SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB

Præsentationer af emnet: "SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB"— Præsentationens transcript:

1 SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB
EN DOKUMENTATIONS- OG EVALUERINGSMODEL

2 Didaktik i dagplejen Film om madlavningssituation Vibeke Clausen har været dagplejer i 21 år og har i de seneste to år været med i et forskningsprojekt, ’Barnet i centrum’, på Aarhus Universitet. Hun medvirker sammen med sine fire dagplejebørn i en dvd, som FOAs Pædagogiske Sektor har fået fremstillet. Her fortæller hun hvordan hun arbejder med didaktik i sit dagplejehjem. ”Da jeg første gang hørte ordet didaktik, synes jeg, det var svært, og jeg måtte slå op, hvad det betød. Men efter at have arbejdet med det, er didaktik blevet meget nærværende,” siger dagplejer Vibeke. ”Det har været en lang proces med læring i dagplejen. Men didaktik er for mig at ville noget med børnene og møde barnet der, hvor det er. Det er at gøre sig overvejelser om børnenes udvikling og vurdere, om det giver mening for børnene,” siger hun. I klippet herunder kan du se en madlavningssituation fra dvd'en, hvor Vibeke fortæller om sine didaktiske overvejelser i situationen <i

3 Didaktik stammer fra græsk og handler om de overvejelser du gør dig om: 1. hvad du ønsker at barnet skal lære (målet) 2.hvordan du kan hjælpe barnet til at lære dette (metoden)

4 SMTTE-modellen er et redskab, der kan bruges til at planlægge et undervisningsforløb, og skabe didaktiske overvejelser over praksis hos den enkelte dagplejer/gruppen af dagplejere. Pointen med modellen er, at få konkretiseret sine mål og herefter sætte fokus på de elementer, der skal lægges mærke til på vej mod målene. Modellen består af fem elementer, som alle er lige vigtige, og som konstant påvirker hinanden. Ved at ændre på den ene spids, vil det have konsekvenser for de fire andre. Modellen er dynamisk, da man konstant kan regulere de enkelte elementer, og det betyder, at det i princippet er ligegyldigt, hvilket af de 5 elementer man tager sit udgangspunkt i fra starten i sin planlægning.

5 SMTTE Vi har valgt at introducerer smtte modellen som arbejdsredskab, for at konkretiserer, målrette og optimerer det pædagogiske arbejde i legestuerne. Vi har valg denne model fordi den er meget håndgribelig og nem at gå til. Målet er også at skabe en øge refleksion over egen praksis – ALTSÅ skabe nogle didaktiske overvejelser hos den enkelte dagplejer/gruppen af dagplejere Et andet mål er skabe nysgerrighed og undren over andres praksis. Med begrebet ’tegn’ konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet samt når målet er nået. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justerer, hvis man ikke registrerer det ønskede. Når man planlægger og sætter mål efter SMTTE-modellen, er det ´derfor hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Undervejs i gennemførelsen af tiltagene, kan man også justere dem, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn.

6 Projektet skal tage udgangspunkt i et af læreplanstemaerne.

7 SMTTE-modellens 5 elementer (hjælpe spørgsmål)
Sammenhæng: Hvad er vilkårene?  Beskriv børnegruppen – hvilke behov/vilkår har de hvem vil vi tilgodese med vores tiltag Mål: Hvad vil vi gerne opnå med børnegruppen/forældrene/i gruppen af kollegaer? Hvad skal børnegruppen have ud af indsatsen? (vær konkrete og realistiske) Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?  Hvad kræver det af den/de voksne for at børnegruppen når målene? Hvem er tovholder/ansvarlig/igangsætter? Tegn (succeskreterier): Hvordan kan vi se /høre/mærke opleve undervejs og bagefter, som viser os,at vi er på vej mod målet/har opnået målet? Hvad vil vi gerne se som tegn på at indsatsen er en succes (helt konkrete iagttagelser fra praksis/hverdagen)? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan skal målet evalueres? Hvem skal være med til at evaluerer? Hvad kan vi bruge evalueringen til? Hvad er vi blevet gode til? Hvad kan vi gøre anderledes en anden gang?

8 Sammenhæng Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Det er fx en god idé at beskrive børnenegruppen og hvilke vilkår/behov, de har, inden man går videre til at definere mål. Mål Mål er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med børnegruppen. Dvs. hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvis det skal være muligt at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, dvs. matcher de muligheder, man har i dagligdagen.

9 Men det er kun, hvis vi gør det, vi siger, vi gør!
Tiltag Tiltag er en beskrivelse af, hvad man vil ”sætte i gang” for at nå sine mål. Altså en konkretisering af, hvad man vil gøre for at nå sine mål. Og en beskrivelse af, hvad det kræver af personalet for at børnegruppen, når sine mål. Tegn Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med for at se, at man nærmer sig målet. Tegn kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk/oplevelser, man vil møde i hverdagen: Hvad er det vi skal registrere på vej mod målet? Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Men det er kun, hvis vi gør det, vi siger, vi gør! Det er vigtigt at være meget konkret, når man definerer sine tegn. Hvis de er for overordnede, bliver det svært at vide, hvad det er, man skal kigge efter i praksis og efterfølgende evaluere på.

