Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet? Berit Hasler Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse Præsentationen er baseret på udredninger udarbejdet af: Gitte H. Rubæk og Uffe Jørgensen (DJF), Brian Jacobsen (FØI), Brian Kronvang, Katja Birr-Pedersen, Per Lynge Jensen, Jesper S. Schou, Louise Martinsen og Berit Hasler (DMU)

Indhold i præsentationen Omkostningsopgørelser og vandrammedirektivet Tidligere opgørelser af omkostningerne ved VRD Godtfredsen-arbejdet Hvilke virkemidler? Hvad koster de? Omkostningseffektivitet? Hvilke gevinster er der?

Vandrammedirektivet (VRD) og omkostningsopgørelser VRD skal sikre god økologisk status i vandforekomsterne inden 2015. Omkostningerne skal kendes for at 1) sikre omkostningseffektiv opnåelse af de konkrete krav til god tilstand 2) vurdere undtagelse fra dette i tilfælde hvor omkostningerne er uforholdsmæssigt store - i forhold til gevinsterne

Samfundsøkonomiske omkostninger Tiltag i landbruget medfører omkostninger og gevinster = nettoomkostninger for samfundet Omfatter udbyttetab og ændrede produktionsmuligheder i landbruget og andre sektorer, ændrede forbrugsmuligheder som følge af tiltagets implementering, direkte og indirekte gevinster indregnes. Opgøres som årlige værdier eller som netto-nutidsværdier

Økonomisk opgørelse fra 2004 (Schou, DMU 2004) Bygger på miljøteknisk overslag over antagelser om hvad der skulle til for at opnå mål Overslag baseret på gennemsnitsjordrentetab Ikke omkostningseffektivitetsanalyse, men en konsekvensberegning. Interval minimum og maksimum; minimum er gennemsnit mens maksimum mest effektive bedrifter

Tidligere opgørelser af omkostninger VRD - overslag over nationale omkostninger

Hvad er “omkostningseffektivitet” Fastsatte målsætninger realiseres til de lavest mulige omkostninger. Er målsætningen generel eller specifik/lokal? VRD = lokal Generel omkostningseffektivitet i VRD= ikke meningsfyldt Sammensætning af virkemidler afhænger af, hvilken lokalitet analysen vedrører.

Elementer i en mere udbygget omkostningseffektivitets-analyse Formulere målet på recipient-niveau (”God tilstand”) Sammenligne målet med prognose for status i 2015 med henblik på at kvantificere ”afstanden til målet” Afstanden til målet operationaliseres: kvantitativ opgørelse af nødvendige ændringer i belastning/påvirkning (ændret N og P belastning samt ændret vandløbsforvaltning) Virkemiddel udpegning: konkret beskrivelse af virkemidlerne og potentiale i indsatsområdet, evt. krydseffekter effekt: ændret belastning økonomisk analyse af virkemidlets omkostninger case-specifikt i form af intervaller inclusive evt. skalaeffekter

Godtfredsen-arbejdet Notater vedr. Basisfremskrivning til 2015 Virkemidler for N og P (P nyt): potentialer, krydseffekter og omkostninger (gennemsnitlige) Scenarieberegninger, eksempler Potentialet for omkostningseffektivitetsanalyser Potentialet for cost-benefit-analyser Mulige økonomiske konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne

Virkemidler i forhold til vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering retablere fri passage i vandløbssystemerne ved fjernelse af spærringer for fisk og smådyrs frie bevægelser. forbedre de fysiske forhold i vandløbet, f.eks. ved udlægning af store sten, udlægning af grus, beplantning af brinker med træer, åbning af rørlagte vandløb, mv. gensnoning af vandløb, dvs. fysisk tilbageføring af vandløbet til dets oprindelige leje Begge virkemidler vil ændre N og P belastning samt påvirke andre miljø-målsætninger som klima og biodiversitet (Habitatdirektiv)

Virkemidler i forhold til P Ingen gødskning i perioden fra høst til d 1. april Ingen jordbearbejdning i perioden fra høst til d 1. april Tidlig såning af vintersæd Udelukke vintersæd på erosionstruede arealer Undergødskning med P Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord Etablere vedvarende græs på erosionstruede arealer Udlægning af udyrkede randzoner på omdriftsarealer, der støder op til vandløb og søer Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale Afbrænding af husdyrgødning (samt bioforgasning)

Virkemidler i forhold til N Omlægge kvægbrug under 1,4 de/ha til økologisk produktion Ammoniak- i stedet for nitratgødning Efterafgrøder – nuværende praksis Optimeret effekt af efterafgrøder Reduceret N-norm Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs (kvægbrug) Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmarker (kvægbrug) Brug af efterafgrøder de første to år efter ompløjning af græsmarker (kvægbrug) Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning Udtagning af landbrugsjord på højbund Skovrejsning på landbrugsjord

Eksempler på en del af oversigtbeskrivelsen af virkemidler

Fortsat eksempel på en del af oversigtbeskrivelsen af virkemidler

Cost benefit analyse Cost benefit analyser kan bruges når undtagelsesbestemmelserne kommer i spil - hvis omkostningerne viser sig at være store - vurdering af om de er uforholdsmæssigt store ift gevinsterne. Men hvad er gevinsterne ved ”god tilstand”- ud over de viste afledte effekter?

Direkte gevinster ved god tilstand rent urenset drikkevand fra grundvand fritids - og erhvervsfiskeri af fisk, muslinger mv jagt (andefugle mv) rekreation: bademuligheder, lugt og udseende på vandet biodiversitet: kvaltiteten af vandforekomsterne for planter, fugle og dyr (Værdi af besøg og værdi af at vide at det er en biologisk mangfoldighed) landskabet genetiske ressourcer

Vil VRD være omkostningskrævende? Ja. Men hvad bliver resultaterne hvis gevinsterne regnes ind? Danske analyser viser at danske husholdninger er villige til at betale i gennemsnit 2400 kr/år i tillæg til nuværende vandregning (4000 kr/år) for rent, beskyttet drikkevand 1200 kr/år for rent overfladevand Cost benefit analyser kan bruges når undtagelsesbestemmelserne kommer i spil - men også til at vise hvad nettoeffekten er.