Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”

Præsentationer af emnet: "Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
TUP Henrik Hersom • Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning • Roskilde Universitet

2 Evalueringens grundlag
Interviews med involverede undervisere fra de medvirkende skoler Interviews med arbejdsgivere og kursister Møderække med de involverede lærere på skolerne Observationer af undervisning/kursus Midtvejsevaluering Skriftligt informationsmateriale/beskrivelser og skriftlige evalueringstilbagemeldinger

3 Evalueringsformål: At skabe rum for erfaringsdeling
De forskellige dele af projektet Se tilbage Se frem Hvad tager vi med?

4 Projektets fokus Hvordan og hvorvidt overfører kursisten erfaringer fra AMU-kursus til sin arbejdspraksis? Interessen har været: - at forøge eksisterende viden om kursisters læringsudbytte - at afprøve forskellige former for opkvalificering i AMU-systemet

5 Før – under - efter Før Forskellige midler til forøgelse af kursisternes læringsmotivation Video Uddannelsestryghed Under Hvordan opleves kursusforløbet mens det står på? Barrierer (skolemodstand osv.) Motivation (video, Facebook osv.) Efter Overførelse af erfaringer Oplevelse af konkret brugbarhed (praksisrelevans, erhvervsrelevans, anvendelighed, Hands on) Lyst til mere læring? Fortsat samarbejde med virksomheder (organisatoriske forandringer)

6 Evalueringserfaringer ”Transferbaseret læring er en vej til skabelse af blivende forandringer i kursisterne og dermed i virksomhederne” Formidling af kursusformål og forventningsafstemning Motivation: Hvorvidt vurderer og oplever kursisterne selv at de kan få opfyldt deres forestillinger om mål, indhold og form? Kursisternes forestillinger og forventninger: - Kan indeholde mange - såvel specifikke som uklare elementer - Grad af praksisorientering/direkte brug og anvendelighed - Hvad tænkes om læring/uddannelse? - Forventningstraditioner. Forestillinger om mål, form og indhold (modstand) Kan være stor divergens mellem underviserens og kursisternes opfattelse af kursusformål, hvilket er væsentligt at få klarlagt og afstemt indledningsvis i skabelsen af grundlag for transferprocesser.

7 Vidensafklaring -Hvori består behovet for viden
Vidensafklaring -Hvori består behovet for viden? -Klarlæggelse af hvad kursisterne ved og kan - hvori består læringsbehovene? Transferaktiviteter: -Screening, fælles/personlig samtaleform, færdighedstests eller andre klarlægningsmetoder -Fælles for flere af projektets transferaktiviteter er vægtning af kvalifikations- og kompetenceafklaring hos kursisterne - ved kursets begyndelse -Kurserne har ofte den fordel, at det er et relativt konkret indhold der arbejdes med, hvilket til tider muliggør præcise kortlægninger af, hvad der er behov for i forhold til transferoptimering hos deltagerne (?)

8 2.a. Inspiration, viden og motivation falder relativt hurtigt bort
Kursusopfølgning Fra kursus til praksisforankring og praksisforandring 1. Kursusdeltagere bliver inspirerede, veloplyste og motiverede på et kursus 2.a. Inspiration, viden og motivation falder relativt hurtigt bort 2.b. Forankring og forandring. Der eksisterer muligheder for at bruge det lærte direkte i arbejdspraksis - og/eller der foretages en form for opfølgning på kurset. Kursusindhold – f.eks. tests (rengøringskursus). Forankring – f.eks. dybere kontakt (RTS)

9 Rum for deling af arbejdserfaringer
Det er gennemgående, at kursusdeltagere har behov for at tale om og diskutere deres egne konkrete arbejdserfaringer - i relation til undervisningen. (f.eks. stilladsarbejde, rengøringsstandarder, beplantningsløsninger osv.) Etablering af erfaringsdelingsrum i undervisningen. Ikke altid nemt da der er grænser for åbenhed, dele svage sider osv. Kursisterne oplever ofte, at samtalerne med de andre kursister, og underviser, giver dem viden, refleksioner omkring deres arbejde. De kan bruge den fælles erfaringsdeling videre i deres arbejde.

10 Undervisernes praksiserfaring - Der er flere eksempler på, at underviserne bruger deres erfaringer fra den praksis som undervisningen relaterer sig til. - Ofte er det meget specifikke arbejdserfaringer der er brug for i undervisningen, når der arbejdes med transfer. Det er væsentligt at undervisningen kredser om, hvordan de helt specifikke udfordringer i kursisternes arbejdspraksis håndteres - Det er givende for en transferproces, at underviserne har en form for primær erfaring med de områder som kurset omhandler. ”Hands on” og praksisfundering er generelt et væsentligt aspekt at være opmærksom på, når der arbejdes med transferproblematikker og -processer. - Gennem evalueringens observationer og interviews stod det klart, at der er basis for transfer ved læring gennem praksis. Kursisterne har ofte et ønske om at lære gennem praksis, hvilket bl.a. kan faciliteres gennem undervisernes specifikke erfaringer.

11 Projektets fokus Hvordan og hvorvidt overfører kursisten erfaringer fra AMU-kursus til sin arbejdspraksis? Interessen har været: - at forøge eksisterende viden om kursisters læringsudbytte - at afprøve forskellige former for opkvalificering i AMU-systemet

12 Pædagogisk kultur Forskel i lærernes anerkendelse af didaktik og pædagogik som en del af deres arbejde Heterogen lærergruppe (differentierede erfaringer) Integration af fagkulturer og pædagogisk kultur Fælles pædagogisk sprog? Det tager tid - og arbejdstid

13 Lærernes særlige vilkår
samarbejde med kollegaer med vidt forskellige baggrunde medvirke til at bygge bro mellem praktisk og teoretisk læring kvalificere samarbejdet mellem skole og virksomhed medvirke til at eleverne får direkte erhvervskompetence inden for et fagområde kunne transformere deres fagidentitet til en læreridentitet undervise en heterogen elevgruppe

14 Der er udfordringer i transfer… men…
”Det er evalueringens vurdering, at projektet har etableret erfaringsbaseret viden om transferprocesser hos de medvirkende undervisere, og dermed skabt basis for igangsættelse af flere initiativer, som kan skabe transfer mellem uddannelses- og arbejdspraksis”

15