Den fortsatte implementering af hf-reformen Evaluering af reformimplementeringen i 2-årigt hf, hf-fagpakke og hf-enkeltfag Peter Henrik Raae og Torben.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Sprogvurderinger af 3-årige
Grundlæggende IT, niveau G
Folkeskole-reformen August 2014.
Medborgerskab – på sporet
At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Skolereform august 2014………………
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Reform, intension og realisering - en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d Peter Henrik Raae, IFPR1.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Netværksprojekt for fremmedsprogenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser.

Teo.pæd. og den afsluttende opgave
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
Fagenes samspil november 2009
Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi Studieprocessamtale.
At gøre evaluering til videns- og erfaringsopsamling
Uden mål, ingen plan. Uden plan, ingen Rehabilitering. Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Kvalitetens Beskaffenhed
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
LÆSNING OG SKRIVNING PÅ PRODUKTIONSSKOLEN – VEJE TIL STYRKELSE AF FAGLÆRERENS DIDAKTISKE KOMPETENCER Under programmet ”Bedre faglig læsning og skrivning”
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Inklusion og inkluderende processer
Hf efter reformen Torben Spanget Christensen Peter Henrik Raae
Fastholdelse i HF Strategier og erfaringer. 95%-målsætningen og HF HF-kurserne har forskellig forudsætninger HF-eleverne har forskellige forudsætninger.
Tom Nyvang Forandring af undervisningsorganisationer.
Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
Torben Spanget ChristensenIFPR, Syddansk Universitet. Oplæg: Hvorfor al den evaluering? Oplæg: Hvorfor al den evaluering? Nordiske Lærerorganisationers.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Udkast til justering af KS
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Digitalisering af VEU VEU-udbydernes brug og vurderinger af e-læring og blended learning - surveyresultater FLUID konferencen, tirsdag den 11. december.
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Den fortsatte implementering af hf-reformen Evaluering af reformimplementeringen i 2-årigt hf, hf-fagpakke og hf-enkeltfag Peter Henrik Raae og Torben Spanget Christensen, IFPR

1.Kort om metoden 2.Hvad evaluerer vi? 3.Hvad har vi fundet? 1.De tre obligatoriske fællesfag 2.Det studiekompetenceunderstøttende system 4.Om reformer og forandring 2Peter Henrik Raae, IFPR

1. Kort om metoden

Virkningsevaluering Ikke resultatet, men: hvordan arbejder de professionelle med realisering af mål og intentioner: – hvilke forestillinger ligger til grund for, at en bestemt indsats vil virke? – hvordan udmøntes indsatsen i komponenter? – hvordan arbejdes med komponenterne? – hvordan vurderer man virkningen? 4Peter Henrik Raae, IFPR

Fagundervisningens programteori Peter Henrik Raae, IFPR5 at arbejde med fagets mål at understøtte udviklingen af studiekompentece Gennem fagundervisningen: at bidrage med overfaglige kompetencer til de studieunderstøttende komponenter forståelse af faglige mål forbedret faglig læring forandring af læringskapacitet forståelse af fællesfaglighed og faglig transfer forbedret generel studiekompetence lærerens domæne kursistens domæne

Den to-sporede hf-faglighed Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper Studiekompetenceunderstøttende system: Intro, værksted, tutor - en ny praksis for kommunikation og koordination intro til/opfølgning af undervisningens aktivitetsformer træning i selvbekrivelse 6Peter Henrik Raae, IFPR

2. Hvad evaluerer vi?

Evalueringens ’fokalpunkter’ Kursernes arbejde med de nye bestemmelser for da, eng og mat de studieunderstøttende elementer (intro, værksted, tutor) koordinering af progression gennem uddannelsen studieaktivitetsbestemmelserne evalueringskravene eksamens- og prøveformer ledelseshåndtering af implementeringen 8Peter Henrik Raae, IFPR

Nyt i 2009-evalueringen De obligatoriske fællesfag da, eng, mat Ud over 2-årigt hf på gymnasiale institutioner: 2-årigt hf på VUC, hf-fagpakke og hf-enkeltfag 9Peter Henrik Raae, IFPR

3. Hvad har vi fundet? a. De obligatoriske fællesfag dansk, engelsk og matematik

Den nye hf-faglighed – set fra fagene Den nye hf-faglighed Kompetence- og anvendelsesorientering Didaktiske valg: Kursistinddragende arbejdsformer Progressionsplanlægning Faglige spor: da, eng, mat Studiekompetence- understøttende spor: intro, værksted, tutor ? 11Peter Henrik Raae, IFPR

