på seminariet Tankegange og indhold Praktikforberedelse på seminariet Tankegange og indhold 9. Januar 2013/KRHO
Indhold Hvordan forstår vi arbejdsdelingen? Forholdet mellem teori og praksis Hvordan arbejder vi med vores del af forberedelsen? Processer Produkt Ressourcer
Teori - praksis AP T P t T – kaldet ’Store-T’ – repræsenterer teoretikernes teori t – kaldet ’Lille-t’ – repræsenterer praktikerens teori om egen praksis – praksisteorien P repræsenterer praktikerens praksis AP repræsenterer andres praksis Hans Jørgen Kristensen
Praksisteori Enhver lærer har en ”praksisteori” om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis. Vejledning med lærere må derfor tage udgangspunkt i den enkelte lærers særegne teori og forsøge at få læreren til bevidst at formulere og udvikle den og derigennem gøre den modtagelig for forandring. Handal og Lauvås: På egne vilkår side 19
Praktikforløbet Før Status Begreber Værktøjer Undervisningsplan Lærerfaglig problemstilling Under Iagttagelse Erfaringsdannelse Trepartssamtale Efter Videndeling Flere begreber Didaktikrapport Respons International dimension
Praktikforberedelse Produktkrav Ressourcer Arbejdet frem mod praktikken Plan for trepartssamtaler
Produktkrav Før Status Begreber Værktøjer Undervisningsplan Lærerfaglig problemstilling Under Iagttagelse Erfaringsdannelse Trepartssamtale Efter Videndeling Flere begreber Didaktikrapport Respons International dimension Succeskriterier At der forligger et dokumenteret planudsnit med et klart didaktisk ræsonnement en begrundelse for valg af udsnit, der medtænker udsnittets eksemplaritet en klart defineret lærerfaglig problemstilling, som man ønsker at udforske i praktikken dokumenterede metodeovervejelser angående udforskningen
Det didaktiske ræsonnement Mål Kundskaber Færdigheder Forståelse Proces/metode Indhold
Lærerfaglig problemstilling Konkrete spørgsmål f.eks. vedrørende Undervisningens planlægning og gennemførelse Klasseledelse Andre læreropgaver Formuleres i tilknytning til det planudsnit der er særlig fokus på i didaktikrapporten
Ressourcer Værktøjskassens indhold primo forberedelsen: Et begreb om undervisning Modeller Begreber om undersøgelsesmetoder Erfaring med at gøre iagttagelser og skabe empiri Begreb om forståelse Begreb om forforståelse Begreber om læring og transformation af forforståelse Indsigt i den praktiske didaktiks kompleksitet Øvelse i brug af PowerPoint Begyndende erfaring med brug af IWB Begreb om dannelse Begreber om begrundelser for at holde skole Viden om effektiv undervisning Viden om didaktisk viden (videnskabsteori) Fagdidaktikske begreber Begreber om evaluering/vurdering Indsigt i CL Øvrige begreber ( de studerendes begrebsliste)
Vurdering/evaluering Rammefaktorer Modeller Mål Vurdering/evaluering Rammefaktorer Proces Indhold Læringsforudsætninger
Modeller
Modeller TEGN MÅL SAMMENHÆNG TILTAG EVALUERING SMTTE - modellen
Begreber om læring
En skelnen mellem ros og feedback Viden om virkning af feedback Begreber om evaluering/vurdering Feedup Feedback Vurdering af læring Vurdering for læring En skelnen mellem ros og feedback Viden om virkning af feedback
Viden om didaktisk viden (videnskabsteori) Dette er ikke en pibe!
H20 O H H Ikke et vandmolekyle! Viden om didaktisk viden (videnskabsteori) H20 Ikke et vandmolekyle! O H H
Viden om effektiv undervisning Danskerne Akademi Per Fibæk Laursen Per Fibæk Laursen, Didaktik og Kognition, s 48
Fagdidaktikske begreber Skott, Jess og Hansen, Matematik for lærerstuderende - DELTA
Arbejdet frem mod praktikken Fortsat arbejde med didaktiske og faglige begreber Udarbejdelse af plan og planudsnit Feedback på planer Arbejde med ræsonnementer Formulering af lærerfaglig problemstilling
*) Anvendes ikke direkte i praktikforberedelsen Litteratur: Bjørndal, Cato R.P. Det vurderende øje Handal, Gunnar og Per Lauvås* På egne vilkår Laursen, Per Fibæk Didaktik og Kognition Slemmen, Trude Vurdering for læring i klasserummet Muchinsky og Schnack Pædagogisk Opslagsbog Fagdidaktisk litteratur *) Anvendes ikke direkte i praktikforberedelsen