Kort til handling - psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Præsentation af dialogværktøjet Målgruppe: sygeplejersker (arbejdspladsniveau)

formål At skabe et fælles ”professionelt” arbejdsmiljøsprog i gruppen, der beskriver det psykiske arbejdsmiljø At drøfte idéer til tiltag, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø ved behov herfor.

”Kort til handling” Værktøjets titel er dobbelttydigt og skal signalere at: 1. Der er kort vej til handling – også når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø! 2. Der er tale om nogle (fysiske) kort som kan igangsætte en dialog, der gerne skal munde ud i handlinger til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø kan nogle gange virke svært eller uoverskueligt. Titlen på dette værktøj skal dog signalere, at der er kort vej til handling. At det ikke behøver være så vanskeligt, hvis man taler om det, og har et fælles ”arbejdsmiljøprofessionelt” sprog, der beskriver det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøsprog Jeg kommer hos en borger der har et stort alkoholforbrug, og som ofte er påvirket og ubehagelig overfor mig. Jeg er nogen gange utryg ved, at vi kun er en sygeplejersker, når vi skal på besøg, fordi…. Da jeg mødte i min aftenvagt var der overbelægning ,og vi manglede to sygeplejersker! Så vi løb meget stærkt hele eftermiddagen og havde ikke tid til at holde vores pause. Jeg er ked af den behandling Hr. Hansen fik, fordi vi ikke…….. Jeg er nervøs for at lave fejl, når jeg doserer medicin på grund af de mange forstyrrelser hele tiden. Sidst var der …… Hvordan kan vi opnå et fælles arbejdsmiljøsprog? Når vi i dagligdagen som sygeplejersker taler sammen om faget – om sygeplejen og om opgaverne - gør vi det oftest ud fra samme fagsprog. Tit taler vi i den sammenhæng også implicit om arbejdsmiljøet; F.eks. om de problemer organiseringen af arbejdet, ledelse af gruppen/afdelingen eller arbejdets karakter medfører. Eksempler: Her (figuren) handler det om en række forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, når sygeplejersken her taler om sit arbejde.

Arbejdsmiljøsprog Emotionelle krav Forudsigelighed Krav om at skjule følelser Jeg kommer hos en borger der har et stort alkoholforbrug, og som ofte er påvirket og ubehagelig overfor mig. Jeg er nogen gange utryg ved at vi kun er en sygeplejersker, når vi skal på besøg, fordi…. Da jeg mødte i min aftenvagt var der overbelægning ,og vi manglede to sygeplejersker! Så vi løb meget stærkt hele eftermiddagen og havde ikke tid til at holde vores pause. Jeg er ked af den behandling Hr. Hansen fik, fordi vi ikke…….. Jeg er nervøs for at lave fejl, når jeg doserer medicin på grund af de mange forstyrrelser hele tiden. Sidst var der …… Dimensionerne i de tre ”fortællinger” forklares: Medicindoseringen: Tryk på returknap/mus for at få dimensioner ind Mange forstyrrelser ifm. koncentrationskrævende arbejde = høje kognitive krav (krav til tænkning, hukommelse) Manglende mulighed for selv at organisere arbejdet/påvirke egen arbejdssituation = Indflydelse i arbejdet Borger med alkoholforbrug: Tryk på returknap/mus for at få dimensionerne ind Følelsesmæssig belastning pga. borgerens adfærd = Høje emotionelle krav (krav om bl.a. at skulle vise forståelse og medfølelse) Ved ikke hvad der venter, når man kommer på besøg = manglende forudsigelighed Ikke vise man er nervøs/utryg = krav om at skjule følelser Aftenvagt: Tryk på returknap/mus for at få dimensionerne ind Travlhed, for mange arbejdsopgaver og akut mangel på personale = høje kvantitative krav Overbelægning og sygekollegaer = manglende forudsigelighed ift. ressourcer Utilfredshed med og ked af kvaliteten af sygeplejen = mening i arbejdet forsvinder – vi yder ikke den indsats vi vurderer skal til Eksemplerne illustrerer at det psykiske arbejdsmiljø kan beskrives kort og enkelt ved brug af disse dimensioner – og hvis de bruges over tid, så indholdet bliver kendt og giver en fælles forståelse, er der grundlag for at der skabes et fælles ”professionelt” arbejdsmiljøsprog. Kvantitative krav Forudsigelighed Mening i arbejdet Kognitive krav Indflydelse i arbejdet

