Sociale historier – et pædagogisk værktøj

Præsentationer af emnet: "Sociale historier – et pædagogisk værktøj"— Præsentationens transcript:

1 Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Foto fjernet

2 Sociale historier – en metode – et pædagogisk værktøj, som kan hjælpe børn med at lære nye strategier: At lære rutiner i hverdagen/ændring af rutiner, f.eks. tandbørstning, bad, bære briller m.m. At være en del af en gruppe. At kontakte andre på en social acceptabel måde. At tage på ture ud huset, ”holde i hånd”, ”kører med bus” m.m. Guide barnet i hensigtsmæssig adfærd. Særlige begivenheder – fødselsdage, højtider m.m.

3 Teori Metoden er udviklet i USA.
Carol Gray, konsulet for personer med autisme/Aspergers Syndrom. Personer med ASF har vanskeligt ved at se andres perspektiver og sociale signaler. Sociale historier kan bl.a. medvirke til afdække manglende relevant information om andres perspektiver og signaler. Anvendelig metode til at hjælpe børn med forskellige former for vanskeligheder.

4 Metoden Ved hjælp af tekst, fotos, symboler f.eks. Picto-Selector eller tegninger illustreres hvordan en situation udspiller sig. Her og nu beskrivelser. Metoden tager primært udgangspunkt i en konkret situation. Fotos gør barnet til hovedperson i egen historie. Fortiden står ikke til at ændre.

5 Nævn IKKE hvad barnet skal holde op med.
Brug korte sætninger. Brug anerkendende sætninger. En metode der kan understøtte samarbejdet mellem flere miljøer f.eks. hjemmet og dagtilbud.

6

7

8 4 forskellige sætnings typer:
Beskrivende sætninger. Perspektiverende sætninger. Dirigerende /Direktive sætninger. Kontrol sætninger.

9 Beskrivende sætninger:
Fortæller hvordan situationen udspiller sig og hvem der er involveret, hvad barnet laver og hvorfor. F.eks.: ”Jeg hedder Emma. Jeg går i børnehave. Jeg har min madkasse med. I børnehaven spiser jeg sammen med Ida og en voksen. Jeg er rigtig god til at finde min egen madkasse, når vi skal spise.” Kunne være en bog der handlede om at minde Emma om at spise af sin egen mad frem for dem der sidder ved siden af ??? Eller at fortælle at hun er mæt på en hensigtsmæssig måde???

10 Perspektiverende sætninger:
Beskriver barnets og andre menneskers reaktioner og følelser. Feks.: ”Nogle gange bliver jeg ked af det, når jeg skal i børnehave. Det er helt ok. De voksne vil gerne trøste mig, når jeg er ked af det.” Kunne være en bog der handlede om at hjælpe barnet som evt. reagerer uhensigtsmæssigt på at være ” ked af det ” En bog om at lære at hente hjælp/trøst når ……..

11 Dirigerende/Direktive sætninger:
Fortæller barnet, hvad han/hun kan gøre for at klare den konkrete situation. Der skrives i positive termer ” jeg kan/jeg vil prøve/ jeg vil forsøge o.s.v. ” F.eks.: ” Når jeg bliver ked af det, vil jeg prøve at huske, at de voksne kan hjælpe mig ” Eller: Når jeg er i svømmehallen vil jeg prøve at huske jeg skal være i vandet – Lone hjælper mig med at huske det !

12 Kontrol sætninger: Støtter barnet i f.eks. at fastholde en ”ny strategi”. Fortæller barnet, hvad det får ud af det. F.eks.: ”De voksne bliver glade, når jeg husker……..” ”Jeg tjener en polet, når jeg husker……..” OBS på motivationen, ikke alle motiveres af ”følelser” hos andre men af noget materielt!!!!!!

13 Start – hvordan? Målet – der kan være forskellige mål.
Hvordan ser det ud hjemme/andre steder. Barnets interesser. Hvad kan motivere barnet. Barnets udviklingsalder. F.eks. At forklare/tydeliggøre en situation, forberede ny begivenhed, ændre adfærd m.m. Skal strategien / målet med historien kunne overføres til hjemmet eller andre steder. At nævne barnets interesser i historien kan have betydning for, at barnet får interesse for bogen. Eks. I børnehaven vil jeg gerne cykle m.m. Hvad kan motiverer barnet til ny læring / ændre strategi. Eks. Spil, oplevelser og materiel belønning.

14 Basis registreringer: Hvordan ser det ud inden vi
”går i gang” Løbende registreringer: Har ”historien” effekt. Basisvideo. Løbende video optagelser. Projektblad ( Plan 98 er et samarbejde mellem specialbørnehaver og bo- og arbejdssteder for børn og voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Basis registreringer: Der kan være forskel på hvordan ”man” oplever problemet / situationen. Løbende registreringer: En mulighed for hurtig at ændre på strategien. Videooptagelser: Får øje på ting ”man” ikke selv er opmærksom på: evt. reaktioner fra barnet og den voksne. Kan være med til at få øje på muligheder / ideer til ændringer.

15 Projektblad PROJEKTBLAD – PLAN 98 Revideret 16.12.2013
  Dato : …………………………… Beboers/brugers/barns navn & Projektets navn, Projektperioden -samt kort beskrivelse af beboeren med vægt på de egenskaber/oplysninger der er relevante i forhold til projektet Projektlederens navn : Hvad får os til, at gå i gang med dette projekt? Hvad har vi set? Hvad har vi hørt? Hvad har vi tænkt ? Hvilken sammenhæng er der mellem projektet og den overordnede planlægning (f.eks. 16 punkts skemaet)? Mål - delmål Hvad vil vi se og høre – hvornår?  Metode Hvilke pædagogiske metoder og redskaber har vi bragt i anvendelse? Som støtte til udarbejdelsen kan det anbefales at man læser artiklerne på f.eks. “Projektsammenfatning”. Navn :………………………….………………………………………..

16 Brug af sociale historier – hvordan?
Af hvem, hvordan og hvor ofte læses historien? Aftal hvem der præsenterer historien. Tydeliggør f.eks. visuelt for barnet, at der skal læses. Vælg et roligt sted. Hold fokus på historien – undgå forstyrrelser. Læs historien for/med barnet i tiden op til ”situationen”. Brug historien så længe der er behov, juster evt. hvis strategien ”udvikler sig”. Opbevar historien så den er tilgængelig for ”oplæser”, den skal være ”ved hånden” og ikke blive væk.

17 Projektblad: Busprojekt

18

19 Video-busprojekt: Klip hjemmefra (bus)
Klip børnehave ankomst og tavle m. forstærkning.

20 Refleksion og spørgsmål

21 Picto-Selector Afløser for Boardmaker. Gratis at downloade.
Opdateres løbende. Genkendlige symboler for barnet/borgeren. Alt hvad der giver mening for barnet/borgeren kan bruges.