Meget uenig Noget uenig NeutralNoget enig Meget enig Kursisterne opnår i højere grad en række tværfaglige kompetencer efter reformen hf-ehf-fagphf-2 VUC hf-2 Efter reformen tilrettelægges min undervisning i højere grad med vægt på kursistinddragende arbejdsformer hf-fagp VUC, hf-2 VUC hf-e hf-2 Efter reformen arbejder jeg mere med at tilrettelægge progressionen i arbejdsformerne hf-2, hf- 2 VUC, hf-2 hf-fagp Også før reformen arbejdede jeg meget med kursistinddragende arbejdsformer, så reformen har ikke ændret så meget hf-e, hf-fagp, hf-2 VUC, hf-2 Også før reformen arbejdede jeg meget med tilrettelæggelse af progressionen i arbejdsformerne, så reformen har ikke ændret så meget hf-e, hf-fagp, hf-2 VUC, hf-2 12Peter Henrik Raae, IFPR

Interview med da-, eng-, mat-lærere – gennemgående træk Det er de fagligt-indholdsmæssige ændringer, man har heftet sig ved Ingen større ændringer angående valg af undervisningens aktivitetsformer ” Det kan jeg ikke sige noget fornuftigt om. Ikke på anden måde, end at der jo nu indgår meget mere sproglig undervisning i dans. - Men hvad med dansk og fx træningen af kursisten frem til synops og projekter? Jamen, så tror jeg hellere, du skal ha’ fat i værksteds-lærerne. Dem er jeg tilfældigvis ikke blandt i øjeblikket.” 13Peter Henrik Raae, IFPR

b. Den studieunderstøttende strukturer: Intro, værksted og tutor

Den nye hf-faglighed – set fra det studiekompetence-understøttende Den nye hf-faglighed Kompetence- og anvendelsesorientering Didaktiske valg: Kursistinddragende arbejdsformer Progressionsplanlægning Faglige spor: da, eng, mat Studiekompetence- understøttende spor: intro, værksted, tutor ? 15Peter Henrik Raae, IFPR

Introduktionskurset + Stor udbredelse – også ud over lovkrav Der eksperimenteres stadig – især på VUC Vurderes meningsfuldt – men relaterer sig ikke til den store forekomst af personlige og sociale problemer - Mht hf-fagligheden: Uklart perspektiv – sammenhængen med undervisningen i øvrigt? – kursistens studiemæssige selvbeskrivelse (studiebog og tutoropfølgning)? 16Peter Henrik Raae, IFPR

Værksted + Stor udbredelse – også ud over lovkrav Vurderes meningsfuldt - For tilfældig planlægning (placering, anvendte lærerkvalifikationer) Hf-fagligheden: Diffust perspektiv – for løs sammenhæng m. undervisning, – uklart bidrag til den samlede progression 17Peter Henrik Raae, IFPR

Tutorordning + Er implementeret i forventeligt omfang Vurderes at være et plus for uddannelsen Kursisterne gennemgående relativt glade for ordningen - Den sammenbindende funktion et problem Stor uenighed om fokus og for stor varians i praksis For mekanisk/udifferentieret tilrettelæggelse 18Peter Henrik Raae, IFPR

Lærerbedømmelse af udvalgte delelementer i tutorordningen: Det sammenhængsskabende Virker dårligt I nogen grad dårligt Uafklaret Nogen- lunde Virker godt Tutorsamtaler og værksted Hf-e, hf- fagp, hf-2, hf-e VUC Tutorsamtaler og fag og faggrupper Hf-2 VUCHf-2Hf-eHf-fagp Information fra tutor til faglærere Hf-e, hf-fagp, hf-2VUC, hf-2 Information fra faglærere til tutor Hf-e, hf-2 VUC, hf-2 Hf-fagp 19Peter Henrik Raae, IFPR

Lærerbedømmelse af udvalgte delelementer i tutorordningen: Generelt Virker dårligt I nogen grad dårligt UafklaretNogenlundeVirker godt Kursisters selvstændige overvejelser Hf-2 VUC Hf-e, hf-fagp, hf-2 Samtalernes virkning på mulighed for gennemførelse Hf-2 VUCHf-e, hf-2Hf-fagp 20Peter Henrik Raae, IFPR