Hvad kan værktøjet bruges til? Igangsætte og strukturere sygeplejerskers dialoger om sammenhænge mellem sygeplejefagligt arbejde og arbejdsmiljø Undersøge arbejdsmiljøindholdet i dialoger om den sygeplejefaglige praksis – og skabe grundlag for et fælles ”professionelt” arbejdsmiljøsprog Formulere forslag til handlinger, som kan forbedre sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø Ved at bruge værktøjet er det målet at vi får drøftet og set sammenhænge mellem faget og arbejdsmiljø – som DSR i øvrigt har arbejdet meget med i forbindelse med indsatsen omkring sammenhæng mellem faglig forsvarlighed og arbejdsmiljø det konkrete arbejdsmiljøindhold der kan ligge i måden hvorpå vi taler om det sygeplejefagligt arbejde (opgaver, faglige drøftelser, organisering m.m.) idéer til handlinger, der kan løse eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø

Centrale dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø Omdrejningspunktet i værktøjet er 12 centrale dimensioner i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø koncentreret omkring: Forhold der udspringer af selve arbejdet (arbejdets karakter) Måden arbejdet er organisering Samspillet/relationerne mellem mennesker DSR har erfaring med, at der er en række dimensioner som oftest går igen, når vi som sygeplejersker taler om vores arbejde og arbejdsmiljø. På den baggrund har de identificeret 12 dimensioner i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø, som er særlig relevante for sygeplejen. De 12 dimensioner bruges generelt i arbejdsmiljøsammenhænge, og er oprindeligt beskrevet og afgrænset gennem videnskabelige studier af det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark (NFA).

De 12 dimensioner Kvantitative krav Forudsigelighed Kognitive krav Rolleklarhed Emotionelle krav Rollekonflikter Krav om at skjule følelser Social støtte i arbejdet Indflydelse i arbejdet Feedback Mening i arbejdet Socialt fællesskab Hver af disse dimensioners indhold er beskrevet flere steder i værktøjet både kort i oversigtsform og mere grundigt, så vi får god lejlighed til at opnå kendskab til indholdet af de enkelte dimensioner, når vi om lidt skal arbejde med det.

Elementer i dialogværktøjet Værktøjet ”Kort til handling” består af : Et hæfte, 12 kort med beskrivelser af dimensionerne, 10 oversigtskort til deltagerne, en film, et dialoghjul – anbefales til dialoger i mindre grupper (op til 10 deltagere) Værktøjet omfatter: Et hæfte, med introduktion til anvendelse af værktøjet 12 dialogkort som hver beskriver en af de 12 dimensioner inkl. spørgsmål til dialog med denne dimension som udgangspunkt. 10 oversigtskort til deltagerne hvor alle 12 dimensioner kort beskrives (”Helt kort”) Et dialoghjul En film på DSR´s hjemmeside – ”Travl ” OBS! Filmen hentes på DSR´s hjemmeside eller scannes direkte fra hæftet via QR kode.

