Hf efter reformen Torben Spanget Christensen Peter Henrik Raae

Præsentationer af emnet: "Hf efter reformen Torben Spanget Christensen Peter Henrik Raae"— Præsentationens transcript:

1 Hf efter reformen Torben Spanget Christensen Peter Henrik Raae
IFPR, Syddansk Universitet

2 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
Hvad evalueres? Først og fremmest evalueres en kompleks reform under implementering: Hvad er reformens antagelser? Hvordan forstår kurserne og lærerne de nye elementer? Hvordan arbejder de med dem? Kun delvis evalueres resultatet: Kan man finde spor af, at kursisten kan noget andet efter reformen? Fag evalueres ikke Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

3 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
Evalueringens data 8 skoler har deltaget Dokumentanalyse Fokusgruppeinterview med lærere, ledere og hf-kursister Spørgeskemaundersøgelse blandt hf-lærere. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

4 Evalueringens organisation
Interview og 1. behandling: Kirsten Hjemsted, Greve Gym., Niels Knap, VUF, Sten Lauring, HFC, Torben S. Christensen og Peter H. Raae, SDU Analyse og rapport: Torben S. Christensen og Peter H. Raae, SDU Sparring og diskussion af tilrettelæggelse og resultater: Peter Dahler-Larsen, SDU (fmd), Hans Stige, MVU-rådet, Lone E. Mikkelsen, Viborg Gym., Kim Petersen, U.C. Sjælland, Benedicte Kieler, UVM (tilforordnet). Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

5 En grov struktur over oplægget:
input transformations- output proces C. A B. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

6 A. Udannelsens processer
Helhed og sammenhæng i kursistens perspektiv: Det individualiserende: Læringsstøttende foranstaltninger – tutor, intro og værksted Det studiekompetencefremmende: Kursistinddragende arbejdsformer og anvendelsesorientering Det sammenbindende: Evaluering og studieaktivitet Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

7 1. Det individualiserende: Læringsstøttende foranstaltninger
Tutorordning, intro- og værkstedsundervisning: er grundlæggende etableret er kun delvis integreret i et samlet undervisningspraksis Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

8 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
Tutorordning Gennemgående hensigtsmæssigt organiseret. Organisationen udnyttes ikke fuldt ud – mgl. forbindelse mellem tutor og lærere Det lykkes at lægge op til en egl. tutorsamtale, men der er uklarhed om fokus De læringsstøttende elementer inddrages i vekslende omfang Ordningen står relativt svagt for kursisterne. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

9 Intro- og værkstedsundervisning
Intro-etablering gennemført – mere usikker organisatorisk etablering af værksted (forankring, progression o.l.) Ringe grad af opfølgning af screening, taksonomi og studiemetodik, studieprofil og studiebog God opfølgning af arbejdsmetoder og eksamenstræning Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

10 2. Det studiekompetencefremmende: Arbejdsformer
Kursistinddragende arbejdsformer er i stigning De fleste lærere vurderer, at det fungerer godt for alle kursister En del lærere angiver, at de ’tænker mere i progression’ Den samlede progressionstilrettelæggelse er under udvikling Arbejdsformerne sorterer i fag og faggrupper. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

11 Anvendelsen af kursistinddragende arbejdsformer og tilrettelæggelse
% Ja Nej Ved ikke N Min undervisning tilrettelægges efter reformen i højere grad med vægt på kursistinddragende arbejdsformer (lærere med hf-erfaring fra før reformen) 45,9 39,3 14,8 135 Efter reformen arbejder jeg mere med at tilrettelægge progressionen i arbejdsformerne (stigende krav til selvstændigt arbejde o.l.) (lærere med hf-erfaring fra før reformen) 40,0 47,4 12,6 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

12 Hf-lærernes vurdering af arbejdet med kursistinddragende arbejdsformer
% Helt uenig Uenig Nogenlunde enig Enig Helt enig Ved ikke N Det fungerer generelt godt med kursistinddragende arbejdsformer i undervisningen 3,8 10,1 37,7 31,4 6,9 159 Det fungerer kun godt med kursistinddragende arbejdsformer i forhold til stærke kursister (alle lærere) 4,3 26,7 23,6 24,2 14,9 6,2 161 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

13 Kursistinddragende arbejdsformer og sortering?
416. Hf-lærernes vurdering af synopsis som eksamensform for hhv. svage og stærke kursister % Helt uenig Uenig Nogenlunde enig enig Helt enig Ved ikke N Sammenlignet med traditionel mundtlig eksamen er synopsiseksamen en ulempe for de svage kursister 4,6 15,2 6,6 19,2 21,9 32,5 151 Sammenlignet med traditionel mundtlig eksamen er synopsiseksamen en fordel for de stærke kursister 1,3 7,9 23,2 30,5 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

