Læring der ses Temadag for didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere / Julie Aarø-Hansen D. 6. april 2017.

Præsentationer af emnet: "Læring der ses Temadag for didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere / Julie Aarø-Hansen D. 6. april 2017."— Præsentationens transcript:

1 Læring der ses Temadag for didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere / Julie Aarø-Hansen D. 6. april 2017

2 Dagens mål: At didaktiske vejvisere og deres projektansvarlige ledere får ny viden om og gode greb til at styrke elevernes læring.  At didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere får boostet deres rolle og funktioner i forbindelse med vejviser-opgaven. At didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere får inspiration fra og indsigt i hvordan der har været arbejdet med Læring der ses på andre af kommunens skoler.

3 Program: Kl. 13.00-13.30: Velkommen, status (og planer fremadrettet)
Kl : Martin Renton oplæg om bl.a. ”Attitudes for learning”, ”feedback” og ”The learning pit” Kl : Kaffe og Kage (og individuel opsamling på Martin Rentons oplæg) Kl : Videndeling på Læring der ses - hold. Kl : Fælles afslutning

4 Overordnet formål med projektet
Øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierede læringsfællesskaber Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis Så der tages afsæt i klare målsætninger for læring Så målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum og læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. Den tilgang skal være grundlaget for den faglige og didaktiske samskabelses- og refleksionsproces og være retningsgivende for skolens læringsaktiviteter

5 Fase 3 (forår og efterår 2016):
Status på projektet Fase 1 (forår 2015): Rammesætte og planlægge Udarbejde indikatorer Fase 2 (efterår 2015): Uddannelse af ledere og didaktiske vejvisere Fase 3 (forår og efterår 2016): Supervision af medarbejdere på mellemtrinnet Her er vi nu.

6 Fase 1 (planlægningsfasen) forår 2015
Udvælgelse af personer til opgaven som didaktisk vejviser. ”De 3 ressourcepersoner kendetegnet ved at de: Er dygtige lærere med lyst til at anvende deres viden og kompetencer til at styrke kollegers læring og udvikling. Er ambitiøse, insisterende og drivende i skolens teamsamarbejde. Er optagede af at skabe fremtidens folkeskole. Udarbejdelse af indikatorer for projektets parametre i samarbejde med ledere, lærere, UCC, Metropol og forvaltningerne

7 Fase 2 (efterår 2015) De didaktiske vejvisere har på uddannelsen arbejdet med at kunne gennemføre kollegial supervision med deres kolleger på mellemtrinnet i forhold til parametrene: Målstyret læring Progressionsvurdering Evaluering Feedback Differentiering Inkluderende læringsmiljøer De projektansvarlige ledere har på deres uddannelsesforløb bl.a. arbejdet med hvordan de kan understøtte vejvisernes arbejde bedst muligt.

8 Fase 3 (forår og efterår 2016)

9 Til understøttelse af implementeringen af projektets intentioner har alle skoler i fase 3 fået tilbudt: Besøg af konsulenter fra UCC eller Metropol til supervisions- refleksionsforløb for de didaktiske vejvisere og de projektansvarlige ledere vejviserspor á ca. 24 timer (max 9 besøg) lederspor á ca. 26 timer (max 8 besøg) Ét 3-timers oplæg pr. skole for mellemtrinnets medarbejdere om et af nedenstående temaer: Fagligt fokuseret feedback i fagene på baggrund af læringsdata Læringsmål som styrende for planlægning, gennemførelse og evaluering Undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljø Hver skoles vejviserteam + leder får desuden ét besøg af konsulenter fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) mhp. faglig inspiration til arbejdet med evaluering og drøftelse af evalueringskultur på skolen.

