01-01-2019 01-01-2019 Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen.

Præsentationer af emnet: "01-01-2019 01-01-2019 Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen."— Præsentationens transcript:

1 Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen

2 Baggrund 01-01-2019 01-01-2019 Den åbne skole
Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at indgå i samarbejder med ex idrætsforeninger, ungdomsskoler og museer Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund KK: Skolernes indsatser i den åbne skole skal styrke børnenes faglige resultater og personlige og sociale udvikling gennem mere variation og differentiering i skolens rammer for børnenes læring

3 Rammer Ungdomsskolens samarbejde med folkeskolen kan omhandle både tilbud generelt til eleverne i folkeskolen og tilbud til specifikke elevgrupper kan finde sted for elever i klasse. gælde fx valgfag, understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse

4 At sammen finde ud af, hvordan ungdomsskolen kan supplere folkeskolen
Opgaven At sammen finde ud af, hvordan ungdomsskolen kan supplere folkeskolen Tre eksempler på undervisningstiltag: Smoothie, profilskole og masterclass

5 Fællestræk Praksiselement Andre fagligheder og fagområder i spil
Fællestræk Praksiselement Andre fagligheder og fagområder i spil ”Målgrupperettethed”

6 Bagkataloget:ungdomsskolens egne undervisningshold 2013/14
Bagkataloget:ungdomsskolens egne undervisningshold 2013/14

7 Idékataloget og samarbejdet
Idékataloget og samarbejdet

8 Eksempel: erhvervsafklaring (valgfag)
Eksempel: erhvervsafklaring (valgfag) Eksempel Erhvervsafklaring Dette valgfag for elever, som ønsker at afprøve forskellige erhverv, før de vælger en fremtid indenfor det erhvervsfaglige område. Mål og indhold Faget skal give indsigt i uddannelsesveje og erhverv gennem besøg, afprøvning og undervisning i klassen og på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder. Eleverne skal arbejde med både teoretiske og praktiske dele af arbejdsopgaver i uddannelsesforløb og arbejde inden for bygge- og industrifagene. De vil træne deres eksekutive færdigheder, deres praktiske færdigheder og arbejde med det at søge læreplads. De vil også arbejde med begreber som arbejdsmiljø, arbejdsidentitet og det gode kollegaskab.

9 Eksempel :Young Stringers (valgfag)
Eksempel :Young Stringers (valgfag) Young Stringers (ungejournalister) Dette forløb har udgangspunkt i et af ungdomsskolens nyere og populære tilbud. I Young Stringers arbejder man med utraditionel billedjournalistik fra et hiphop-perspektiv. En stringer er en journalist eller en person, der uden at være fastansat leverer tips og stof til nyhedsredaktioner som alternativ til egentlige korrespondenter. Mål og indhold Gennem undervisning og afprøvning lærer eleverne om billedfortælling og journalistiske greb i et nyt mediebillede. De får konkrete færdigheder indenfor foto og billedbehandling og bliver bevidste om egen rolle som formidler og om journalistik som fag. De træner deres kommunikationskompetencer og deres viden om kommunikation i det offentlige rum. Fagområder Medier, It- og mediekompetence, filmkundskab, fotolære, dansk, samfundsfag

10 Eksempel: Fokus på klassen som læringsmiljø (understøttende undervisning) Udskolingskursus I dette forløb sættes fokus på klassen som fælles lærings- og udviklingsmiljø. Det har været kørt som pilotprojekt i en 8.klasse, og skolen efterfølgende valgt at kurset skal gennemføres i alle deres udskolingsklasser. Mål og indhold Gennem arbejde med vaner, omgangsform, respekt, roller og meget mere er det målet at skabe det bedst mulige fundament for læring i klassen. Kursets arbejdsgrundlag er de krav til selvledelse og sociale og personlige kompetencer, som de unge vil møde i videre uddannelse. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der skal til for at klassen kan fungere som et læringsfællesskab, og hvad det kræver af den enkelte, arbejdes der med bl.a. rolleafklaring mellem lærere og elever, synliggørelse af klassens hierarki, empati, teambuilding, kommunikation, konfliktløsning og understøttelse af lærerens rolle. Understøtter Elevens alsidige udvikling, uddannelsesparathed, ressourcecentrets arbejde med LKT.

11 Eksempel: Yoga som understøttende undervisning
Eksempel: Yoga som understøttende undervisning Yoga og opmærksomhedstræning Et yoga-forløb kan bidrage til øget ro og opmærksomhed hos den enkelte. På den måde kan det styrke forudsætningerne for læring for både den enkelte og klassen. Mål og indhold Målet med forløbet er at øge elevernes koncentration og opmærksomhed, samt deres motorik, kropsbevidsthed, selvdisciplin og velvære. Det skal samtidig fungere som et værktøj som eleverne efterfølgende kan bruge til at finde ro. Undervisningen indbefatter bl.a. styrke - og smidighedsøvelser, udholdenhed, meditationsøvelser, åndedrætsøvelser og afspænding. Understøtter Generel indlæring, klassen som læringsmiljø, udvikling af kropsbevidsthed og psyke, ressourcecentrets arbejde med LKT

12 Eksempel: Parkour (valgfag)
Eksempel: Parkour (valgfag) Parkour Parkour er en atletisk disciplin, som er tilgængelig for alle, fordi den kombinerer basale fysiske færdigheder som at løbe, hoppe, klatre osv. Parkour er pt. et af ungdomsskolens mest søgte tilbud, og det er erfaringen, at parkour også er attraktivt for de drenge, der normalt set ikke tiltrækkes af idræt. Mål og indhold I parkour får eleverne muligheden for at bruge deres krop på en anderledes måde. De opnår større styrke og kropsbevidsthed, opøver blik for at finde løsninger og udvikler deres tro på evner og beslutninger. Fagområder Idræt