Professionelle læringsfællesskaber i teori og praksis Ny Nordisk Skole - Akademidag Thomas R.S. Albrechtsen (UC Syddanmark) og Lars Bluhme (Odder Gymnasium) Odense, d. 2. februar, 2015

Udfordringer for lærerteam Historien om ”den privatpraktiserende lærer” Isolationsudfordringen – kollegers undervisning som en ”black box” Skolernes traditionelle ”æggebakkestruktur” (Lortie, 1974) I dag: lærerteam som en almindelig del af det professionelle lærerliv

Udfordringer for lærerteam Undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut om gymnasiernes teamorganisering (2012)

Udfordringer for lærerteam Kristeligt Dagblad, 13. august, 2013

Udfordringer for lærerteam Nogle hovedresultater fra SFI-rapporten: Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. 2013. ”Jo hyppigere lærerne deltager i klasseteams, desto bedre faglige præstationer har eleverne.” ”..elever klarer sig dårligere i klasser, hvor deres lærer deltager hyppigt i årgangsteam. Denne sammenhæng kan dog skyldes, at lærerne mødes oftere på grund af fx mistrivsel” (SFI, 2013: 187)

Udfordringer for lærerteam At være organiseret i team og få tid til samarbejde i team er ikke nok… ”Når der på skoler gives tid til, at lærere kan være uden for deres klasser, ønsker de alt for ofte at bruge tiden på at rette opgaver, forberede sig eller finde resurser. Disse aktiviteter er ikke uden betydning – men det, der efterlyses her, er en kultur, hvor lærere bruger mere tid sammen på at forberede planlægning og kritisere denne forplanlægning og arbejde i lærergrupper om at fortolke evidensen om deres virkning på eleverne.” (Hattie, 2013: 298)

Professionelle læringsfællesskaber Inspiration fra Nordamerika: Professional Learning Communities (”PLCs”) Blandt andet Ontario, Canada: ” Et professionelt læringsfællesskab er kendetegnet ved samarbejde, der har grundlag i en reflekterende dialog, hvor medarbejderne har samtaler omkring elever, undervisning og læring, identificerer relaterede problemstillinger og debatterer strategier der vil kunne medfører reelle Forandringer i organisationskulturen” (Ontario Ministry of Education, 2005, min oversættelse)

Professionelle læringsfællesskaber ”Idéen om professionelle læringsfællesskaber bygger på den antagelse, at hvad lærere gør uden for deres klasseværelser, kan være lige så vigtig, som hvad de gør inden for i forhold til skoleforbedring, læreres professionelle udvikling og elevers læring” (Sleegers et al., 2013: 119f., min oversættelse) Begrebet er flerdimensionelt og har flere niveauer

Professionelle læringsfællesskaber Flere niveauer Professionelle læringsfællesskaber på forskellige niveauer og udvidelse af medlemskab (Stoll & Louis, 2007): Skolebaserede lærerteam Hele skolen og alt personale som inkluderet i et professionelt læringsfællesskab Inklusion af bestyrelse, forældre og elever Inklusion af andre professionelle i det lokale nærområde Tværinstitutionelt samarbejde; (nationale) skole- og lærernetværk Interkulturelt samarbejde; på tværs af landegrænser (internationalisering)

Professionelle læringsfællesskaber Støttende betingelser: Politisk, økonomisk, organisatorisk – tid, penge, kapacitet

1. Fælles værdier og vision Undervisning som en grundlæggende etisk aktivitet – inklusion, trivsel, omsorg og retfærdige beslutninger i forhold til eleverne Hvilke personlige overbevisninger og værdier har man som lærer? Hvad er de gældende normer, og hvilken ”professionel etos” er fremherskende i den kollegiale kultur? Hvilken historie fortæller man om skolen – og hvilken vil man gerne fortælle? Hvad er skolens profil i forhold til omverdenen? Diskussioner om prioriteringer og læreplaner

1. Fælles værdier og vision Et spørgsmål om prioriteringer Mission: Hvorfor eksisterer vi? Vores hovedformål? Vision: Hvad håber vi på at blive? Værdier: Hvad skal vi forpligte os på for at forbedre vores evne til at opfylde vores formål? Mål: Hvilke mål skal vi benytte for kunne følge vores fremskridt?

1. Fælles værdier og vision Fra generelle værdier og visioner til konkret målsætning og ”operationalisering” i lærerteam ”SMART”-tjek: Er målet specifikt nok formuleret? Er det målbart? Er målet attraktivt formuleret – er det opnåeligt? Er målet relevant? Hvordan er målet tidsbundet?

2. Fokus på elevers læring Hvilke overbevisninger hersker omkring elevers læring? Hvordan er sammenhængen mellem undervisning og læring? Inddrages didaktisk forskning i hverdagens planlægning og evaluering af undervisningen? Hvordan? Eller hvorfor ikke?

2. Fokus på elevers læring Orientering i forskellige læringsteorier - Læring som adfærdsmodifikation Læring som kognitiv tilegnelse Læring som deltagelse i en praksis Læring som kreativ vidensudvikling – innovation, kritisk tænkning Orientering i forskningsresultater: ”evidensinformeret praksis” Datadrevne beslutninger: ”praksisinformeret evidens”/ brug og fortolkninger af ”elevdata” Jævnfør Regeringens udspil til ny gymnasiereform med særlig fokus på individuel feedback

2. Fokus på elevers læring Eksempelvis fokus på brugen af feedback i undervisningen til at støtte elevers læring Jf. Regeringens udspil til en ny gymnasiereform Hvad er ”feedback” i det hele taget? Forskellige typer feedback: 1. på produktniveau 2. på procesniveau 3. på selvreguleringsniveau

3. Reflekterende dialoger Idealet om den reflekterende praktiker (Schön 1983). En undersøgelsesbaseret tilgang til teamdialogerne Hvad tales der om på teammøderne? (Fx lærings- og løsningsorienteret) Hvordan taler man med hinanden? (Fx typen af spørgsmål og kollegial feedback) Hvordan kan man inddrage erfaringer og ”data” fra undervisningen til fælles fortolkning og vurdering? Fremme både elevers læring og egen professionelle læring

Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011)

4. Deprivatisering af praksis Åbenhed, gensidig respekt og tillid Fælles rettelse og diskussion af elevopgaver Sparring og vidensdeling Mentorordninger Kollegavejledning Undervisningsbesøg hos hinanden Aktionsforskning/ aktionslæring/lektionsstudier/deltagelse i udviklingsprojekter Videooptagelser af egen undervisning (fremvisning for andre)

4. Deprivatisering af praksis Hvad bygger den gensidige tillid på? At man udtrykker en velvilje over for hinanden At man oplever hinanden som troværdige At man oplever, at der er den nødvendige kompetence til stede At man oplever hinanden som ærlige At man oplever en åbenhed i forhold til hinanden Kilde: Hoy & Tschannen-Moran (1999).

5. Samarbejde Forskellig grad af gensidig afhængighed mellem kolleger: 1. Udvekslinger (fx af læremidler, informationer) 2. Koordinering/synkronisering (fx arbejdsdeling med et fælles mål i sigte, fx flerfagligt forløb) 3. Fælleskonstruktion (stærk gensidig afhængighed, fx undervise sammen)

5. Samarbejde Pædagogisk ledelse og fælles beslutninger Hvem træffer den endelige afgørelse i tilfælde af uenighed? (Teamlederrollen) Konstruktive og destruktive konflikter i samarbejdet; at kunne fungere som ”den kritiske ven” (tillid) Aktiv brug af specialviden – eksempelvis de faglige vejlederes rolle i lærerteamene