10 Evaluering Evalueringen er gennemført af det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning –KORA 1. måling (forår 2016): Spørgeskemaundersøgelse for alle didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere Svarprocent: Didaktiske vejvisere 73 % Ledere – næsten 100 % Fokusgruppeinterview med 6 udvalgte caseskoler 2. Måling (vinter 2016): Fokusgruppeinterview med ledere og didaktiske vejvisere 6 udvalgte caseskoler

11 Øvrige pointer fra evalueringen (1. og 2. måling) :
1. Langt de fleste ledere og didaktiske vejvisere oplever, at uddannelsen i høj eller nogen grad har været en godt start på arbejdet med ’Læring, der ses’. 2. Skolerne er godt på vej. Men der er stor variation i forhold til, hvor langt man er kommet og hvordan man har grebet opgaven an.. 3. Af de 6 parametre vurderer skolerne samlet set: At de er længst i forhold til arbejdet med målstyret læring, differentiering, evaluering og inkluderende læringsmiljøer At de er har en del at lære endnu i forhold til arbejdet med feedback og progressionsvurdering 4. Dér hvor der er høj grad af ledelsesopbakning - bl.a. via legitimering af de didaktiske vejviseres opgaver overfor kolleger, afsætning af tid til opgaven samt løbende sparring- har vejviserne størst gennemslagskraft 5. Der har været usikkerhed på projektets endemål, herunder hvad de didaktiske vejviseres opgave er efter projektets afslutning. 6. De didaktiske vejvisere: Nogen har følt sig usikre på ”rollen”, som er blevet oplevet som værende i spændings -feltet mellem: sparringspartner >< ekspert kollega >< ledelsens forlængede arm

12 Kultur for ”åben dør”

13 Didaktisk vejvisere har meget forskellige forudsætninger
Vi skaber et rum, hvor vi træder ud af vores undervisning og ser den udefra. Der har været et ønske om dette, men det har været svært at finde et rum for det, bragt det i spil’… Dette projekt skaber et legitimt rum for at forløse denne ambition. (Didaktisk vejviser) Hvordan samtaler man med dem, der synes, at skolereformen er sendt fra helvede, og med dem, der gerne vil have forandring. Det er en voldsomt svær udfordring at skulle rykke folk, der reelt ikke vil rykkes. (Didaktisk vejviser) Dem, jeg har, er positive, meget positive. Dels så synes de, det er fedt at kunne snakke didaktik og læring. Og så oplever jeg også, at mange af dem, der ikke har haft tid til at forberede, mange ting falder på plads, når vi sidder og snakker om det. Dem, der så har forberedt noget, der kommer vi bare endnu mere i dybden og synes, det er helt vildt spændende. Jeg har kun oplevet, at det giver mening for dem. (Didaktisk vejviser) ”Vi går rundt og sælger en vare, som ingen vil have” (Didaktisk vejviser)

14 One size fits all…(not!)
Evalueringen peger på, at nogle skoler har brugt meget tid på at ”oversætte” projektets intentioner til egen praksis ”Der var nogle skoler, der var meget længere end os. Så er der mange skoler, hvor det her er skudt helt vildt over målet”. (Leder) Jeg synes fokusset på, hvor skolen har en udfordring, blev overset. Hvor er det skolen har brug for hjælp og støtte? […] man skal blive mere opmærksom på, hvor den enkelte skole har sit næste skridt. (Leder) Jeg tror problemet er, at man har lavet noget, der er ’one size fits all’, og det gør det ikke. (Leder)

15 Næste skridt… Vi har ansøgt AP- Møller Fonden om midler til et projekt, der skal forankre, den praksisforandring der allerede er ved at ske på skolerne i forbindelse med Læring der ses. Et ”nyt” projekt vil tage klart afsæt i evaluering. Vi kan endnu ikke sige, om vi får midlerne, men under alle omstændigheder vil didaktiske vejvisere være nøglepersoner i forhold til skolernes kapacitetsopbygning.

16 Stafetten der ses – vi øver os og sammen bliver vi bedre www. mitbuf
Stafetten der ses – vi øver os og sammen bliver vi bedre

17 And now… Martin Renton - Direktør for Challenging learning

18 Opsamling og videndeling
Kl : Kaffe/kage Skriv Martin Rentons fineste pointe eller idé på det hvide stykke karton på jeres stol. Hæng jeres pointe el. idé på den fælles væg Kl : Videndeling på hold (se oversigter) (kl ) Skolevis besvarer I de 3 spørgsmål: Hvad har vi gjort (hvordan har vi arbejdet med projektet)? Hvilken forandring kan vi se i praksis? Hvad er vores tanker om næste skridt? (kl ) Skolerne præsenterer deres svar, for resten af holdet. Kl : Fælles afslutning