Junior PC kørekort pb2006

bruges kryds i øverste højre hjørne (luk). For at køre præsentationen optimalt skal du først lukke op for forbindelsen til internettet – og derefter starte præsentationen. Hvis ikke der er forbindelse til nettet vil en del links ikke virke. For at komme tilbage fra ”netlinks” bruges kryds i øverste højre hjørne (luk). pb2006

Baggrund: Virksomhedsplan – som køreplan Lokalt indsatsområde – Junior- pc-kørekort Status Skolen er tilmeldt som junior-pc-kørekortskole. Der er en junior-pc-kørekortskoor-dinator og denne mødes med ditto fra andre skoler i kommunen 5 gange i løbet af året med henblik på erfaringsudveksling. Skolens IKT/medie-plan er under udarbejdelse. Mål IKT/medieplanen udformes så den er tilpasset junior-pc-kørekortets krav. De enkelte klasseteams tilrettelægger implementering af junior-pc-kørekort i den daglige undervisning. Inden udgangen af skoleåret 2006/07 indgår junior-pc-kørekortets krav på alle klassetrin.   Tiltag Fra januar 2006 indgår indholdet fra junior-pc-kørekortets trin 1 som fast punkt på pædagogisk råd ved koordinatoren i følgende rækkefølge: 1) Evalueringsplan og metode Derefter - hovedområderne i junior-pc-kørekortet: 2) Produktion og analyse 3) Kommunikation 4) Computere og netværk 5) Læreprocesser 6) Informationsindsamling pb2006

…fortsat Punkterne vil bestå af: Generel orientering – ved koordinator Pædagogisk diskussion – fælles bidrag Konkrete U.V. eksempler – fælles bidrag I starten af skoleåret 2006/07 afholdes klasseteammøde, hvor det enkelte klasseteam i samråd med koordinatoren  tilrettelægger implementering af trin 1 i den daglige undervisning. Ved skoleårets slutning afholdes igen klasseteammøde med koordinatoren , hvor der evalueres på årets arbejde, og hvor næste års arbejde struktureres. Koordinatoren er vejleder for de enkelte klasseteams. Det er klasseteamet som tilrettelægger og gennemfører arbejdet med junior-pc-kørekortet, og ligeledes evaluerer eleverne.   Tegn Revideret IKT/medieplan fremlægges på pædagogisk råd inden udgangen af 2006. Inden udgangen af skoleåret 2006/7 har størstedelen af eleverne i 3. klasse erhvervet sig trin 1 af junior-pc-kørekortet. En stor del af eleverne i 4.-7. kl. har erhvervet sig trin 1 og er i gang med trin 2. Evaluering Evaluering i klasseteams som ovenfor nævnt. Samlet evaluering på pæd. råd 2007. pb2006

Hovedområder og mål: trin 1 Links ! Læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk pb2006

Evaluering og vurdering Evaluering = Den proces, der foregår, når lærere og elever i fællesskab når til enighed om, hvordan en nærmere afgrænset del af undervisningen er forløbet. Evalueringen danner udgangspunktet for beslutninger om den fortsatte pædagogiske proces – om praksis på en eller anden måde kan forbedres (hvad gør vi nu for at nå målet). Vurdering = Har til formål at afklare, om elevernes udbytte af undervisningen i de forudgående forløb med it og medier svarer til kravene i Junior PC-kørekortet (nåede vi målet). pb2006

Evaluering og vurdering Udover det rent færdighedsmæssige niveau (betjeningskompetence) interesserer vi os også for elevens kompetence på forståelses- og refleksionsniveau. Betjeningskompetence: Definition Forståelseskompetence: Definition Refleksionskompetence: Definition pb2006

Evaluering og vurdering: Metode 7 veje:  en samtale med eleverne observation af problemløsning digital portfolio afprøvning i form af test som evalueringsform procesbeskrivelse i logbogsform      vurdering af it-produkt det daglige indtryk. pb2006

Samtale samtale med eleverne: Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til forståelse og refleksion Kort om evalueringsformen Checkliste til samtale pb2006

Observation af problemløsning Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer inden for betjening og forståelse Kort om evalueringsformen pb2006

Digital portfolio Hvis den digitale portfolio udelukkende består af produkter, er denne evalueringsform egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening og forståelse. Hvis den yderligere indeholder elevens overvejelser i forhold til egen udvikling og brug af it og medier, kan denne evalueringsform også anvendes til at afdække elevens evne til refleksion over sin it- og mediekompetence. Kort om evalueringsformen pb2006

Procesbeskrivelse i logbogsform Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjeningsfærdigheder, forståelse og refleksion. Kort om evalueringsformen pb2006

Afprøvning i form af test Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening og forståelse. Kort om evalueringsformen pb2006

Vurdering af it- og medieprodukt Denne evalueringsform er egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening, forståelse og refleksion. Kort om evalueringsformen pb2006

Det daglige indtryk Denne evalueringsform er egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening, forståelse og eventuelt også refleksion, hvis eleven har beskrevet sine overvejelser undervejs. Kort om evalueringsformen pb2006

