2016-01-27 NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientuddannelse – en medicinsk og social teknologi: udfordringer for fremtiden Lone Grøn, Dansk Sundhedsinstitut, MTV Seminar: Patientuddannelse.
Advertisements

Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
”Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejds- markedet”
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område Opgaveformulering 4 – Danmark i en globaliseret verden.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
”Det lange seje træk” Redskaber i ”håndholdt” virksomhedsrettet indsats. Matchgruppe 4 og 5.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC.
En ny skolehverdag Faaborg Gymnasium. Baggrund og formål  Udfordringer  Undervisningen i de gymnasiale uddannelser er tilrettelagt i en forholdsvis.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
At føre logbog Ida Marie Rasmussen 2016.
handel, event og mediegrafik
STX Uddannelse.
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Brobygning – EUD og efterskolerne
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Studieretningsprojektet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Studieretningsprojektet
Akkreditering i speciallægepraksis
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Projekt Ny Skolehverdag EUC Nordvest
Bilag 2: Oversigt over forløbet
Forberedelse til eksamen
Bilag 1. Forandringsteori for projekt FVU fra A til Z
Elevernes evaluering af grundforløbet
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Det man ikke ser har man ikke ondt af
FÆLLES målstyring i matematik
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Skemaet er lavet som felter til indtastning af tekst
Køreteknik.
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Projektleder Jan Hauerslev
”Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har”
Netværksmøder - Drejebog
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra en kritisk ven
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
KIGO og kommunernes opgaver
International økonomi for matematikere
Fra kanten til ”så dygtig som muligt”
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
SIR – epidemimodeller med NetLogo
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Skemaet er lavet som felter til indtastning af tekst
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Undervisningsplanlægning
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Dokumenteret effekt Inspirations- program Modelprogram Kontrollerede forsøg Overordnet ramme, løs beskrivelse Beskrivelse af forsøgsprogram Detaljeret program- beskrivelse Anekdotisk viden om resultater (”De 1000 blomster”) Systematisk resultat- dokumentation Generaliserbar viden om effekt Ny skolehverdag

NETVÆRKSMØDE GENERALISERBAR VIDEN OM EFFEKT Alle gør det samme (metoden er beskrevet i detaljen) Der gennemføres ikke andre projekter/forandringer i perioden, som kan påvirke resultatet Der gennemføres systematisk kvantitativ dataindsamling med kontrolgrupper (før, under, efter) Der undersøges systematisk for andre forklarende faktorer Der gennemføres fidelitetsmåling (gennemføres projektet som planlagt?) Kvalitative metoder til forklaring og eksemplificering.

NETVÆRKSMØDE SYSTEMATISK RESULTATDOKUMENTATION Det antages, at de forskellige projekter i programmet vil blive gennemført forskelligt Det antages, at der er/kan udvikles fælles overordnede mål, som der systematisk kan følges op på Der gennemføres systematisk kvantitativ dataindsamling (evt. før, under, efter) som oftest uden kontrolgrupper og ofte med fokus på oplevet effekt Der undersøges – så vidt muligt – for andre forklarende faktorer Der bruges en del energi på at beskrive, hvordan projekterne reelt blev gennemført (hvad gjorde man?) Kvalitative metoder til forklaring og eksemplificering, men også til at beskrive oplevede effekter.

NETVÆRKSMØDE ANEKDOTISK VIDEN Det er uklart, hvilke mål der skal realiseres med projektet Opstillede mål kan ændres løbende Det antages, at projekterne løbende udvikles og ændrer metoder/ fokus baseret på løbende erfaringer Det er svært at gennemføre systematisk måling, hvorfor fokus er på beskrivelse af oplevet effekt Der bruges en del energi på at beskrive, hvordan projekterne reelt blev gennemført (hvad gjorde man?), og hvad projektdeltagerne vurderede som godt/dårligt.

NETVÆRKSMØDE EVIDENSSTIGEN Ny skolehverdag Anekdotisk viden Systematisk resultat- dokumentation Generaliserbar viden om effekt

NETVÆRKSMØDE SYSTEMATISK RESULTATDOKUMENTATION Det er vigtigt med kvantitative data hvor muligt, fordi de giver et udgangspunkt for evalueringen Tendenser Sammenfatning af oplevelser Mulige resultater De kvantitative data er IKKE fakta/sandheder, de er et udgangspunkt for en dialog om projektet.

