Rene b christiansen lektor Forskningsprogrammet for Teknologi Uddannelse Velfærd undervisnings planlægning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hovedsigte med analysen:
Advertisements

Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
Madkamp - DM i madkundskab
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
‘Klasseledelse’ Færøerne 2016 Dag 1 Pædagogisk konsulent Mette Stange, Fredericia
Projektkonsulent June Højgaard Simonsen Krop & kompetencer Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse.
Erfaringer fra Varde Kommune Anette Filtenborg Sundhedskonsulent Center for Sundhedsfremme Anledning, Dato.
”Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejds- markedet”
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Webinar 1 i fase 2 Tema: Differentiering – med særligt fokus på kortlægning af elevernes forudsætninger Indhold: 1)Hvad er et webinar? 2)Forud for selve.
NOGLE SUPPLERENDE OPSAMLINGER FRA KURSUS FOR NYE FORSTANDERE HJEMMESIDEKRAV OG LIDT OM INKLUSIONSTILSKUD OG SPS OBJ Oktober 2014Baggrundsinformation1.
Digitale læremidler Udviklingspotentialer. Præsentation Jonas Juul Hansen Lærer og matematikvejleder Rudersdal kommune – Sjælsøskolen Eleverne fra 3-8.
Hvad betyder erhvervsuddannelsesreformen for voksne? Vicedirektør Mette Tram Pedersen.
Vision for Sciencefagene Den grønne læseplan Hvidovre kommune.
Vejledningsstrategier Vejledningens strategiske udgangspunkt og vejledningens faser Thomas Kjærgaard
KVALITET OG DATA Kvalitet og data De fire klare reformmål 1.Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse 2.Flere.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
På vej mod synkrone læringsmiljøer - erfaringer, analyser og overvejelser Rene B Christiansen Lektor Education Lab Forskning og Innovation University College.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Hvad taler vi om, når vi taler om undervisning? ’Strukturmodellen’, Jank, Werner, Hilbert Meyer: Didaktiske modeller, Gyldendal 2006.
Væksthus for netbaserede undervisning v. Robin Leutert og Camilla Nørgaard.
Afdelingsleder Susanne Gyldenhof Sundhedsfremme og forebyggelse, Sønderborg kommune Seminar den 26. november 2008.
SUNDHEDSSTYRELSEN 8. DECEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Brobygning mellem forskning.
”Den gode historie” Kvalitetspatruljen Tradium, Auto 24. maj 2011.
Eksamensprojektet Lars Jensen og Søren Hartling. Eksamensprojektet Planlægning af året Information til kursister Udarbejdelse af projektet Eksamen Hvorfor.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Modul 6: Personlig salgscoaching
21. Den strategiske plan.
Brobygning – EUD og efterskolerne
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Det videre arbejde med unge- og campusmiljø
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler
Læring der ses Temadag for didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere / Julie Aarø-Hansen D. 6. april 2017.
Skolernes kvalitetsrapport
Projekt Ny Skolehverdag EUC Nordvest
Hvornår er en uddannelsesplan god? Bliver den brugt?
Læremidler til MADKAMP Årets fokus: Konservere din køkkenhave
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
WORKSHOP 4, Gribskov Kommune, 2017.
IBSE & matematik til småbørn i naturformidling Hvad skal vi bruge det til? Og hvordan? Læreplaner – Sprog – Noget med ud ad døren.
Ekspertudvalgets anbefalinger - et forsøg på overblik set med UU øjne
Tro på dig selv - det gør vi
FÆLLES målstyring i matematik
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Digital teknologi i undervisningen
Praktik på Ernæring- og sundhedsuddannelserne
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Billeddias
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Forenklede Fælles Mål Matematik
Regeringens udspil om reform af de forberedende uddannelser ”Tro på dig selv – det gør vi” 31. maj 2017.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Udvikling af modeller og metoder til differentiering
Skoleudvikling i Praksis 1
Hvad lærte vi af projektet?
Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen.
Brug af elevdata til udvikling af kvalitet i undervisningen
Kort oplæg om karrierekompetence i gymnasiet
PÆDAGOGISK ASSISTENT UDD. 27/
Innovation i humanistiske fag
Innovation i praktisk-musiske fag
MEEBOOK – en digital læringsplatform
Velkommen til førstehjælp
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Få overblik over naturfaglige læreruddannelsesprofiler
Undervisningsplanlægning
Workshop 2 worksheet.
Præsentationens transcript:

rene b christiansen lektor Forskningsprogrammet for Teknologi Uddannelse Velfærd undervisnings planlægning

teorier om og anvisninger for… undervisning

undervisning og ”planlægning”

”undervisning” og planlægning ”en specialiseret kommunikationstematisering, der er kendetegnet ved den intention at ville forandre personer”

planlægning gennemførelse evaluering

hvad (didaktik) hvordan (metodik) hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

Jank, Werner & Meyer, Hilbert 2002/2006: Didaktiske Modeller. Gyldendal.

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 formelle mål uformelle mål nationalt kommunalt lokalt/skolen klassen eleven

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 metoder læremidler variation differentiering

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 makroniveau mesoniveau mikroniveau formålet skolens vision aktuel plan

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 Hvem er de, de der, der skal lære det, der skal læres? deltager- forudsætninger

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 hvorfor er vi dér, hvor vi er? hvor kunne vi være? hvor burde vi være?

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 progression? tid/rum

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2

hvad hvordan hvorfor hvem hvorhenne hvornår hvad2 forløbet i forhold til helheden evaluering som afsæt for kommende undervisning