Teamets evalueringsværktøj  Oversigt til teamet. Undervisningsforløb til trin 1 Klasse-lærerlog for it trin 1 Lærerevalueringsskema til trin 1 Idékatalog skabelon Disse dokumenter er lagt på (G)-drev i ”lærer”-mappe. Kan så kopieres derfra og evt. lægges i klasselog. pb2006

Og hvad gør vi så… ? Forslag: Hovedområderne i Junior PC kørekortet tages op på pædagogisk råd et af gangen – starter nu. I forbindelse med årsplanlægningen mødes klasseteamet og skriver deres undervisningsforløb ind, der hvor trinmålene opfyldes – se skema: Oversigt til teamet. Undervisningsforløb til trin 1 . Faglærere tilknyttet klassen skriver også deres forløb ind. Teamet aftaler udførelse af evalueringsmetoderne ( tid – sted – forløb – metode ) Møde m. junior-PC koordinator start-medio september. Har man mod på det kan man allerede nu skrive sine U.V. forløb ind så er man godt i gang – og eleverne på vej mod det lille kørekort ! pb2006

Eksempler på links til brug i hovedområderne PB udtænker en smart måde at have adgang til links - så lærere og elever har adgang til dem. http://www.pc.gyldendal.dk/ http://www.emu.dk/elever0-3/index.html http://rargo.rh.dk http://www.itmf.dk/itmf237/index.html http://www.aabne-samlinger.dk/storstroems/leg-spil.htm http://www.jytteshytte.dk/ http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/undervforloeb/skrive.html http://www.r98.dk/boern/ http://www.it-kids.dk http://www.tandsylvanien.dk/ http://www.tihiiplanet.dk pb2006

(resten af siderne i præsentationen er interne links) Slut ! (resten af siderne i præsentationen er interne links) pb2006

pb2006 ...tilbage

Betjeningskompetence: Definition: Evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og i it- og medieværktøjerne Eksempel: Eleven er rent praktisk i stand til at tage et billede med skolens digital­kamera og overføre det til sin mappe på skolens netværk. Eksempel: Eleven kan betjene en internet-browser, hvor det drejer sig om en færdighed i at klikke på links, indtaste adresser osv. ...tilbage pb2006

Forståelseskompetence Definition:Evnen til at kunne vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen og forstår de arbejdsmetoder og processer, som it- og medieværktøjerne indgår i. Eksempel: Eleven er klar over, at det videre arbejde med billedet fra digitalkameraet foregår i et billedbehand­lingsprogram, og eleven forstår også, hvilke muligheder dette program giver i forhold til det billedmæssige udtryk, eleven stræber efter Eksempel: Eleven er klar over hvilke informationer de kan finde. Det kan fx være en god kilde til oplysning om togtider, buspriser osv., hvis man skal ud og rejse. ...tilbage pb2006

