Bliv nysgerrig på din egen praksis!

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Danehofskolens værdigrundlag
Sociale medier og læring
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
En pragmatisk tilgang Udgangspunkt i arbejde af: Knud Illeris, se f.eks. ”Læring”, RUC 2007 særligt inspirationen fra læringsteoretikeren: David A. Kolb,
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
deltagere - Styret interview - Afgrænset emne - 1 til 2 moderatorer timer - Optages på lyd eller video.
Deltagerstyret undervisning
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Æstetiske læreprocesser
Regional strategi og kompetenceudvikling
Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker i det problemorienterede projektarbejde på ingeniørstudiet ved Aalborg Universitet Søren Hansen.
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Niveauer for læring i organisationen
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
’Jeg sætter ord på og udvikler mig’
Kompetencer Er meget centrale og nødvendige i forbindelse med innovation. Da innovation vil have indflydelse på snart sagt alle funktioner i en virksomhed,
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Læring i praksis Tirsdag den 22. maj 2012.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Vision mission værdier handleplaner
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Aalborg Kommune Barnet i Centrum (BiC) Aktionsforskning og aktionslæring Onsdag den 10. juni 2015 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Læringstrekanten Hvad er læring?.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Implementering af PALS
Lærere og team arbejder videre
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Feedback Lægedage 2015.
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
3-timersmødet 2017.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Læringstimer med kliniske sygeplejelærer i
Værktøj: Check dine relationer
Præsentationens transcript:

Hvordan kan aktionslæring kvalificere et felt som udvikling af informationskompetence? Bliv nysgerrig på din egen praksis! Informationskompetence 20. nov. 2012

Læreprocessen Fire læringstyper: Kumulativ læring Assimilativ læring funktionalitet sensitivitet Fire læringstyper: Kumulativ læring Assimilativ læring Akkomodativ læring Transformativ læring socialitet

Hvad er aktionslæring? Formålet er at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer Man undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at vidensbasere og raffinere den og derved fremme lærernes læring At verbalisere de logikker der er tavst indlejret i praksis

Læring i/om egen vejledning Aktionslæringsmodel Fem faser (i en afgrænset periode Formulere problemstilling Iværksætte aktioner Observere iværksatte aktioner Didaktisk samtale Bearbejdning af erfaringer observere Læring i/om egen vejledning afprøve reflektere over planlægge Hvilken viden kommer ud af et sådant forløb?

Metablik på egen læring Vi har en meget begrænset kapacitet til at modtage og huske information (vi ser det vi vil se) begrænset bevidsthed om os selv og den interaktion vi indgår i overdreven tiltro til vore egne obserbationer Hvordan kan man udvikle observationsmetoder som skaber bedre læring?

Hvad er refleksivitet - endnu en flydende betegner Donald Schön (1983): for at udvikle ekspertise (og undgå udbrændthed!) er det nødvendigt at udvikle: Refleksion-i-handling Refleksion-over-handling Dimensioner i refleksionsbegrebet Bagvedliggende betingelser (hvad trigger refleksionen?) Træk ved refleksive processer Konsekvenser (ændret opfattelse, adfærd og evne til at forstå et fænomen)

Det analytiske blik Metablik på facilitering af læreprocesser Lærer elev kompetence Informations- Vejleder Metablik på facilitering af læreprocesser Metablik på evnen til at skabe refleksion Metablik på egne læreprocesser

Træk ved refleksive processer Opmærksomhed rettet mod egne tanker, følelser, handlinger og interaktion Et refleksivt ståsted Ønske(intention) om at undersøge egne handlinger for at udvikle sig Aktiv undersøgelse af ens egne handlinger Åbenhed overfor forskellige fortolkningsmuligheder Vilje til at stille sig sårbar og afprøve nye ideer Aktiv brug af forskellige kilder til at forstå det man oplever Teori Egen erfaring Refleksiv dybde Dybdeborende meningsfuld

Aktionslæring I Video-optagelser Overraskende information Viser vigtige nuancer og detaljer Korrigerer opfattelse Viser vejlederadfærd (er den som ønsket?) Viser kontraster i måder at agere på Viser mønstre i interaktionen  informationer af afgørende betydning for refleksion

Aktionslæring II Videooptagelser med transskription Refleksion over vejledning bygger på sikker information Hvordan skifter indholdet i samtalen Hvad bruges tiden på? – hvad snakker vi mest om? Hvem bestemmer hvad vi skal bruge tiden på? Får den vejledte nok plads?  At drøfte observation med andre giver større læringsudbytte