Læringsledelse Kliniske vejledere Nyborg Strand d. 29. januar 2015

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Haslebo, relationer i organisationer kap. 14/15
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Arbejdspladsudvikling
NDU Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU Jan Jaap Rothuizen.
Vi gennemførte en række interview ifm
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv
Hvad der er vigtigt for børns læring
1.niveau: Lucida Sans Bold niveau: Lucida Sans Reg niveau: Bullet Lucida Sans Bold 14 4.niveau: Bullet Lucida Sans Reg niveau: Bullet.
Darum skole 4. november 2013.
Skolereformen Oplæg Lejre d. 6. februar
Kommunikation og vejledning
Den anerkendende tilgang fra ord til handling
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Klasseledelse Lene Heckmann.
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Undersøgende. Indkredser situationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan.? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad sagde hun? Var alle der? Hvem var.
Sygeplejerskeuddannelsen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Brugerdialog FS SASMO kongres , Vejle Center Hotel
Vejledning – udfordringer og sårbarheder Ungdommens Uddannelsesvejlednings Årskonference Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health.
Mads Hermansen Professor, dr. pæd. CBS & NHV
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
DPS årsmøde 2013 Om mellemområdet mellem den psykoterapeutiske træning og den øvrige læring i den psykiatriske speciallægeuddannelse Hanne Stubbe Teglbjærg.
Læring og undervisning Oplæg for Akademiet på Samsø
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Skoleledelse og skoleudvikling i dag
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Randers Kommune. 2 Stabene i Randers Kommune - 2 Møde gruppen af stabsledere – Velkommen v. Klaus Christiansen - Introduktion til arbejdsprocessen.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Hvad er coaching? Synergi HRM & Rosenkvist Consult
AKT på Dybbøl Skolen.
Det hele startede med….. Ansættelse som midlertidig leder i en afdeling midt i forandring, forvirring og frustration pga. store organisatoriske omlægninger.
Læreren som læringsleder
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Den menneskelige faktor i uddannelsestænkningen Mads Hermansen Professor, institutleder, dr. pæd. SDU, CBS & NHV
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Det 3. læringsrum O Det 3. læringsrum: Hvordan kan virkeligheden indgå i Fysioterapeutuddannelsen? O Hvad vil vi gerne undersøge? Hvilket læringspotentiale.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Bachelorprojektvejledning?
Læringsledelse og Idræt/bevægelse Oplæg: Idrætslærernes Forum
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Mette Rosendal Darmer, Centerchefsygeplejerske
Præsentationens transcript:

Læringsledelse Kliniske vejledere Nyborg Strand d. 29. januar 2015 Mads Hermansen konsulent, aut. psykolog, dr.pæd. mh@madshermansen.dk

Formål Fortolkende at undersøge den kliniske vejleders opgave i udspændtheden mellem at være dybt involveret og i stand til at holde nallerne væk i det funktionelle flow og med de rette nedslag af udfordring og opbakning.

Formiddagens program 9.45 Goddag. Præsentation af mig og formiddagens program 9.50 Oplæg: Den kliniske vejleder som læringsleder. Opgaver, indhold, rammesætninger og lidt om måder 10.50 Kaffepause og to’er drøftelse 11.10 Oplæg: Den kliniske vejleders vilkår i forskellige krydspres. Og noget mere om måder 12.15 Spørgsmål og refleksioner fra salen 12.30 Frokost

Oversigt: Hvad er opgaven? Læringsledelse Historien og scriptet som grundmetafor i arbejdet At være professionel læringsleder

Hvad er formålet med det vi gør? At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste sygeplejersker med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne magte opgaverne og være forberedt på at fortsætte i videre uddannelse.

