Æstetiske læreprocesser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive
NUVÆRENDE PRAKSIS PÅ UCV: - Anvendelse af almindelige vejledningsmetoder. - Sporadisk intensiveret vejledning (iværksat på baggrund af akut behov). -
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Udvikling af digital kultur
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Undervisningsplanlægning
Læreprocesser med filmfortællinger
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Tværfagligt undervisningsforløb
Computerspil Nu da panikken har lagt sig Jonas Heide Smith HERLEV BIBLIOTEK, 12/
Jeg støtter barnet ved:
Selvopfattelse.. STIGMA
Musiksociologi MM Æstetik
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Uddannelsesparathed - hvad er det
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Audiovisuel betydning
Tillidsbaseret ledelse: Faldgruber og forudsætninger
Dansen omkring handicapbegrebet
Eksperimenterende undervisning
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Alle børn er alles ansvar
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Niveauer for læring i organisationen
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tidsplan for eksamen 40s umd
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Skolen og den sociale arv
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Relations kompetencer
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
…………Skal blive så dygtige som de kan
Den pædagogiske læreplan
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
06/12/2018 Anvendelsesorienteret undervisning i faget videnskabsteori og vidensformer Rune Eriksson, lektor Camilla Moring, lektor.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Æstetiske læreprocesser

Æstetikdefinitioner Æstetik: æstetik, (af ty. Ästhetik, i 1700-t. dannet af gr. aisthetikos 'som angår det at fornemme', af aisthanesthai 'føle, fornemme'), den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne, med kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til disse fænomener (Den store danske…)

Definitioner, - fortsat Æstetik i oprindelig betydning: Sansning, fornemmelse, følelse - en særlig form for erkendelse, som finder sted både i forhold til receptionen og i selvproduktion af et æstetisk produkt, hvad enten det drejer sig om litteratur, musik eller billeder (TV på tavlen…Tufte 2007)

Definitioner, - fortsat Søren Kjørup om den æstetiske oplevelse: - en aktiv intellektuel erkendelse under udnyttelse af følelsens erkendende funktion af et symbolsystem for dette systems egne kvaliteters skyld (S. Kjørup: Æstetiske problemer…1971)

Definitioner, - fortsat Digital produktion som æstetisk praksis: - en æstetisk praksis, der handler om at udtrykke sig gennem skabende arbejde.[….]her skaber vi noget på baggrund af vores viden og kunnen såvel som vores oplevelser, følelser og erfaring[….]byder på rige muligheder for at tolke sig selv og sin omverden. (Lotte Nyboe, s. 185)

Det potentielle rum Det potentielle rum og de symbolske former i det æstetiske udtryk kan være et middel til at finde en balance mellem den indre og den ydre verden, og drivkraften i den æstetiske læringsmåde kan ses som en trang til at opnå denne balance, idet man gennem arbejdet med det æstetiske udtryk tilegner sig en forståelse af både den ydre objektverden og den indre subjektverden.

Progression i æstetisk virksomhed

Æstetiske læreprocesser …er processer der inddrager det lærende subjekt som et der bidrager til at skabe betydning Et læringsbegreb der omfatter både tilegnelsesprocesser og deltagelsesprocesser Betydningsskabelse hænger sammen med begrebet ”artikulation”: Ved at udtrykke sig i egne fortællinger, sker der både en udvikling af erkendelsen om det der fortælles om og af elevernes narrative formåen

Artikulation Artikulationsprocessen er del af en mimetisk erkendelses- og læreproces Kan skabe formsproglige imitationer og tolkninger og derigennem erkendelser Sproglig bearbejdning giver mulighed for at udvikle fælles betydning gennem refleksion Lærer både om sig selv og om det æstetiske objekt (refleksion >< refleksion)

Tekstlæsning som dynamisk proces Alle fortællinger kan opfattes som ”tekst” Aktiverer fortællingen modtagerens evne til at sanse, erkende og forarbejde det oplevede? Opleves fortællingen som personligt meningsfuld? Dobbelthed Artikuleres i egenproduktion/dramatisering/visualisering Kulturelt/historisk perspektiv Personligt/erfaringsmæssigt perspektiv

Timeout Er æstetiske læreprocesser Personligt udviklende? Processer der gavner læreprocesser i andre faglige sammenhænge? Værdifulde i sig selv? Goodbye

Hvad lægger børn/unge vægt på? Praksisformer i hverdagslivet… Handling – at gøre noget selv og at styre Udfordring – at blive stillet overfor problemer der skal løses Reifikation – at skabe, producere, eksperimentere Socialitet – at kommunikere og indgå i fællesskaber Præstation – at få anerkendelse og nyde respekt Selvfortolkning – at afsøge og afprøve sin identitet – herunder køn Nydelse – at indgå i sansemæssige og kropsligt nydelsesmæssige situationer Skole 2.0 (2010): B.H. Sørensen et al

Æstetiske læreprocesser Æstetiske læreprocesser finder sted i menneskets møder med sanselige objekter som de tildeler forskellig grad af opmærksomhed Æstetiske læreprocesser – i teori og praksis af Kirsten Fink-Jensen og Anne Maj Nielsen, Billesøe & Baltzer, 2009 Kvalitet ved objekt Perception/oplevelse via: Det sanselige objekt (mangfoldige eller begrænsede muligheder Æstetisk objekt Sanseligt nærværende subjekt

Æstetisk objekt Objektets oplevelsestilbud Subjektets opmærksomhed Få Kvalitet ved objekt Perception/oplevelse via: Det sanselige objekt (mangfoldige eller begrænsede muligheder Æstetisk objekt Sanseligt nærværende subjekt Objektets oplevelsestilbud Subjektets opmærksomhed Få Mange Lav grad af nærvær Subjektet oplever kun lidt Objektet tilbyder mange oplevelsesmuligheder – kan måske stimulere nærvær Høj grad af nærvær Subjektet kan med stor indsats opleve meget, men tilbuddet er begrænset Subjektet har stor mulighed for æstetisk oplevelse

Sanseligt nærværende subjekt Kontekst bestående af Faglige traditioner, skolekontekst og politisk ideologi, eller hvad der anskues som væsentlig og nødvendig viden! Refleksioner over objekt Sanselige aspekter Æstetisk objekt Repræsentationer Associationer/intertekstualitet Repræsenterende objekt Det æstetiske objekts læringstilbud Disse tre aspekter ved det æstetiske objekt viser, hvordan æstetiske læreprocesser kan stimuleres gennem inddragelse af objekter og aktiviteter, der tilbyder væsentlige kvaliteter. Udtrykt verden Fagperspektiv Sanseligt nærværende subjekt Kontekst bestående af lokale forudsætninger i aktuelle undervisningssituationer, samt subjektets livskontekst, erfaringer og repertoire