Refleksionskompetence Definition: Evnen til at kunne vurdere og perspektivere de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af it- og medieværktøjerne. Eksempel: På trin 1: Evnen til at vurdere, om der er sammenhæng mellem et digitalt billedes indhold og den sammenhæng, det skal indgå i – fx en fiktionstekst eller en lille rapport. På trin 3: Bliver i stand til at tage stilling til etiske spørgs­mål i forbindelse med manipulation og distribu­tion af billedet. Eksempel: Eleven er klar over, at der er meget forskellig baggrund for, hvorfor de forskellige websteder findes på Internettet, og hvilken betydning disse forskelle har for dem: det drejer sig om offentlig information, reklame, underholdning, interessegrupper mv. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Samtale Samtale som evalueringsform forudsætter ikke, at eleverne arbejder individuelt; der kan tværtimod være både praktiske og pædagogiske fordele ved at lade eleverne arbejde i grupper og også evaluere gruppevis. Det er imidlertid altid den enkelte elevs niveau, der er genstand for evalueringen. Undervejs i forløbet kan det være en god idé at notere, hvordan de enkelte elever arbejder. Uden notaterne glemmes let de problemer eller succesoplevelser, eleven havde undervejs. Disse oplevelser kan være væsentlige elementer i samtalen efter undervisningsforløbet, fordi de gør det muligt at gribe tilbage til den konkrete situation. Ved den afsluttende samtale diskuteres forholdet mellem den individuelle eller fælles målsætning for forløbet eller produktet og det, som den enkelte elev sammen med sin lærer/lærerteam vurderer at have lært. Samtalen kan gennemføres med enkelte elever, grupper af elever eller hele klassen samlet ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Observation af problemløsning Stille eleverne over for en åben opgave. Opgaven skal være egnet til at blive løst med de it- og medieværktøjer, der har været anvendt i det foregående forløb. Den skal lægge op til en kvalificeret og nuanceret brug af redskaberne, og den skal være tilrettelagt på en måde, der gør det muligt at vurdere, i hvilken udstrækning eleverne forstår redskabernes muligheder og begrænsninger. Den skal desuden være udformet sådan, at den kan afspejle de enkelte elevers kompetencer i forhold til de fælles eller individuelle mål. Arbejdsformen er lettest at gennemføre, når problemløsningen organiseres som gruppearbejde og bør så vidt muligt afspejle den daglige arbejdsmåde i undervisningen; det betyder fx, at eleverne kan få hjælp af hinanden og læreren undervejs. Af praktiske grunde bør det naturligvis være en mindre opgave, som eleverne kan afslutte på en rimelig tid, fx inden for 1-2 lektioner; opgaven og arbejdet med den bør ikke have karakter af at være en ’prøve’. Læreren kan ikke nøjes med en vurdering af det færdige resultat, som eleverne fx gemmer i deres mapper på det fælles klassedrev. Det er nødvendigt at være til stede under arbejdsprocessen. Læreren bør supplere sine iagttagelser med opklarende spørgsmål til eleverne, mens de arbejder med opgaven. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Digital portfolio En portfolio er en samling elevprodukter, som elev og lærer har udvalgt i fællesskab med henblik på at beskrive og dokumentere elevens arbejdsproces mht. it- og mediekompetencer. I en såkaldt arbejdsportfolie har eleven samlet alle sine filer. I portfolio-kataloget har eleven sine personlige beskrivelser af arbejdsprocessen, og i et præsentationsportfolio gemmes de produkter, som eleven bevidst har udvalgt til være med i sin portfolie. En digital portfolio gør det lettere for elever og lærere at få adgang til materialet. Hvis forældrene har adgang til denne del af skolens intranet, kan det medvirke til at give forældrene indsigt i, hvor langt deres barn er nået. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Procesbeskrivelse i logbogsform Logbogskrivning vil ofte være knyttet til et bestemt, tidsafgræn­set forløb, fx et projektarbejde eller et tematisk emne, men logbogen kan sagtens føres videre i den almindelige undervisning i en længere periode. Logbøger kan føres i et hæfte eller på løse ark i en mappe. Den kan også være digital, fx i form af et tekstdokument, eller i et digitalt logbogsredskab, der eventuelt kan være netbaseret. I logbogen kan eleven indledningsvis beskrive de mål, der sættes for læreforløbet. Under arbejdet med sit projekt beskriver eleven med jævne mellemrum (fx hver dag, hver uge eller som det nu passer med arbejdsform og tidsforbrug), hvordan han har arbejdet, hvilke vanskeligheder der er opstået, hvordan de er løst, og hvad eleven mener at have lært gennem processen. Til slut forsøger eleven at forholde sig til det mål, der blev sat ved starten. På denne måde kan logbogen dokumentere, hvordan eleven selv oplever sin kompetenceudvikling. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Afprøvning i form af test Tests kan være både de lærerfremstillede prøver, og prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer. De tests, den enkelte lærer selv fremstiller i tilknytning til undervisningen, vil ofte lægge sig tættere på indholdet af undervisningen og den sprogbrug, der har været anvendt til daglig, end hvis det havde været en standardiseret test. I lærerens egne tests er det også lettere at tage højde for lokale forhold, herunder elevernes forudsætninger og kendskab til opgavetyper, de anvendte redska­ber og programmer, samt praktiske forhold som organiseringen af skolens netværk. Tests er bedst egnede til at måle konkrete færdigheder, fx elevernes rutine i at anvende et bestemt program eller medieværktøj og til en vis grad deres forståelse af dette redskabs muligheder. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Vurdering af it- og medieprodukt Ved læreforløb, hvor slutmålet er fremstilling af et konkret produkt – en præsentation, en rapport, en videoproduktion, osv. – kan evalueringen af elevens kompetenceniveau tage udgangspunkt i produktet og den proces, der har ført frem til det. Hvis produktionen skal udgøre grundlaget for en evaluering af elevernes it- og mediekompetencer, bør det dreje sig om en større produktion, der giver eleven mulighed for at arbejde med forskellige redskaber og udtryksformer. Et aftalepapir med fastlæggelse af faglige mål og it- og mediemål for arbejdet kan være med til at fastholde elevens fokus gennem produktionsforløbet, lige som det kan være et godt redskab ved den afsluttende vurdering. Eleven kan inddrages i vurderingen af produktet ved at blive stillet over for spørgsmål om fremgangsmåder, de anvendte metoder, redigeringsteknikker, design- eller indholdsmæssige valg osv. En sådan it- og medieproduktion vil typisk kunne finde sted i forbindelse med et emnearbejde eller et projektforløb. ...tilbage pb2006

Kort om evalueringsformen: Det daglige indtryk Integrationen af it og medier i undervisningen munder ikke altid ud i produktioner, der har et sådant omfang, at de i sig selv kan danne grundlag for en vurdering af elevens it- og mediekompetencer. Derfor kan det være nødvendigt at basere vurderingen på en løbende fokusering på de it- og medieaktiviteter, eleven deltager i. ...tilbage pb2006