Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”

Præsentationer af emnet: "Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”"— Præsentationens transcript:

1 Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”

2 Matematikvejlederen Hvordan definerer man rollen som vejleder og kollega på én og samme tid? Hvilke forventning har de øvrige matematiklærere og skolelederen til, hvilken rolle og hvilke kompetencer som matematikvejlederen har på skolen? Er vejlederen en del af ledelsen, eller er vejlederen en kollega med en overbygningsuddannelse?

3 Vejledning Vejledning skal primært knytte an til ordinære aktiviteter, der vedrører planlægning og udførelse af den almindelige undervisning. Kollegial vejledning er karakteriseret ved, at den er frivillig. Den vejledte er kolleger, der tilhører samme faggruppe og er på lige fod. Fokus er på, hvordan man som vejleder kan støtte sine kolleger i at italesætte deres begrundelser for deres undervisning og andre handlinger

4 At begrunde sine handlinger Meget af lærerens undervisning begrundes ikke teoretisk, men ud fra mere intuitive antagelser. Der begrundes ud fra erfaringer Kvaliteten af undervisningen er generelt blevet målt på, hvorvidt elever og forældre var glade og tilfredse med undervisningen. …i praktiske aktiviteter, der fra underviserens side ikke eksplicit relateres til teoretiske overvejelser..,

5 Kollegial vejleder i matematik Formål: at kunne beskrive, analysere, vurdere praksis i matematikundervisningen på et teoretisk grundlag at kunne udarbejde begrundede handle- eller undervisningsplaner. Bemærk: at Vejledning knyttes til handling og til refleksion over handling. Vejlederen må ikke opfatte sig som eller opfattes som et ledelsesredskab eller som en der pålægger kolleger en vejledning,

6 Teori Læreren skal udvikle teoretiske kompetencer således at: Overføre teoriens begreber til konkrete data. Operationalisere teorien. Oversætte teoriens begreber til forhold i virkeligheden. Overføre teoriens udsagn til handlinger. Påpege mulige konkrete undervisningsmæssige handlinger, som teorien vil kunne resultere i Teori er en forenkling af virkeligheden (praksis). Praksis er nuanceret og konkret.

7 I undervisningssammenhænge Teori i en undervisningsmæssig sammenhæng skal have følgende kvaliteter: Teorien skal være handlingsanvisende. Den skal danne grundlaget for de praktiske handlinger, hvad enten handlingerne er spontane eller teoretisk begrundede. Teorien skal fungere som en forståelsesramme for praksis. Den skal sætte de praktiske handlinger ind i en begrundet sammenhæng. Teorien skal gøre det muligt at kvalificere dialogen mellem professionelle. Dialogen kan på den måde gives en 'objektiv' forståelsesramme frem for at være en samtale, der bygger på subjektive erfaringer. Teorien skal kunne fungere som mediator for udviklingen af professionen.

8 Praksis – Erfaring - Intuition Når en lærer fx planlægger undervisning, ved læreren, hvilke problemer der højst sandsynligt vil dukke op under arbejdet. Denne viden bygger på erfaring, der er erhvervet gennem praksis. Man skal være opmærksom på, at erfaringerne kan blokere for udvikling, i og med at potentielle nye erfaringer bliver sat ind i en forståelsesramme, der baserer sig på allerede tilegnede erfaringer. Intuitive handlinger omfatter evnen til at træffe hensigtsmæssige beslutninger uden umiddelbart at være i stand til at redegøre for dem.

9 Vejledning i praksis Det nederste niveau illustrerer handlingsniveauet. Det, som læreren faktisk gør. Det mellemste niveau omfatter begrundelser, der bygger på erfaring og teoretisk viden. Det øverste niveau omfatter begrundelser, der bygger på værdier og holdninger. Handel: Vejledning med lærere må derfor tage udgangspunkt i den enkelte lærers teori om god undervisning.

10 Matematikvejlederen som faglig formidler HUSK: Matematikvejlederen formidler til fagkolleger eller til hele organisationen. Det handler om at udforme sin formidling efter den konkrete målgruppe. Intentionen er at formidle faglig viden til en målgruppe gennem en række pædagogisk motiverede valg af form og indhold. Relationen mellem vejleder og målgruppe bliver altså asymmetrisk

11 Eksempel Faglig læsning er indskrevet i Fælles mål 2009 - Matematik (Undervisningsministeriet, 2009) Det er dog ikke en garanti for, at matematiklærerne indarbejder dette element som en del af deres faglige praksis eller oplever, at de har kompetencer til at gøre det. I det perspektiv bør man vide, at faglig formidling rummer elementer af magt, fx når matematikvejlederen lægger sig op ad en særlig udvalgt faglig diskurs, og at etiske overvejelser derfor må indgå som en del af vejlederens planlægning af proces og produkt.

12 Det retoriske pentagram

13 Vejlederens kommunikative kompetencer Vejleder kan anlægge et metablik på sig selv og og spørge sig selv: Hvor god er jeg til at undlade at vide bedst, når jeg vejleder? Hvor god er jeg til at 'parkere' min egen forforståelse og søge at følge den vejledtes og være anerkendende og nysgerrig på hendes verden? Kan jeg udholde, at den vejledte måske ikke finder sit svar? Kan jeg udholde, at hun finder et svar, som jeg måske ikke bryder mig om?

14 Matematikvejlederen som procesleder af samarbejdet i faggruppen Han/hun skal styre mødets form og sikre, at teamet når sit mål, fx ved: At undersøge, hvad man er sammen om indholdsmæssigt. At forhandle mål på plads og sikre, at målet forstås ens. At vælge relevante rammesætninger for mødet. At holde fokus At høre og inddrage alle. At gøre deltagelse meningsfuld for deltagerne i mødet

15 Spilleregler for kommunikation og samarbejde Hvordan tilstræber man gensidig lydhørhed og dialog? Ud over fælles fokus og mål handler det om: At tage hinandens perspektiv og prøve at koble sig på det, der giver mening for den anden. At vise interesse og forholde sig undersøgende. At være nysgerrig på den andens synsvinkel. At hilse forskellige synsvinkler velkomne - og undersøge det meningsfulde i de andres forståelser.

16 Skolens vejledningskultur Citat: (...) de koder, forestillinger og værdier, som mennesker deler (bevidst eller ubevidst), og som de kommunikerer og bearbejder i social handling (Ehn & Löfgren, 2006). Hvordan kan ændringer af institutionen foregår? Berger & Luckmann (2003) eksternalisering, objektivering og internalisering. Menneskene skaber en social verden (eksternalisering), gør den kendt for hinanden (objektivering) og oplærer hinanden til at bruge den (internalisering).