NETVÆRKSMØDE ET EKSEMPEL Bootcamp i eksamensperioden Udarbejdelse af læringsmål Screening af elever Udarbejdelse af faglige materialer Eleverne får større forståelse af fagenes læringsmål Eleverne får øget motivation for læring Forbedrede skriftlige kompetencer i dansk, matematik og engelsk for de deltagende elever Løbende opfølgning på bootcamps med fokus på skriftlighed i løbet af året Er det udarbej- det? Er det af høj kvalitet? Er de afholdt i eksamens- perioden? Oplever elevernes egne lærere, at eleverne har større forståelse? Oplever eleverne, at de har større forståelse? Oplever elevernes egne lærere, at eleverne har forbedret deres skriftlige kompetencer? Oplever eleverne, at de er mere motiverede? Kan man måle den øgede motivation? Oplever elevernes egne lærere, at eleverne er mere motiverede? Sker der en positiv udvikling i elevernes skriftlige standpunkts- karakterer? Deltog de rigtige elever?

NETVÆRKSMØDE Arbejder vi nu på den måde, vi gerne vil? Hvis ja, har det så de forventede resultater? For alle elevgrupper? Hvis nej, hvorfor gør vi ikke det? Hvad hindrer os? Hvordan kan vi ændre det? Skal vi opgive forsøget? Hvis ja, kan vi gøre endnu mere af det? Kan vi gøre det bedre? Hvis nej, hvorfor? Er der noget i vores teori, der er forkert – noget vi skal gøre anderledes? Er der andre ting, der påvirker negativt, og kan vi gøre noget ved dem? Skal vi helt opgive forsøget? Som skole får I mest ud af at lave opfølgningen mundtligt og gerne månedligt i så kort et projekt. Teorifejl Adgang til rimelig gode og objektive data giver bedre og mere fokuserede diskussioner. Ikke mange data, men få gode indikatorer! Start Implementeringsfejl

NETVÆRKSMØDE EVALUERING AF PROJEKTERNE – RESULTATER AF FØRMÅLING 3. NETVÆRKSMØDE

NETVÆRKSMØDE HVEM HAR DELTAGET ? N:438 Ca. 50/50 på 1. års og 2. års Elever Lærere

NETVÆRKSMØDE VEJLEDNING TIL SKRIFTLIGE OPGAVER Mulighed for individuel og målrettet vej- ledning/sparring (sæt gerne flere kryds) % Afsat og planlagt tid på skolen og/eller digitalt (opgavestart) 70 Afsat og planlagt tid på skolen og/eller digitalt (under opgaveløsningen) 30 Afsat og planlagt tid på skolen og/eller digitalt (mundtlig fremadrettet evaluering af færdige opgave) 16 Ja, men spurgte bare læreren, når jeg havde brug for hjælp 37 Nej, jeg løste opgaven uden vejledning og sparring fra læreren 19 Anvendelse af elevtid/kursisttidGns. Planlagt tid afsat på skolen og/eller digitalt, hvor eleverne får støtte og vejledning i forbindelse med opgavestart 13% Planlagt tid afsat på skolen og/eller digitalt, hvor eleverne modtager fremadrettet vejledning og evaluering under opgaveløsningen 13% Planlagt tid afsat på skolen og/eller digitalt, hvor eleverne modtager mundtlig, fremadrettet evaluering af en færdig opgave 11% Tid anvendt som ren elevtid/kursisttid, hvor eleven selv løser opgaven 61% I hvilket omfang anvender du elevtid/kursisttid (inkluderer elevtid/kursisttid omlagt til studietid) på følgende måde: (angiv ca. procent for hvert underspørgsmål. Dine fire svar skal tilsammen summere til 100 %) EleverLærere Skoler med fokus på omlagt skriftlighed bør fx opleve mindre elev-/kursisttid, hvor eleven selv løser opgaven

NETVÆRKSMØDE MELLEM- OG AFLYSTE TIMER Hvor ofte har du oplevet […] dette skoleår? Aflyste timer (%) Flere gange om ugen7 Cirka en gang om ugen13 Mindst en gang hver anden uge26 Mindst en gang om måneden34 Sjældnere end en gang om måneden19 Aldrig1 Skoler med fokus på effektivisering af skemalægning bør opleve færre mellemtimer/ aflyste timer Elever Lærere

NETVÆRKSMØDE Hvis du tænker på eksamensperioden indtil nu, hvor ofte har du så følt, at du ikke havde tid nok til at nå alt det eksamensforberedelse, du gerne ville nå? Stx, hhx, htx (%) HF (%) Dagligt eller næsten dagligt1322 Mindst en gang om ugen1932 Mindst en gang hver anden uge1913 Mindst en gang om måneden89 Sjældnere eller aldrig4124 Elever i alt (antal)23059 ARBEJDSPRES I EKSAMENSPERIODEN På skoler, der arbejder med under- visning i eksamens- perioden, bør andelen af elever, der oplever meget stort/lille arbejdspres i eksamensperioden, falde Sjæld- nere/ aldrig Mindst en gang om måneden Mindst en gang hver anden uge Mindst en gang om ugen Dagligt eller næsten dagligt Ved ikke I eksamensperioden har eleverne perioder med uhensigtsmæssigt stort arbejdspres I eksamensperioden har eleverne perioder med uhensigtsmæssigt lavt arbejdspres Lærere Elever