencer gennem faglighed: Det er en præmis, at forskellige fagligheder vil forme og udfolde de fire dimensioner forskelligt. Det er ambitionen, at alle elever får innovative og entreprenørielle kompetencer, men ikke at alle kan det samme eller har lært det i samme form. De fire dimensioner (handling, kreativitet , omverdensforståelse og personlig indstilling) kan nedbrydes i følgende kompetencemål (f.eks. er iværksættelse et kompetencemål). Herefter skal kompetencemålene nedbrydes til læringsmål for eleverne. Dette arbejde skal den enkelte underviser gøre: Handling Iværksættelse – eleverne kan iværksætte projekter og aktiviteter Værdiskabelse – eleverne kan skelne mellem aktiviteter og løsninger, der skaber værdi for andre og dem, som ikke gør Kommunikation – eleverne kan kommunikere mundtlig og skriftlig Samarbejde – eleverne kan samarbejde og er bevidste om det netværk, som de indgår i Kreativitet Idéer og muligheder – eleverne føler glæde ved udfolde fantasier og idéer Anvende viden – eleverne kan give udtryk for viden igennem kreativitet, fantasi og kunstneriske udtryk Løsninger – eleverne kan eksperimentere og improvisere i tilrettelagte forløb og situationer Omverdensforståelse Kultur – eleverne kender til kulturelle fænomener, skikke og vaner og har kendskab til at disse kan variere lokalt og globalt Kontekster – eleverne kan søge og anvende faglig viden i en kontekst Marked – Eleverne forstår idéen om at købe, producer og sælge et produkt Økonomi – eleverne har en forståelse af pengebegrebet Personlig indstilling Tiltro til egne evner – eleverne har selvtillid og tro på, at de kan klare stillede opgaver Acceptere usikkerhed – eleverne kan agere i situationer præget af usikkerhed Turde fejle – eleverne kan acceptere at de selv og andre begår fejl Etisk forholden – eleven kan forholde sig til etiske problemstillinger I kan læse mere om kompetencemålene i artiklen ”Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning” af Nicolai Nybye og Anders Rasmussen, som ligger i vores kursusrum. Nicolai Nybye og Anders Rasmussen: Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

19 Entreprenelle kompetencer

20 Differentierede mål Hvilke læringsmål fastsætter du?
Hvor i kompassets faser kunne de forskellige typer mål ligge?

21

22

23

24 Planlægning af innovationsproces

25 Tak for i dag Vi ses på Dag 3