10 Evaluering Evaluering kan dække over mange forskellige vurderingsmetoder, der kan støtte os i at beskrive og reflektere over udviklingen for den børnegruppen, vi har valgt at have fokus på. Evaluering er en meget vigtig del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende, så man får fulgt op på sin praksis og mulighed for at reflektere, og til slut gøre status på, hvor langt man nåede og få defineret, hvilke skridt, der nu skal tages. Inden man går i gang med at omsætte sine mål til handling, er det vigtigt at få afklaret: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

11

12 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG: Hvad er vores udgangspunkt?
Hvilke forudsætninger og rammer er for vores arbejde? Hvad er det for et tema vi vil arbejde med? Hvilke muligheder har vi? Vi er 4 dagplejere med i alt 16 børn i alderen 10 mrd. – 2,5 år Vi opholder os i legestue lokalerne i Kronhjorten som er opdelt i 2-3 små rum. Der udover kan vi benytte os af legepladsen. Vi vil gerne lave et projekt med udgangspunkt i naturen/naturfænomener – dette projekt vil vi kalde ”find foråret” Projektet er målrettet de ældste børn i gruppen.

13 MÅL: Hvilke konkrete mål vil vi forfølge? Hvad er det mest konkrete vil gerne vil opnå? Målet er: Vi vil give børnene mulighed for at opleve og udforske naturen, og finde glæde ved at færdes i naturen. Vi vil give børnene et større kendskab til hvad der sker i naturen om foråret.

14 TILTAG: Hvilke handlinger og aktiviteter skal udføres for at opfylde målet? Hvilke indsatser og metoder kan vi bruge for at vi kan opnå målet? Hvad kræver det af os? Hvem har ansvaret for hvad?(struktur) Vi vil udforske og finde forskellige forårstegn på legepladsen og i nærmiljøet – ansvarlig: ?? Vi vil tage på tur til skoven/nærmiljøet – ansvarlig: ?? Vi vil holde samling, hvor vi synger ”Mariehønen Evigglad”, ”Lille Peter Edderkop”, ”Vil du med en tur i skoven” og andre sange med inspiration fra naturen – ansvarlig: ?? Vi vil læse bøger om foråret – ansvarlig: ?? Vi vil tage billeder af forskellige forårs tegn og hænge dem op i legestuen og de enkelte dagplejehjem – ansvarlig: ?? Vi vil tage enkelte forårstegn med ind og studerer dem nærmer indenfor - ansvarlig: ??

15 TEGN: Hvilke tegn kan undervejs i forløbet vise os, at vi er på rette vej imod målet? Hvad vil vi gerne se, høre, mærke og opleve, for at vi kan sige at vi er på rette vej – eller har vi nået målet? Vi vil se, at børnene har mere lyst til at komme ud i naturen/på legepladsen Vi vil høre, at børnene snakker om foråret. Vi vil høre børnene synge de forskellige sange, som vi har introduceret. Vi vil se, at børnene glæde sig til at komme på tur på legepladsen og i nærmiljøet. Vi vil se børnene studerer og taler sammen om de billederne, som bliver hængt op. Dette skal ske både børnene imellem og med de voksne. Vi vil se at børnene selv henter bøger om foråret, som vi har stillet til rådighed, kigger i dem på egen hånd eller sammen med en voksen.

16 EVALUERING: Har vi nået vores mål? Hvad kan vi nu, og hvad er vi blevet gode til? Hvad gør nu som vi ellers ikke gjorde før projektets start? Hvad skal vi blive bedre til? Hvordan vil vi gerne have at projektet skal sætte sig spor? Vi vil evaluerer og tilpasse projektet løbende i processen, via de iagttagelser som vi gør os, og via den dialog vi har med hinanden. Vi skriver ned i en lille bog om de oplevelser vi har igennem hele projektet. Dette er vi alle ansvarlige for, men Karen er ansvarlig for at der bliver holdt hånd i hanke med at det sker. Vi vil lave en afsluttende evaluering i legestuegruppen d.??/??

17 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG:
Hvad er vores udgangspunkt? Hvilke forudsætninger og rammer er for vores arbejde. Hvad er det for et tema vi vil arbejde med? Hvilke muligheder har vi? MÅL: Hvilke konkrete mål vil vi forfølge? Hvad er det mest konkrete vil gerne vil opnå? Målet er, at…. TILTAG: Hvilke handlinger og aktiviteter skal udføres for at opfylde målet? Hvilke indsatser og metoder kan vi bruge for at vi kan opnå målet? Hvad kræver det af os? Hvem har ansvaret for hvad?(struktur) TEGN: Hvilke tegn kan undervejs i forløbet vise os, at vi er på rette vej imod målet? Hvad vil vi gerne se, høre, mærke og opleve, for at vi kan sige at vi er på rette vej – eller har vi nået målet? EVALUERING: Har vi nået vores mål? Hvad kan vi nu, og hvad er vi blevet gode til? Hvad gør nu som vi ellers ikke gjorde før projektets start? Hvad skal vi blive bedre til? Hvordan vil vi gerne have at projektet skal sætte sig spor?

18 Uddybende spørgsmål til SMTTE-modellen
Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi inden for? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt, at målet er realistisk relevant forståeligt for alle vurderbart Hvad skal være opnået, når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen.

19 Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelse af målene? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk, konkretisering af målene Hvad skal der holdes øje med for at se, om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået?

20 Evaluering Hvilke tegn er der på, at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog o.a.) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre?