Læring i bevægelse - hvorfor?

Præsentationer af emnet: "Læring i bevægelse - hvorfor?"— Præsentationens transcript:

1

2 Læring i bevægelse - hvorfor?
Baggrunden for det store fokus på læring og fysisk aktivitet: I 2011 blev det slået fast, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem bevægelse og læring. Dokumentationen er samlet i den rapport, som udkom i forbindelse med konsensuskonferencen på området. Den kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside på Dansk Skoleidræt har på baggrund heraf udgivet hæftet ”Læring i Bevægelse”, som formidler konklusionerne med skoler og lærere som målgruppe. Hæftet kan læses i elektronisk form eller bestilles på

3 Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer læring uanset alder…
”Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.” Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 Vi sætter fokus på tre af konsensusrapportens konklusioner: For det første, at der helt overordnet er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognition. Det er den konklusion, som den seneste tid har givet anledning til artikler under overskrifter som ”Aktive børn lærer bedst” osv.

4 Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer læring uanset alder…
”Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.” Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 For det andet, at det gælder om at lave fysisk aktivitet som er udfordrende, varieret og indebærer succes. Derfor er det vigtigt, at bevægelse i skolen ikke udelukkende ender som ”hovedløse løbeture”. Der er intet i vejen med en løbetur, men det drejer sig om at vide, hvad man vil fremme, og så sammensætte bevægelsesaktiviteter efter det.

5 Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer læring uanset alder…
”fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.” Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 Endelig er det for det tredje slået fast, at når bevægelse integreres i skolens boglige undervisning, så fremmer det også den boglige læring. Det giver skolen mulighed for at arbejde med bevægelse - ikke bare i idrætsfaget eller som motions- eller bevægelsesaktiviteter, men også i den traditionelt mere stillesiddende undervisning. Således bliver bevægelse i princippet et anliggende for alle skolens lærere.

6 Men hvordan formidles skolereformens overordnede formål samt de dele, der handler om bevægelse?
Hvordan foreslår reformen, at bevægelsen tilrettelægges – og med hvilket formål?

7 “Et fagligt løft af folkeskolen” - formål
at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Intentionen med folkeskolereformen er følgende tre (læs de tre punkter på dias’et op). Det er især punkt 1, der har fyldt meget i offentligheden hidtil. Det har bl.a. ført til, at reformen flere steder har fået betegnelsen ”læringsreformen”.

8 Bevægelse i folkeskolereformen
45 minutters motion og bevægelse hver dag Tættere samarbejde mellem skole og foreninger Mulighed for oprettelse af eliteidrætsklasser Idræt som prøvefag efter 9. klasse Én ekstra lektion i idræt om ugen i 1. klasse Efteruddannelse af lærere Tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer Reformen indeholder følgende områder, som direkte eller indirekte har relation til idræt, motion og bevægelse (læs hvert enkelt punkt op). I dag er de to første punkter på dagsordenen.

9 Bevægelse i folkeskolereformen
§15. ”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.” Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Fagopdelt undervisning, herunder idræt. Obligatoriske emner Understøttende undervisning. Fag og emner Læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Her har vi lovforslagets formulering vedrørende bevægelse (til venstre) - og derunder formålet med at indføre de 45 minutter. Der er tale om et årsgennemsnit, hvilket betyder, at der kan være kortere perioder uden daglig bevægelse og at fx bevægelse i idrætsfaget samt i tema- og emneuger kan tælle med i det omfang (med den tid), eleverne faktisk bevæger sig (og altså ikke hvis de sidder stille og lærer OM bevægelse). Til højre ses de faglige områder, hvor bevægelsen kan indgå og med hvilke formål. Bevægelsen kan indgå i den fagopdelte undervisning og de obligatoriske emner, fx Faghæfte 21 (Sundhed, seksualundervisning og familiekundskab). Bevægelsen kan også gøres til en del af den understøttende undervisning. Enten for at understøtte læringen i forhold til fag og emner, men også med det mere brede mål at fremme elevens: Læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

10 Hvad skal man så gøre? Hvordan kan man arbejde med bevægelse i skoledagen i relation til reformens intentioner?

11 Understøttende UV Fag og emner Idræt Integreret Adskilt Kombineret
Dansk Skoleidræt anlægger tre perspektiver på motion og bevægelse i undervisningen - ud over idrætsundervisningen: • Bevægelse ADSKILT fra læring - Fx bevægelsesbånd, der kan integreres i skoledagen som understøttende undervisning. • Bevægelse KOMBINERET med læring UDEN SAMMENHÆNG med den faglige undervisning - Brainbreaks, dvs. små pauser med fysisk aktivitet indlagt i de fagopdelte lektioner. • Bevægelse KOMBINERET med læring I SAMMENHÆNG med den faglige undervisning - Idrætsundervisning og aktiv undervisning i de boglige fag; fx ordstafetter og andre øvelser fra projektet Sæt Skolen i Bevægelse.

12 Idrætsfaget! Egne fagmål jf. Faghæfte 6
Formålet er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. For det første…

13 Bevægelse ADSKILT fra boglig undervisning
Formål Primært: Læringsparathed og Sundhed Konsolidering af læring (høj intensitet – efter boglig undervisning) Sekundært: Trivsel For det andet…

14 Bevægelse KOMBINERET med boglig undervisning - UDEN sammenhæng
Formål Primært: Læringsparathed Sekundært: Trivsel Sundhed For det tredje…

15 Bevægelse INTEGRERET i boglig undervisning - MED sammenhæng
Formål Primært: Læring Sekundært: Motivation Sundhed Trivsel For det fjerde…

16 Hvad betyder reformens krav om en mere åben skole?

17 Den Åbne Skole Skolerne skal indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv… (…) der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Skolen skal samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv. Med den vigtige tilføjelse: ”der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.”

18 Den Åbne Skole Samarbejdet kan dels vedrøre den understøttende undervisning, dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Der skal sikres en variation i de understøttende undervisnings-opgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner. Dette kan fx ske ved en generel introduktion til forskellige idrætsformer i indskolingen i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Samarbejdet kan både gælde den fagopdelte undervisning, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning. Blot er det vigtigt, at det altid er skolens fagmål, som er styrende for indholdet i samarbejdet.

19 Den Åbne Skole Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv (…) Fx kunne en lokal idrætsforening afvikle et undervisningsforløb for udvalgte klassetrin inden for foreningens konkrete idrætsgren/-grene. Det vil være muligt for den lokale idrætsforening at afvikle konkrete forløb i skolen, eksempelvis som gæstelærere. Skolens leder kan (citat fra lovforslaget): ”beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning”.

20 Den Åbne Skole - er det nyt?
Fælles Mål for idræt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at… 5. klasse: kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 7. klasse: kende til lokalområdets foreningstilbud og mindre udbredte idrætsgrene 9. klasse: undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud - inden for og uden for foreningerne Er det så helt nyt med den åbne skole? Allerede nu skal eleverne, som en del af fagmålene for idræt, stifte bekendtskab med det lokale idrætsliv og gøre sig erfaringer hermed. Med muligheden for at inddrage foreningslivet i undervisningen, begunstiges mulighederne for at nå det mål væsentligt, fordi der er mere tid til at lade samarbejdet udfolde sig. Det kan være med til at højne kvaliteten i idrætsundervisningen OG inspirere eleverne til at fortsætte den aktive dag i foreningsregi.

21 Læring i Bevægelse – derfor!
Dansk Skoleidræt har i december 2013 udgivet et temanummer af magasinet Idræt i skolen. Her formidles reformens indhold og der gives konkret inspiration til, hvordan skolerne kan håndtere reformens krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse. Dokumentationen for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring er formidlet af Dansk Skoleidræt i hæftet Læring i Bevægelse, som tager udgangspunkt i Kulturministeriets Konsensusrapport fra 2011. Begge udgivelser kan læses elektronisk eller bestilles via Dansk Skoleidræts hjemmeside

22 Læs mere om DANSK SKOLEIDRÆT på skoleidraet.dk
Dansk Skoleidræt er skoleidrættens interesseorganisation. Vi arbejder for at fremme sundhed, læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i danske skoler. Dansk Skoleidræts vision er at begejstre alle børn og unge gennem idræt og bevægelse i skolen og derved skabe et fundament for livslang fysisk aktivitet. Dansk Skoleidræt skal være den foretrukne rådgiver og samarbejdspartner, når det gælder viden, dialog og udvikling af idræt og bevægelse i skolen. Læs mere om Dansk Skoleidræt på DANSK SKOLEIDRÆT på skoleidraet.dk