Brobygning – EUD og efterskolerne

Præsentationer af emnet: "Brobygning – EUD og efterskolerne"— Præsentationens transcript:

1 Brobygning EUD og efterskoler Perspektiver på muligheder og udfordringer

2 Brobygning – EUD og efterskolerne
Min baggrund for at dele mine erfaringer i dag: Afsender af brobygningselever: Uddannelsesleder for Step 10 – Horsens Kommunes 10. klassetilbud (inspirator til EUD10) Udvikling og tilretning af EUD-10 brobygning siden 2011 Udvikling og tilretning af GYM Crawl siden 2013 (her deltager Vrigsted Efterskole) Modtager af brobyggere: Uddannelsesleder for EUX-TECH Learnmark Horsens: Modtager af EUD10-brobyggere Modtager af GYM Crawl’ere 8. klasse introduktionskurser 9. klasse ikke uddannelsesparate elever 10. klasse ordinær brobyggere Udgangspunkt i de forløb, hvor jeg både er afsender og modtager – stor udviklingsproces af noget anderledes!

3 Brobygning – EUD og efterskolerne
Kort om EUD10-Brobygningen: 30 dage, der fordeles således: 4 dage bruges til introduktion til de fire hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport 26 dage bruges til at fordybe sig i et hovedområde. 2 dage om ugen. Midtvejs er der mulighed for at skifte (i forbindelse med skole/hjemsamtaler)

4 Brobygning – EUD og efterskolerne
Kort om GYM Crawl: 12 dage, der fordeles således: 2 dage på hver af de gymnasiale uddannelser: STX, HF, HHX, HTX 1 dag på hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser: EUX-business, EUX-Landmand, EUX-velfærd og EUX-TECH Følges i klasser.

5 Brobygning – EUD og efterskolerne
Hvad er formålet, når vi brobygger på Learnmark: At eleverne afklares i forhold til uddannelsesvalg At eleverne udfordres og klædes på til senere opstart på uddannelsen (overgangsbrobygning) At eleverne gennem refleksionsprocesser spejler sig selv i uddannelsesmiljøerne At brobygningen skaber en transfer og en mening i forhold til den normale skolehverdag – fx OSO- opgave på tværs - At lærergrupperne mødes og lærer af hinanden på tværs af uddannelseskulturer At der skabes en stærk vejlederkultur i grundskolelærergruppen, så ALLE får en god vejledning. At ingen elever efter 10. klasse starter på en ungdomsuddannelse, som de ikke har besøgt i løbet af det 10. skoleår.

6 Brobygning – EUD og efterskolerne
Hvad er vores pejlemærker, når vi udvikler forløb sammen på tværs: Elevernes afklaring i forhold til uddannelsesvalg skal være i centrum Elevernes læring er meget vigtig, da motivationen i forløbet skabes her (tilpas udfordring og mening) Lærerkendskab på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse udgør et stort potentiale og giver skolerne store udviklingsmuligheder (Hvad er erhvervspædagogik, og hvordan kan vi bruge den i grundskolen? Hvordan arbejdes der med særligt udfordrede elever?) Facilitering af refleksionsprocesser er en grundpille i forløbene (digital blog som logbog/OSO- opgave) Begge parter prioriterer lærerressourcer til forløbene (ikke alle EUD-lærere magter brobygning) Vi udarbejder forventningskontrakter lærergrupperne imellem (svær rolle som lærer ikke at være den primære underviser) Uddannelsesparathedsvurderingen sker om muligt i et fællesskab – evalueringsmøder undervejs Ung til Ung – vejledning skal være en del af forløbet

7 Brobygning – EUD og efterskolerne
Hvilke perspektiver er der i forhold til brobygning mellem erhvervsuddannelserne og efterskolerne: Hvis vi skal nå målsætningen om, at 30% af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse, så skal vi samarbejde med både folkeskoler, efterskoler og privatskoler. Efterskoler er ofte fokuserede på både det boglige og det praktiske. Der er perspektiv i at lade dem opleve erhvervsskolernes DNA: Teori gennem praksis. En ret stor gruppe af vores nuværende EUX-optag kommer fra efterskoler. En uddannelse, der både er boglig og praktisk (omkring halvdelen af optaget 2017 kommer fra efterskoler) Vi oplever generelt dygtigere og mere motiverede brobyggere fra efterskolerne Særlige linjer kan udvikle særlige brobygningsforløb En mulighed for at brande efterskolen Udvikling af en større og bredere vejlederkultur på efterskolerne (hvis lærerressourcerne prioriteres) Og alt det andet, som vi ikke lige kan forudse, men som opstår i mødet mellem 2 kulturer…