Dialogværktøjet – afprøvning Filmeksemplet ”Travl” – en fælles læringscase - drøftelse af dimensioner og handlinger Vi vil nu i fællesskab afprøve værktøjet. Fremgangsmåde: Uddel et ”helt kort” til alle deltager samt et notat-ark fra hæftet kopieret på forhånd Vis filmsekvensen ”travl” 3. Drøft hvilke af de 12 dimensioner deltagerne ser/fortolker i dialogen mellem Therese og Kirsten fra filmen. Brug dialogkortene til at stille spørgsmål til de fremkomne dimensioner: Ift. hvordan de kommer til udtryk i casen Casen i relation til deltagernes erfaring fra egen arbejdsplads med denne dimension Diskutér efterfølgende hvilke handlingsidéer deltagerne har, som kan reducere belastningen ift. denne dimension. Deltagerne opfordres her til at bruge samme fremgangsmåde, når de selv skal introducere og afprøve værktøjet på deres egen arbejdsplads. OBS! Hvis der ikke er mulighed for at vise film arbejdes i stedet med casen, som er beskrevet på side 12 i hæftet. Her er fokus især på handlingsdelen, men forinden drøftes også dimensionerne i casen efter ovenstående fremgangsmåde.

Rammer, roller og opgaver Max 10 deltagere Interveiwer vælges som 30-60 minutter Støtter fortælleren i at folde sin historie ud Uforstyrret ”rum” Holde tiden Fotokopier af notatark til alle deltager (bagerst i hæftet) Sikre at deltagerne får identificeret dimensionerne i casen og drøftet idéer til handlinger Bord til rådighed som kan placeres mellem deltagerne OBS! Tiden der skal afsættes afhænger af hvor rutineret vi er til at bruge værktøjet, og hvor grundigt vi vil gå til værks. I dag afsætter vi XX minutter til at afprøve værktøjet. Rollen som interviewer kan gå på skift fra case til case.

Dialogværktøjet – trin for trin Alle får et eksemplar af oversigtskortet ”helt kort” og læser det igennem Dialoghjulet foldes ud på bordet, så alle kan se det De 12 dialogkort lægges ud på bordet med tekstsiden nedad En deltager fortæller om en konkret arbejdssituation (5-10 minutter). Interviewer kan understøtte fortællingen med spørgsmål. De øvrige deltagerne lytter og forholder sig til, hvilke dimensioner der er i spil i casen - deltagerne må gerne tage et dialogkort op for at læse mere om det eller for at placere det på dialoghjulet. Gennemgang af hvordan værktøjet bruges trin for trin.

Dialogværktøjet – trin for trin 6. Når fortællingen er færdig, diskuteres arbejdsmiljøindholdet i casen med afsæt i spørgsmålene i dialogkortene (15 minutter)- interviewer kvalificerer drøftelsen med udgangspunkt i beskrivelsen af dimensionerne i hæftet Deltagerne drøfter hvilke handlinger casens arbejdsmiljøindhold giver anledning til (20 minutter) Det aftales hvem der herefter gør hvad , herunder hvem der følger op på eventuelle beslutninger (aftalerne nedskrives eventuelt)

Evaluering – vurdering af værktøjets anvendelighed Hvad er jeres vurdering af værktøjets anvendelighed ift: - at opnå kendskab til indholdet i de enkelte dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø og derved få et fælles grundlag for et ”professionelt” arbejdsmiljøsprog? - at få øje på sammenhænge mellem faglige snakke og dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø? at opnå et fælles ”professionelt” arbejdsmiljøsprog? at skabe handlinger på arbejdspladsen? Hvordan vurderer I sværheds-/lethedsgraden ift. at kunne bruge værktøjet? Har I forslag til i hvilke sammenhænge værktøjet kan bruges? DSR vil meget gerne have vores tilbagemeldinger på, hvordan dialogværktøjet er at bruge til dels at få kendskab til indholdet i de 12 dimensioner og herved opnå grundlag for et fælles professionelt sprog omkring det psykiske arbejdsmiljø at se sammenhænge mellem faglige snakke og arbejdsmiljø at få sat fokus på idéer til handlinger. Når vi derfor har afprøvet værktøjet skal vi lige i fællesskab drøfte anvendeligheden i fællesskab. Jeg samler op og sender konklusionerne til DSR.