Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Skolereform august 2014………………
Læring i bevægelse - hvorfor?
Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
Uddannelses- og erhvervsvejledning opfattes som en proces, der foregår i et samspil mellem: • Oplysning • Undervisning • Praktiske aktiviteter • Personlig.
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
Teori-Praksis-holdning
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Skolereform august 2014………………
Fagets formål, fokus og fagmål
Grønt Flag – Grøn Læreruddannelse
Lærerprofessionen - en definition.
Pitch: Projekt Grøn Generation •Børn og unge er ikke forberedt på at skulle leve i et bæredygtigt samfund •Trods gode viljer er det ikke lykkedes at uddanne.
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Folkeskolen, forældrene og deres børn! 
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Uddannelsesparathed - hvad er det
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
UEA & UU-Vejledning Info til forældre fra 6.klasse.
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Bæredygtighed – Naturfag
Kursus for kontaktforældre
Konfliktforebyggelse
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
De seks bedste billeder fra gruppen
Læreruddannelsen Silkeborg
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Vejledning og undervisning UUV har som forsøg undervist i 6 moduler udviklet til Uddannelse og Job. I alt 46 lektioner, heraf fire lektioner som forlagt.
Fælles undervisning frem mod fælles prøve
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Pernille Ulla Andersen: Jeppe Pedersen: Pilotafprøvning på Sejs Skole om resilience.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Søren Peter Dalby Andersen
Evaluering.
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Mål og perspektiver for naturfagene
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse
(og lidt om Arbejdskendskab)
Det handler om eleverne
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Velkommen til Risskov Skole
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
professionsideal for lærere
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015

Grøn Generation krav/strategi Hvad gør I allerede i Randers? Fælles indsatser eller egne initiativer Hvor ‘løfter’ vi allerede gennem Fælles Mål? Fællesfaglige fokusområder, er der UBU elementer? Innovation og entreprenørskab, job og uddannelse Inspiration: Concito, EMU’en og NTSnet, Grønt flag/Grøn Skole, DRdk/skole Hvad vi du gerne have med i strategien? QUEST - OPGAVE - UBU Uddannelse i bæredygtig udvikling (UBU)

Bæredygtig udvikling ønskes "Bæredygtig udvikling er udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov." Sådan definerede FN-kommissionen bæredygtig udvikling i Kommuner, virksomheder, NGOér og statslige organisationer sætter mål for bæredygtig udvikling og tager initiativer til at støtte denne udvikling. Der forskes i vedvarende energi, offentlige bygninger energirenoveres, private husejere vil have solceller på deres huse, affald skabes om til ressourcer, der er fokus på madspild og rekreativ brug af skove, for blot at nævne nogle få eksempler. Ingen bæredygtig udvikling uden Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et vigtigt element i forhold til at sikre videreførelse og videreudvikling af disse gode initiativer er at uddanne de fremtidige forskere, ingeniører, ledere og politikere samt at sikre den enkelte borger en almen dannelse i forhold til bæredygtig udvikling. I forbindelse med FN's tiår for Education for Sustainable Development ( ), er der kloden rundt særlig fokus på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i disse år. Vi har brug for borgere, der er vidende, engagerede og har handlekompetence

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolens formål

GG's arbejdsdefinition af UBU: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund i fremtiden. Metoder og principper, der er vigtige elementer i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Aktiv eksperimenteren Tværfaglighed Eksemplarisk læring – dvs. forstå det almene gennem det konkrete Løsning af problemer i virkelighedens verden Samarbejde med det omgivende samfund En kritisk tilgang, kreativitet, refleksion Demokratiske og deltagerorienterede principper Dialog – dannelse gennem møde med det anderledes og fremmede (Kilde: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Eksempler til inspiration. RCE Danmark 2012) UBU på Skoleskemaet

Hvad gør I allerede i Randers? Fælles indsatser på hele skoleområdet eller på egen skole Egne initiativer i en eller flere klasser -skriv indsatser/initiativer på post-its og placér dine sedler på de respektive posters

Børnehaveklassen

Hvor ‘løfter’ vi gennem Fælles Mål? Biologi Perspektivering Økosystemer Geografi Undersøgelser Globalisering Natur og Teknologi. 4. kl Undersøgelser Naturen lokalt og globalt Fysik/Kemi Perspektivering Stof og stofkredsløb

Natur/teknologi: Kompetenceområder og -mål

Biologi – fysik/kemi-geografi: Kompetenceområder og –mål

● Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår ● Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget ● Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan ● Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer ● Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer ● Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Fællesfaglige fokusområder, er der UBU elementer?

Progression i naturfaglige kompetencer

Tværgående temaer - Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab er et tværgående tema i folkeskolen. Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde. I undervisningsvejledningen for innovation og entreprenørskab kan du få inspiration til, hvordan du kan arbejde med innovation og entreprenørskab, som en del af den faglige undervisning og som proces- og projektforløb på tværs af fag. vejledningen til temaetvejledningen til temaet Obligatoriske emner - Uddannelse og job Fagformål Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk. 2. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk. 3. Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til.

Verdens problemer tynger! At vide hvordan man selv kan gøre en forskel letter! Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i skole og uddannelse handler om at eleverne oplever, at de har mulighed for at gøre noget ved klodens udfordringer. I undervisningen arbejder eleverne med forholdet mellem rig og fattig, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og forholdet mellem det lokale og det globale. Elevernes arbejde med bæredygtig udvikling handler foruden miljø og natur om økonomiske aspekter og samfundsforhold. Som for eksempel når drengene på billedet lægger et elkabel fra en havmøllepark ind over land. Vindskolen til udskolingen - Siemens Windpower

NTSnet’s temaside om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på NTSnet.dk/ubu og få inspiration til hvordan du kommer videre. NTSnet.dk/ubu UBU portalen - UNESCO Friluftsrådet Grønt flag/Grøn skole Årlige events grøn udfordringGrønt flag/Grøn skolegrøn udfordring Nyheder fra en varm fremtid og Nørdakademiet DR.dk/skole/DR.dk/skole EMU’en søgning på ubusøgning på ubu Concito KlimaambassadenKlimaambassaden Masser at inspiration at hente

Har du ønsker ? Ideer til UBU strategi i Randers ? skriv indsatser/initiativer på post-its Skriv navn på Giv dem til Birthe eller Lars Bo Hvis du kommer I tanke om noget, så skriv en mail

Emner problematikker indenfor bæredygtig udvikling

Opgaven til QUEST  Udvælg mål fra FFM som omhandler bæredygtig udvikling og understøtter progressionen i emnet fra indskoling til udskoling  Afklar i fagteamet hvordan progressionen understøttes på hvert trin/afdeling  Når I, i fagteamet, har aftalt hvordan emnet bearbejdes overordnet set, udarbejdes et detaljeret forløb til hver afdeling(indskoling, mellemtrin, udskoling)  Forløbene deles i konferencen på Skolekom