Sammenfattende iagttagelser og konklusioner henvendt på kurserne Implementeringen er fortløbende Meget stor varians i den pædagogisk-udviklingsmæssige ressource (indhold, tid, organisatorisk forankring) Relativ ringe forståelse for sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den fortsatte reform-implementering hvad angår – tilbagemeldingssystemer generelt (ledelsen) – den ny hf-fagligheds dobbeltspor specifikt (samarbejds- og kommunikationskulturen – lærerne og ledelsen) 21Peter Henrik Raae, IFPR

Sammenfattende iagttagelser og konklusioner henvendt på ministeriet Læreplaner for fagene støtter kun i varierende grad den nye hf-faglighed mht. – tydeliggørelse hf-faglighedens dobbeltspor – tydeliggørelse af det kommunikative element i alle fag Danskfagets timeforøgelse er ikke tilstrækkeligt udnyttet i relation til – hf-fagligheden – dansklærernes forventelige kompetencer Tutors tid – kan den differentieres? Hvordan kan det kompetenceunderstøttende system integreres i hf-e? 22Peter Henrik Raae, IFPR

4. Reformer og forandring Reformer – brud eller kontinuitet? Peter Henrik Raae, IFPR23

Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet 24 Viden om implementering af komplekse reformer Man bør generelt regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan – drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger – vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet. Paul A. Sabatier(1986): What Can We Learn from Implementation Research?

Peter Henrik Raae, IFPR25 Rutine og mening Lærere [og læs: ledere] har veletablerede praksisser som kan lede deres liv i klassen [og i ledelsen] og som betyder, at deres job bliver gjort og som siger noget om hvem læreren [lederen] er og om betydningen af, hvad der bliver gjort. Rutiner rummer mening. De udtrykker ting. De er mere komplekse end vi tror. John Olson (1992): Understanding Teaching. Beyond Expertise. Mine tilføjelser

Peter Henrik Raae, IFPR26 m. udgangspkt. i Pasquale Gagliardi (1986): The creation and change of organizational culture bevidste strategi intuitiv praksisstrategi primære strategi basale anta- gelser Tilsyneladende eller inkrementelle ændringer?

Peter Henrik Raae, IFPR27 m. udgangspkt. i Pasquale Gagliardi (1986): The creation and change of organizational culture bevidste strategi intuitive praksisstrategi primære strategi basale anta- gelser Tilsyneladende eller inkrementelle ændringer?

Meget uenig < 2.8 Noget uenig 2,8-3,0 Neutral 3,0 Noget enig 3,0-3,2 Meget enig >3,2 Kursisterne opnår i højere grad en række tværfaglige kompetencer efter reformen hf-ehf-fagphf-2 VUC hf-2 Efter reformen tilrettelægges min undervisning i højere grad med vægt på kursistinddragende arbejdsformer hf-fagp VUC, hf-2 VUC hf-e hf-2 Efter reformen arbejder jeg mere med at tilrettelægge progressionen i arbejdsformerne hf-2, hf-2 VUC, hf- 2 hf-fagp Også før reformen arbejdede jeg meget med kursistinddragende arbejdsformer, så reformen har ikke ændret så meget hf-e, hf- fagp, hf-2 VUC, hf-2 Også før reformen arbejdede jeg meget med tilrettelæggelse af progressionen i arbejdsformerne, så reformen har ikke ændret så meget hf-e, hf- fagp, hf-2 VUC, hf-2 28Peter Henrik Raae, IFPR Vægtet gennemsnit på en skala fra 1 (=slet ikke) til 5 (= i meget høj grad) hf-fagp Efter reformen tilrettelægges min undervisning i højere grad med vægt på kursistinddragende arbejdsformer 2,7 (1,2) (N= 56)

Peter Henrik Raae, IFPR29 Den helhedsskabende praksis Fag Proces ’Min form’ Kursister Organisation Lærer-/lederpersonen

Usikkerhed og håndtering Uklare præferencer Sikkerhed om udfaldStor usikkerhed om udfald Rationelle beslutninger Kaos Pragmatiske løsninger Intuition Brainstorming Enighed om præferencer Sikkerhed om udfald Fejlfinding m. Udgpkt i Zimmermann Peter Henrik Raae, IFPR

Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet 31 Viden om implementering af komplekse reformer Man bør generelt regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan – drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger – vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet. Paul A. Sabatier(1986): What Can We Learn from Implementation Research?