Pædagogikumudtalelsen UVM & PF- konference Fredericia Henriette Hartoft Andersen & Hanne Sparholt Jørgensen Pædagogikumforeningen www.gympf.dk

Beviset § 30: Skolens leder udsteder efter gennemført pædagogikum et bevis for pædagogikum- kandidatens undervisningskompetence. Beviset: Forside med rektorunderskrift Bevis for bestået Teo-pæd-opgave Udtalelsen ( Underskrives af TF og KL) Gennemført uddannelsesplan ( Underskrives af TF og KL)

Beviset Beviset indeholder: 1) Karakteren for den i § 12 nævnte prøve. 2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelsen) om kandidatens kompetencer, således at beviset giver udtryk for kandidatens generelle og pædagogiske kompetencer, herunder evnen til at a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser, og c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen. 3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen. Stk. 2. Skolens leder udleverer beviset til kandidaten snarest efter tilsynsførendes afsluttende besøg. Bek. § 30

Samarbejdet mellem TL og KL Den tilsynsførende udfærdiger en pædagogikumudtalelse på grundlag af udkast fra kursuslederen ( Bek. §17, stk.1, nr. 5)

Samarbejdet mellem TL og KL Kursusleder udfærdiger udkast til en pædagogikumudtalelse og sender det til tilsynsførende i god tid inden 3. besøg afgør sammen med den eller de tilsynsførende, om kandidaten består pædagogikum. ( Bek.§ 19 stk 3) I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende ( Bek. § 17 stk 4) Udtalelsen skal være en samlet udtalelse for alle kandidatens fag og klart signalere, at kandidaten har bestået pædagogikum ( Vejledningen s. 14)

Samarbejdet mellem TL og KL 3. besøg konferencen (efter et evt. formøde med kandidaten): TL og KL samarbejder alene om at skrive den endelige udtalelse og underskriver den Udtalelsen læses højt for kandidaten, der får en kopi at udtalelsen

Hvad er vigtigt i udtalelsen? - en opsummering At udtalelsen giver et klart billede af kandidaten som gymnasielærer Udtalelsens niveau Opbygningen af udtalelsen At alle relevante områder er med At udtalelsen evt. også kan bruges andre steder end i gymnasiet?

Den professionelle lærer - en ekskurs K1 : Kundskabskompetence: Undervisningens gennemførelse. (Asymmetrisk kommunikation)‏ K2: Fagdidaktisk kompetence: Planlægning, forløb, evaluering. Lærersamarbejde - som er forudsætning for skoleudvikling K3: Almendidaktisk kompetence: Teoretisk begrundelse, refleksion og ny teori. Legitimering af valg. & Opdragelsesteori, etik, der pædagogisk integrerer K1, K2, K3 Erling Lars Dale. Pædagogik og professionalitet

Den professionelle lærer - en ekskurs Mogens Hansen giver udtryk for hvilke kompetencer en fremtidig lærer bør have: ”Undervisning er og skal være kerneydelsen, men det er nødvendigt at medtænke både det kollegiale samarbejde og skolen som organisation. …Dette kræver en professionskultur på den enkelte skole.”[1] Lærerne skal på denne måde både have undervisningsmæssige og organisatorisk kompetencer. [1] Hansen 2002:31

Bilag 3 i Vejledningen Generelle kompetencer Den fungerende praksis Den reflekterende praksis Lærersamarbejde og udviklingsaktiviteter - uddeles

A. Generelle kompetencer Lærerpersonligheden B. Den fungerende praksis En udvidet praksis-definition (ny faglighed) Faglighed & kernefaglighed Tværfaglighed Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Anvende forsk. undervisnings- og arbejdsformer Variation og progression i undv. Planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer C. Den reflekterende praksis Refleksion Kritisk analyse/refleksion af egen praksis D.Lærersamarbejde og udviklingsaktiviteter Organisationsniveauet Samarbejdsevne Lærersamarbejde Skoleudvikling