14 2. Det studiekompetencefremmende: Anvendelsesorientering
Mange forståelser i spil Relation mellem det anvendelsesorienterede og uddannelsens overordnede kompetence- og dannelsesmål ofte spinkel Spændingsforhold mellem de faglige mål og anvendelsesorientering Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

15 3. Det sammenbindende: Evaluering og studieaktivitet
Flere lokale regler Tutors kommunikation og intervention vedr. kursistens studiemæssige udvikling har ej fundet en form, der svarer til reformens intention Fastholdelsesbegrebet er uudviklet. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

16 B. Uddannelsens output: Spor af resultat
Reformens intentioner: Styrkelse af den naturvidenskabelige dimension Øget studiekompetence Profil vedr. anvendelsesorientering og praksisrelatering Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

17 1. Den naturvidenskabelige dimension
Det har ikke været muligt at finde valide indikatorer, der tyder på nogen ændring Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

18 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
2. Studiekompetencen Hf-kursisternes tværfaglige kompetencer og projektkompetencer står ifl. lærerne stærkere De kursistinddragende arbejdsformer differentierer stærkere iflg. lærerne Karakterniveauet tilfredsstillende trods øget timetal og løftet niveau Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

19 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
Hf-lærernes vurdering af ændringer i kursisternes udbytte af arbejdet med tværfaglige kompetencer efter reformen. % Helt uenig Uenig Nogenlunde enig Enig Helt enig Ved ikke N Kursisterne opnår efter reformen i højere grad en række tværfaglige kompetencer sammen-lignet med før (lærere med hf-erfaring fra før reformen) 7,4 13,3 28,9 22,2 11,9 16,3 135 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

20 3. Anvendelsesorientering
Det har ikke givet mening at lede efter indikatorer Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

21 C. Lærerholdning til reformen
% Helt uenig Uenig Nogenlunde enig Enig Helt enig Ved ikke N Alt i alt er reformen et plus for hf-uddannelsen 10,0 25.0 23,8 12,5 2,5 26,3 160 Hf’erne er en inhomogen og til tider vanskelig gruppe at undervise. Med reformen har vi fået nogle bedre redskaber at løse opgaven med 11,8 21,1 26,1 10,6 3,8 26,7 163 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

22 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

23 Lærerholdning og reformens elementer
Tabel Generel holdning til reform og holdning til værkstedsundervisningen Alt i alt er reformen et plus for hf-uddannelsen Alt i alt er værkstedsundervisningen et plus for hf-uddannelsen (relativ fordeling) Slet ikke I lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke N Helt uenig 13,3 26,7 6,7 33,3 15 Uenig ,0 27,5 25,0 7,5 12,5 40 Nogenlunde enig 5,6 44,4 38,9 11,1 36 Enig 61,1 22,2 18 Helt enig 50,0 4 Samlet fordeling 1,8 30,1 32,7 12,4 9,7 113 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

24 Lærerholdning og reformens elementer
Alt i alt er reformen et plus for hf-uddannelsen Min undervisning tilrettelægges efter reformen i højere grad med vægt på kursistinddragende arbejdsformer (relativ fordeling) Ja Nej Ved ikke/ubesvaret N Helt uenig 33,3 60,0 6,7 15 Uenig 45,9 43,2 10,8 37 Nogenlunde enig 63,6 18,2 33 Enig 57,9 36,8 5,3 19 Helt enig 100,0 ,0 4 Samlet fordeling 53,7 35,2 11,1 118 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

25 Ekskurs: Viden om skoleudvikling
Fra det rationelt-strategiske synspunkt på forandring til spørgsmålet om mening for aktørerne til syn på forandringsprocessen som kompleks, anarkisk og lokal M. Huberman (1992): Critical introduction, i: M. G. Fullan: Successful School Improvement Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

26 Anbefalinger – til kurserne
Tutor et indsatsområde mht. efteruddannelse Værksted et fokusområde for lokal udvikling Nf-gruppen indsatsområde mht efteruddannelse og fokusområde for lokal udvikling Ledelsesfokus på implementeringsorganisation Ledelsesfokus på reformkrav og kompetence-udviklingsplan Kursets strategisk beslutning om hf Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

27 Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet
Anbefalinger – til UVM Særlig udviklingsstøtte til nf-gruppens didaktik Særlig udviklingsstøtte til udmøntning af profilen Re-tænkning af fagbilagene, så det faglige kan understøtte de overordnede kompetencemål og profilen. Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet

28 Afsl. ekskurs: Viden om implementering af komplekse reformer
Man skal generelt regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet. Paul A. Sabatier(1986): What Can We Learn from Implementation Research? Torben S. Christensen, Peter H. Raae, Syddansk Universitet