Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv -

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Hvad er behovene i Danmark?
Medarbejderudviklingssamtalen
Set i forældreperspektiv
Den 16.august 2010 Regionsgården
Inddrag nu Kick-off møde
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kvalitetsudvikling, dokumentation, evaluering, forandringsteori…
Psykoedukation til unge i OPUS
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
NICE guidelines ALKOHOLMÅLSÆTNING OG TIDSAFGRÆNSET BEHANDLING
Medborgerskab – på sporet
Ungegrupper og pårørendes roller.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Ikke til at komme udenom… MJUK er etableret bl.a. på baggrund af støtte fra: Morsø HK, Nordvestmors boldklub, Ø. Jølby Borger og Erhvervsforening, Ø. Jølby.
Darum skole 4. november 2013.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
DANSK SELSKAB FOR SPISEFORSTYRRELSER Årsmøde 12. og 13. april 2010
En integreret, rehabiliterings- og helhedsorienteret indsats i et dokumentations og evidensperspektiv Konference november 2012 Socialstyrelsen og SFI.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Den inkluderende skole
Ib Hansen - sept Hvad gør vi? FAB-Ungeafdelingen ”Grundstene”  Helhedsorienteret  Udgangspunkt i den enkelte  Frivillighed.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
Gruppeudviklingssamtaler
Unge-støttecenter Lemvig ungdomsgård.
Børn og unge med handicap siger deres mening
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Indsatser med relation til rusmiddelområdet
Workshop: Brobygning og integration på praksis og metodeniveau Marianne Melau, tidligere leder af OPUS; ph.d.stud., Psykiatrisk Center København.
Det Inddragende Netværksmøde
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Forebyggelsesafdelingen v/Morten Ørsted Rasmussen, Forebyggelseschef
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges misbrug Torsdag den 28. januar Ib Hansen Mobil:
 Historie / erfaring.  Miljø terapi  Arbejde i grupper.  Gruppedynamiker.
Hvordan motiverer man en ”umotiveret” ung? Aut. Cand. psyk. Silas Charlotte Houlberg Tlf.:
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Ungeenheden Frederikshavn Kommune – helhed og samspil
Barnesyn og børneperspektiv
&.
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv - Rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge med rusmiddelproblemer Vi arbejder med: Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv - for de 14 - 24 årige Arbejde og uddannelse Fritid Stabil boligsituation Familie og netværk

Fakta Budget: godt 12. mio. kr. 36 årspladser – behandling Rådgivning: Unge / forældre / professionelle Familietilbud Konsulentarbejde – samarbejde i hele kommunen Viden og kompetencecenter

Medarbejdere Mine herrer, denne sag kan ses fra flere sider - så vær venlig at sætte Dem i en rundkreds (Storm P.) Bachelorer: Tek-sam / psykologi og kultur Kandidater i psykologi og kultur Sygeplejerske Antropolog Psykologer Afspændingspædagog Socialpædagoger Cand. pæd. psyk. Social- og sundhedsassistenter

U-turn arbejder: Løsningsorienteret Anerkendende Personligt styrkende Filosofi og metode Systemisk tænkning U-turn arbejder: Løsningsorienteret Anerkendende Personligt styrkende

Rådgivning Vores rådgivning er åben for: Unge Forældre / pårørende Åbningstider Tirsdag kl. 12.00 – 19.00 Onsdag kl. 12.00 – 16.00 Torsdag kl. 12.00 – 19.00 Vores rådgivning er åben for: Unge Forældre / pårørende Professionelle Du kan ringe og få en snak – eller en aftale Du kan bare komme Og du kan reservere tid til en rolig samtale Der tilbydes korte rådgivningsforløb på 3-5 samtaler - anonymt (hvis det ønskes)

Individuel behandling Fleksible behandlingstilbud Dagbehandling 18 år Aftengrupper Individuel behandling

Dagbehandling Behandling: Fysisk træning Undervisning Mål: At de unge: Får en meningsfuld hverdag, Bliver forankret i arbejde/uddannelse Opnår stoffrihed eller reduceret brug Behandling: Fysisk træning Undervisning Sociale / kulturelle aktiviteter Gruppesamtaler Individuelle samtaler Forankringsspor Målgruppe(r): Primært under 18 år Social udsatte ”Hashproblemer” Ramme: 6-8 måneders behandling Hentes den første måned Hver dag fra ca. 9.00-15.00

Det skal hænge sammen og give mening Opsummering og et par principper Det skal hænge sammen og give mening … i kommunen, i ’huset’ - og i den enkelte unges liv I kommunen: Kvalificere hele forvaltningen omkring unge og rusmidler Skabe læringsmiljøer - også udenfor U-turn. F.eks. kurser, praktikforløb, artikler, koncepter, foredrag, undervisning, konferencer, konsulentarbejde, inspirationsmateriale ”Flyver funktion” – konkret sparring - skabe og vedligeholde netværk I ’huset’: Vidensproduktion Vidensbaseret behandling Vidensbaseret metodeudvikling Dokumentationsredskaber afgørende * Supervision og efteruddannelse I den enkeltes liv: Vi skal hele vejen rundt – men… Starter dér, hvor det brænder på, eller… Starter der, hvor der er ’energi’. Vi går gerne en ’omvej’ til rusmiddelproblemet Vi taler sammen i ord, billede, lyd, handling m.m. Respekt, relation, refleksion

* Dokumentation Hvor kommer spørgsmålene fra? Viden: (Undersøgelser, forskning m.v.) Praksis: (Virkningsevaluering (PM) i teams) Styring: (Dokumentationskrav fra forvaltning m.fl.) SPØRGSMÅL DATAINDSAMLING (Metoder) Feedback SVAR (Analyse) Ekstern formidling

* Dokumentation 2 Kvantitative data Registrering og indberetning til Kbh. kommune, SST, Servicestyrelsen m.fl. Egen kvantitativ registrering. (SAUL vs. 1.0) Kvalitative data – sekundære / primære kilder Sagsbehandler og behandler notater, breve, indstillinger, interviews og gruppeinterviews m.v. (Nvivo vs. 8.0) ’Portfolio’ dokumentation – primære kilder Dagbøger, tegninger, fotos, sport, dans, gadekunst, videooptagelser, musik og sangtekster og alle mulige andre typer materiale, som den enkelte eller gruppen synes er med til at synliggøre det han / hun / den er og står for. Et element i behandlingen og en ressource for dokumentationen. (Nvivo vs. 8.0 o.a.)

Det skal hænge sammen og give mening Opsummering og et par principper Det skal hænge sammen og give mening … i kommunen, i ’huset’ - og i den enkelte unges liv I kommunen: Kvalificere hele forvaltningen omkring unge og rusmidler Skabe læringsmiljøer - også udenfor U-turn. F.eks. kurser, praktikforløb, artikler, koncepter, foredrag, undervisning, konferencer, konsulentarbejde, inspirationsmateriale ”Flyver funktion” – konkret sparring - skabe og vedligeholde netværk I ’huset’: Vidensproduktion Vidensbaseret behandling Vidensbaseret metodeudvikling Supervision og efteruddannelse Dokumentationsredskaber * I den enkeltes liv: Vi skal hele vejen rundt – men… Starter dér, hvor det brænder på, eller… Starter der, hvor der er ’energi’. Vi går gerne en ’omvej’ til rusmiddelproblemet Vi taler sammen i ord, billede, lyd, handling m.m. Respekt, relation, refleksion

Ansøgerkommuner bør overveje: Målgruppen – har man den / kender man den? Hvor er den? Hvem er det? Hvem har kontakter til den? Hvad karakteriserer den? osv. osv. Tilgangen / tænkningen / principperne Rimer det på den måde, man selv tænker? Hvordan ser det ud i forhold til det, man aktuelt selv gør? Sammenhængen med eksisterende tilbud i kommunen Hvor dan ser det – helt nødvendige – netværk ud, som man skal samarbejde med? Hvad kan man ? Og hvad ikke? Mulige barrierer Har man den nødvendige politisk / administrative opbakning? Har man det samme grundlæggende syn på problematikken overalt, hvor det har en betydning? Fysiske rammer o.a. ressourcer. Hvor, hvordan, hvor længe, hvornår, hvem… F.eks. er U-turn ’modellen’ i denne sammenhæng (sandsynligvis) mindre omfattende end U-turn i København er.