KL – en personlig indgang: Lærerpersonen (energisk, engageret, dynamisk, rolig, stilfærdig, robust, venlig, åben, ….) Rammer for læringsmiljøet (relationen til eleverne – elevaktivitet) Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse (mål, materiale, arbejdsformer, undervisningsprincipper, progression, inddragelse af IT, lærer- og elevroller) Dialogen/kommunikationen (Det dialogiske klasserum) Planlægning, undervisning og evaluering af tværgående forløb (reformen). Evaluering af eleverne – formativ og summativ Evaluering af undervisningen Reflekterende praktiker Kollega og medarbejder (teamsamarbejde, aktiviteter på skoleniveau)

KL-overvejelser i lønkammeret Hvilken lærer: Styrker og eventuelt svagere sider? Niveau → Forbehold (→ nedtoninger) At give et portræt af den professionelle lærer – at komme hele paletten rundt - med fokus de rigtige steder Faglige begreber/en faglig terminologi fx formidlingsorienteret gruppearbejde, det dialogiske klasserum, formativ og summativ evaluering, akkomodativ og assimilativ læring (jf. ”Gymnasiepædagogik – en grundbog” (2006). Konkret/specifikt versus abstrakt/generelt At ”puste liv” i udtalelsen → sproglige klicheer: fx en god/vellidt lærer, kollega og medarbejder, en god og dygtig lærer, solid planlægning, naturlig autoritet …

Opbygningen Generelle kompetencer Formidlingskompetencer Refleksionskompetencer Samarbejds- og udviklingskompetencer

Generelle kompetencer Pædagogikumudtalelse, jf. § 30, BEK nr 18 af 14/01/2009 Kandidatens fag skal fremgå Give et helhedsbillede af kandidaten i ca. 5-8 linjer: N.N. udfylder i kraft af sin fleksibilitet og faglige viden på en god måde en række af lærerrollens mange funktioner. Takket være sin imødekommende adfærd opnår hun en god kontakt med såvel eleverne som kollegerne og skolens ledelse…

Formidlingskompetencer Undervisningen er præget af S ‘s store, smittende engagement og pædagogiske overblik, og han planlægger de enkelte timer og længere forløb med stor omhu i relation til overordnede formål med undervisningen, variation af arbejdsformer og elevernes kapacitet …

Refleksionskompetencer S reflekterer konstruktivt over undervisning, lærerautoritet og lærerroller.. S er meget optaget af at udvikle sig som gymnasielærer og er modig, ærlig og kompromisløs i sin selvforståelse…

Samarbejds- og udviklingskompetencer N.N. deltager aktivt i begge faggruppers arbejde og bredt i skoleårets forskellige arrangementer. Hun har med sine fag deltaget i flere AT-forløb, og hun har holdt oplæg i forskellige lærersammenhænge

Litteratur Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet. Klim. Århus Hansen, Mogens (2002): Fremtidens lærerkompetencer - dannelse og kompetencer. Uddannelse. Undervisningsministeriets Tidsskrift nr. 10 2002 Schön, Donald A.(2001)Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim Bekendtgørelsen UVM Vejledningen UVM

Udtalelserne Hvilke billeder tegner udtalelserne af kandidaterne? Hvordan vil I placere udtalelserne niveaumæssigt? Hvilke formuleringer synes I er gode/ problematiske? Hvilke forbehold ser I i udtalelserne? Hvordan kan forbehold formuleres? Giv eks. Diskuter om udtalelsen inden for bekendtgørelsens rammer kan og bør se anderledes ud end de udleverede eksempler?

Forbehold Nogle gange er N velforberedt Det kniber undertiden med at integrere teori og praksis N har vanskeligt ved at inddrage elevsvar i sin undervisning N planlægger og evaluerer sin undervisning grundigt, men nogle gange er det vanskeligt for N at inddrage evalueringerne i den efterfølgende undervisning