Spejle de studerendes selvskabelse og skabe læringsrum At komme til sig selv som relationsprofessionel Ved at fortolke den andens fortolkning Ved at fortolke det der sker i praksis Læringsrum Det ydre rum Rammesat af ’ret til at være der’ og ’optimal udfordring’ Det indre rum Optimering af ’associative markvandringer’

Det faglige i vejledning er kvalifikation til læringsledelse Som er lydhør, tydelig og transparent styring Lydhørhed Kompetencer til: Forhandling/indføling/empati/rettethed/nysgerrighed/anerkendende kommunikation Styring Kompetence til at styre: Spilleregler(organisations- og arbejdstilrettelæggelse) Differentiering

Hvorfor er historien så vigtig? Narrativets grundform er: En tidsorden Et plot Som hjælper os til: til følelsesmæssigt at gennemleve det svære skaber mening skaber klarhed over de nye muligheder hjælper til at komme til rette med sit liv hjælper til at forbinde sig med kanon Og for os professionelle: hjælper os til at skabe den retvisende institution

Scriptet: Scriptet er: Scriptet hjælper os til at: En orden Et plot Skabe mening Skabe overskud gennem indarbejdelse af gode vaner Gøre det rigtige uden at tænke os om Skabe fælles tydningshorisont og lette forhandlingen

Spørgsmål til drøftelse Læringslederopgaven er at hjælpe til selvhjælp til selv at kunne magte. Hvordan hjælper man sig selv som vejleder til bedst til at udfordre den studerende til selv at undersøge og gøre, uden at gøre for eller at rådgive om, hvordan man gør?

Den kliniske vejleders vilkår i forskellige krydspres og lidt mere om måder hvorpå 2. oplæg

Oversigt: At hjælpe til at hjælpe sig selv Attribuering Personlig stil og studenterstil Professionsprofessionalisme Modellen for alting Feedback som en grundkategori Kommunikationsprofessionalisme Voksenhed Organisationsmæssig krydspres

At hjælpe til at hjælpe sig selv At lære at holde nallerne væk de rigtige steder og være dybt involveret de rigtige steder Kunne afstemme sig med den studerende i krydspresset mellem hjælp og udfordring

Attribuering Hvad afmægtiggør mest? Tilskrivning til indre årsager Stabile specifikke: Jeg dummer mig altid, når jeg arbejder med de demente. Stabile globale: Jeg dummer mig altid. Ustabile specifikke: Jeg præsterede ikke særligt godt i den situation. Ustabile globale: I den senere tid har jeg ikke formået at præstere efter mine evner. Tilskrivning til ydre årsager Stabile specifikke: Det var helt urimelige krav vejlederen stillede til vores måde at arbejde på. Stabile globale: Alle vejlederen stiller urimelige krav. Ustabile specifikke: Vores vejleder må have været i dårligt humør. Ustabile globale: I år virker det som om vores vejleder har været sur.

Personlig stil og studenterstil En lille øvelse: Du står overfor en vanskelig afgørelse du skal træffe. Hvad har du tendens til at gøre: Tænke sig om, føle efter hvordan du har det eller at gøre noget?

Grundscriptet for alting (god ledelse, undervisning og vejledning) Forforståelsesfortykning (Feedforward) Fordybelse Efterbearbejdning (Feedback)

Effektiv feedback svarer på tre spørgsmål! Hvad skal jeg nå? Feed Up Hvordan gør jeg det? Feedback Hvad er næste skridt? Feedforward

Som hver for sig har fire niveauer: Opgaveniveau Procesniveau Selvreguleringsniveau Personniveau (Efter Hattie og Timperley 2007)

Kommunikationens grundmønstre og spilleregler. En afgrænsning af opgaven Processen i samtalen Som kræver at vejleder rettet kan være: I stand til at rammesætte det kommunikative, undersøge grundmønstre med henblik på forandring og spørge uden at overgribe

Spilleregler Lineær og cirkulær tænkning Neutralitet Cirkulær udspørgen Neutralitet Synliggørelse, ansvarlighed, undgå fordømmelse, partiskhed og lineær logik Hypoteseformulering Formodninger, udforskning

Processen i samtalen Fastsættelse af mål (for seancen og forlangsigtede mål) Realitetscheck(undersøge den foreliggende situation) Alternative strategier (og handlemuligheder) Planlægning: Hvad skal der gøres, hvornår, af hvem?

Organisationsmæssige krydspres. Hvis interesser forvalter man? Rollen som vejleder imellem uddannelse og afdeling Hvordan? Rollen på afdelingen Rollen i hele organisationen

Grundlæggende litteratur Hermansen, M. (2004): Omlæring. Klim Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur. Hermansen, M. Løw, O. & Petersen, V. (2013): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Akademisk. Hermansen, M. (2014): Så det…Om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket. Multivers