Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 2. gang Gry Sandholm Jensen

Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: Inddrage alle, motivation og medbestemmelse Forventningsafstemning Forskellige arbejdsformer Lyn-evalueringer Opgaveskrivning og feedback på mundtlige oplæg Er det noget, vi skal tage op? Konkret forberedelse af undervisningen (enkeltgange og forløb) Tema for dagens undervisning

Meta: Opsamling på lyn-evaluering Opsamling på ”Hvad har I stadig af uklare punkter?” Udvælg nogle få, genkommende punkter Gennemgå på en anden måde end sidst Lad ikke punktet svulme op

Program i dag Undervisningsplanlægning 12.30-13.30: Fastlæggelse af læringsmål 13.30-14.30: Udvælgelse af læringsaktiviteter 14.30-15.30: Praktisk lektionsplanlægning

1. Fastlæggelse af læringsmål

Faglige mål Flere niveauer: Studieordningen Kursusbeskrivelsen Den enkelte VIP-forelæsning Den enkelte instruktortime I skal kende dem alle sammen I har kun ansvar for sidste niveau

Mål for dine lektioner - hvorfor? Så er du skarp på, hvad du skal Så har du et veldefineret fokus at planlægge ud fra Så tvinger du dig selv til at overveje dine pædagogiske virkemidler Så kan du forklare de studerende, hvor I skal hen

Læringsmål Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål: Faglige emner er ikke et pædagogisk mål Faglige emner skal ”oversættes”: Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være? Hvad skal de kunne, når lektionen er slut? Formuler så konkret som muligt, hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter.

At formulere mål Eksempler kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og anvende dem i en analyse af teksten xx. kunne identificere fire typer af adverbialled Eksempel fra denne lektion: kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan

At formulere mål Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive verber. Hvad skal de kunne? definere beskrive forklare identificere væsentlige elementer opstille analysere bruge/anvende løse opgaver finde ligheder og forskelle sammenligne forbinde/integrere vurdere/formulere kritik af beslutte

At formulere mål Undgå: Upræcise mål, fx at forstå, at diskutere Mål på for lavt kognitivt niveau fx at kende, at huske, at vide Formuler målene, så de kan forstås af de studerende. Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de umiddelbart mening? Præsenter de studerende for målene, så de ved, hvor I skal hen i dag.

Øvelse 1. Individuel øvelse, 5 min: Formuler med udgangspunkt i din foreløbige forberedelse af en lektion: ”Når lektionen er slut, skal de studerende …” 2. Paropgave, 7 min: Byt med sidemanden. Diskuter : Er jeres læringsmål aktive (hvad skal de kunne?) anskuelige (kan man iagttage det?) præcise (kan man evt. måle det?)

Plenum Vi hører eksempler på læringsmål. Diskussion: Hvordan fungerer de?

Metakommentar Når man har indlagt en opsamling i par, kan man gøre plenum kort. Så har hver enkelt studerende allerede fået feedback.

Progression Progressionsforestillinger – figurer Trappetrin –byggesten – huse – cirkler - spiraler Dimensioner Let-svært Kendt - ukendt Enkelt - komplekst Konkret – abstrakt Del – helhed Kognitive niveauer

Blooms taksonomi

Progression Hovedpointer: det lette før det svære de basale begreber slås fast i starten stigende kognitivt niveau – vær bevidst om, hvor du er

2. Udvælgelse af læringsaktiviteter

Planlægningsprocessen Næste skridt: Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte læringsmålene? Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes gennem semesteret?

Pointer fra sidste gang 1. Aktive læringsformer er effektive 2. Variation er nødvendig Begrundelser: Enhver skal selv konstruere sin viden Det gør man meget forskelligt De studerende har meget forskellige forudsætninger Det fremmer dybdelæring: ”God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier”.

Aktive læringsformer Aktiviteter, hvor de studerende taler – indgår i dialog skriver – til sig selv eller andre stiller spørgsmål underviser hinanden løser praktiske opgaver, eksperimenter eller cases iagttager ”virkeligheden” – ekskursioner, gæster

Struktureret dialog i undervisningen Former Summemøder – 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil) Korte oplæg ved studerende Opponentgrupper til oplæg

Dialog i undervisningen Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne, fx Hvordan forstår I x? Forklar x Kan I finde eksempler på x? Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi tidligere har behandlet? Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv? Hvad modsiger x? Hvad nu hvis … ? Hvordan kan vi vide, at … ? Diskuter billede/figur

Øvelse 3 min. individuel øvelse: Formuler 2 spørgsmål til summeøvelser, som kunne bruges inden for dit faglige emne

Metakommentar Ingen opsamling – øvelsen har værdi i sig selv.

Tænkeskrivning i undervisningen Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres. Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes). Skriv løs – stavning, tegnsætning osv. uden betydning Helt korte formater – fx 10 linjer, ½ side Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden. Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart!

Tænkeskrivning i undervisningen Ideer I: Indledningsskrivning – 5 min: Åbent sp. om dagens emne Afslutningsskrivning – 5 min: Hvad har været de vigtigste pointer i dag? 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort refleksion Stil to spørgsmål til dette emne Formuler den centrale tanke i … Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og y? Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu?

Tænkeskrivning i undervisningen Ideer II: Stil 5 spørgsmål til teksten/emnet. Skrives, cirkuleres, besvares af andre, fremlægges. Udvælg 3 centrale steder i teksten, hver 5-15 linjer. Skriv 15 linjer, hvor du motiverer valget Udvælg 5 nøgleord. Skriv ½ side, hvori de indgår. 5-10 min. Skriv maks. ½ side m. hovedpointer fra forberedelsen. 3-5 eksempler vises. Udgangspunkt for diskussion. Skriv en fiktiv konfrontation med en person, forfatter e.l., hvor du argumenterer for/imod et synspunkt.

Kombinationer Skriftligt – dialog – plenum (think-pair-share) Skriftligt – plenum Dialog – plenum Dialog – skriftligt Plenum - skriftligt Plenum – skriftligt – dialog Plenum - dialog Plenum – dialog – skriftligt - og så videre - vær kreativ!

Induktivt-deduktivt princip Induktiv tilgang = opdagelseslæring At starte i stoffet At gå fra eksempel til regel specifikt til generelt praksis til teori Deduktiv tilgang = formidlingslæring At starte i teorien At gå fra regel til eksempel generelt til specifikt teori til praksis

Induktivt – deduktivt princip At starte induktivt virker ofte motiverende: opdagelse stimulerer aktiv tænkning kan bruges som mental aktivering i færdighedsfag, som kan have svært ved at finde relevante aktiviteter

3. Praktisk lektionsplanlægning

Lektionsplanlægning Lektionsplan En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering af lektionens læringsmål Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til sekvenser Vigtige faglige pointer = hvad Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan Omtrentlige minutangivelser Husk fleksibilitet

Sekvenser Opdeling af en lektion i dele Gearskift i undervisningen Skift af arbejdsformer Underviseroplæg Diskussion Individuel opgave Pararbejde Gruppearbejde Mundtlig/skriftlig Skift af fagligt niveau Bevægelse opad i progression

Læringsmål (igen) kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan