Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes."— Præsentationens transcript:

1 Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes en god kultur. Eleverne står for indholdet – blandt andet ved at formulere idealer for deres klasse. Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af materialet uden Ventilens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret, © 2017 Ventilen Danmark

2 Klassekultur I Indhold Klassekultur – et fælles ansvar
Diskussion i makkerskaberne Formulering af klassens idealer 2 min. Gennemgå programmet. Husk pause – der er tale om en lektion på 90 minutter. ‘Klassekultur – et fælles ansvar’ handler om, hvad klassekultur er, hvorfor det er vigtigt med en god kultur, og hvordan formuleringen af idealer kan være med til at støtte op om den gode kultur. Diskussion i makkerskaberne handler om, at eleverne med udgangspunkt i nogle cases skal diskutere sig frem til nogle idealer for en god klasse. Formulering af klassens idealer handler om, at der skal formuleres et sæt fælles idealer, som hele klassen bliver enige om.

3 Klassekultur Klassekultur er et fælles ansvar Hvad er klassekultur?
Omgangsformer Uskrevne regler God klassekultur er vigtig Giver godt undervisningsmiljø Giver god trivsel Giver godt fællesskab At formulere idealer At fokusere sin energi på det, man ønsker skal vokse 13 min. Klassekultur er et fælles ansvar: Det betyder, at man tager et fælles ansvar for, at alle synes, det er rart at være en del klassen, at ingen føler sig udenfor og overset. Og at der er rum til at deltage i både det faglige og sociale – også i de perioder, hvor man måske ikke er helt ‘ovenpå’. Klassekultur er blandt andet: Omgangsformer – hvordan taler man til og om hinanden? Hvordan opfører man sig i forhold til hinanden i klassen og over for andre? Hvordan behandler man hinanden med respekt i klassen? Hvordan behandler man andre klasser med respekt – og hvordan behandler man lærerne med respekt? Hvordan håndterer man konflikter eller uenigheder? Kultur er typisk noget usagt. Noget, der bare sker. Det er nogle uskrevne regler for adfærd. Eksempelvis: at man er stille, når andre holder oplæg, at man ikke afbryder i diskussionerne i klassen, at man ikke griner af andre, hvis de svarer forkert på et spørgsmål. Hvordan kommer en kultur til udtryk? Den måde, man taler på – også gennem kropssproget – er man imødekommende eller afvisende? Hvorfor er det vigtigt at have en god kultur? Et godt undervisningsmiljø – eleverne er der for at lære noget. Både lærere og elever præsterer bedre, når der er et godt undervisningsmiljø, hvor eleverne tør sige noget, tør have en holdning i gruppearbejdet. Det højner det faglige niveau for alle. God trivsel – det skaber tryghed. Man er ikke bange for at dumme sig eller træde ved siden af. Godt fællesskab – når alle føler sig som en del af klassen, er det rarere for alle at være der. Et godt fællesskab kan hjælpe elever, som ellers ville være tilbøjelige til at falde fra. Det gør det lettere at fokusere på det faglige, når eleverne ikke skal bruge energi på at håndtere utrygheden i det sociale. At formulere idealer: Gør det lettere at blive konkret, når man taler om god klassekultur. Gør det lettere at huske, hvad man har aftalt. Forpligter mere end de mundtlige aftaler/de uskrevne regler. Giver mulighed for at høre, hvad de andre tænker om de uskrevne regler – der er ikke altid enighed om, hvordan de skal opfattes Det er vigtigt, at idealerne formuleres som noget, man ønsker at opnå. Når man fokuserer sin energi på noget, vil det typisk vokse. Dette er inspireret af Appreciative Inquiry (A.I.), en anerkendende tilgang.

4 Cases Gå sammen med din makker. Læs casene igennem én ad gangen.
I skal nu arbejde med fem cases omkring god kultur. Gå sammen med din makker. Læs casene igennem én ad gangen. Efter hver gennemlæsning svarer I på de tilhørende spørgsmål. 20 min. Eleverne går sammen med deres makker og skal diskutere på baggrund af cases. Diskussionerne skal senere munde ud i nogle forslag til idealer for klassen i forhold til klassekulturen. Eleverne har 20 minutter – det vil sige ca. 4 minutter pr. case, så der er ikke lagt op til lange diskussioner. Eleverne skal svare på spørgsmål i forbindelse med casen – blandt andet skal de komme med forslag til idealer for den gode klasse. Gør dem opmærksomme på, at de skal være så konkrete som muligt. Herefter er der pause. Efter pausen bruger I 15 minutter på at samle op på elevernes diskussioner i makkerskaberne. Du sikrer dig, at de har været omkring de forskellige temaer inden for kulturen, som casene lægger op til – opmærksomhed på hinanden, håndtering af konflikter, håndtering af forskelligheder, sproget og hensyntagen til undervisningsmiljøet.

5 Klassens idealer På baggrund af jeres besvarelser skal I nu i fællesskab udforme klassens idealer. Hvorfor er idealerne vigtige? Skaber et trygt miljø i klassen, hvor alle føler sig velkomne Skaber gode rammer for det faglige Minder os om, hvorfor det er vigtigt med gode rammer Elementer, man kan vælge at inddrage i idealerne Hvordan vil vi gerne opføre os over for hinanden? Retningslinjer for det gode gruppearbejde Det sociale liv uden for klassen 30 min. I starter med en brainstorm. På baggrund af de cases, eleverne har arbejdet med, skal de nu komme med konkrete forslag til idealer for klassen. Skriv alt op på tavlen. Bagefter sorterer I forslagene og grupperer dem. Hav maks. fem grupper (idealer) med maks. tre underpunkter (eksempler på, hvordan idealerne opnås) ved hver. Det er vigtigt, at idealerne bliver så konkrete som muligt. Hvis en elev eksempelvis foreslår, at ”vi skal respektere hinanden”, er det din opgave at udfordre det, så det bliver mere konkret. Hvad vil det sige at respektere hinanden, og hvordan kommer det til udtryk i ens handlinger? Husk at trække eksempler frem med, hvor man ellers laver idealer for adfærd – virksomheders værdisæt, bestyrelsers forretningsordener – de vil komme til at møde det fremadrettet i deres arbejdsliv, ellers kan nogle elever have tendens til at tænke på formulering af idealer som et barnligt element. De vil måske tænke på de antimobberegler, de lavede i folkeskolen. Lad en elev være referent, så de besluttede idealer straks skrives og sendes til dig. Du opbevarer idealerne og lægger dem på intranettet, så eleverne og klassens andre lærere kan tilgå dem.


Download ppt "Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google