Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011"— Præsentationens transcript:

1 Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
v. Kittie Carlson Servicestyrelsen

2 Disposition Hvorfor er jeg her Baggrund Ungdomskriminalitet Formål
Metoderne Inddragelsens betydning Projektets aktiviteter 1) Tak fordi jeg måtte komme og fortælle om vores projekt på jeres møde i dag. Mit navn er Kittie, jeg kommer fra Servicestyrelsen, og jeg er projektmedarbejder på projekt Inddrag.nu, sammen med Birgit Mortensen som er projektleder, og derudover har vi hyret et reklame firma, Nextar, til at bistå os med hele kampagnedelen af dette projekt. Jeg står her i dag fordi jeres organisation er en del af projektets følgegruppe, og det er I, da vi vurdere at I potentielt kan være en vigtig målgruppe for projektet. Jeg vil starte med kort at fortælle hvem er ellers er med i følgegruppen, og derefter vil jeg følge punkterne bag mig. Vi har et overordnet fokus på ungdomskriminalitet, jeg vil fortælle lidt om den lovgivning der ligger bag, jeg vil sige noget om baggrunde og formålet med projektet, så vil jeg kort introducere de to metoder som projektet handler om, og sidst vil jeg ridse op hvilken aktiviteter projektet består af, og hvor det især, efter vores vurdering kan være relevant for jer.

3 Projektets følgegruppe
Følgegruppen Ud over jer, består følgegruppen af en række andre organisationer, som I kan se her bag mig. SSP-samrådet, det kriminalpræventive råd, dansk socialrådgiverforening, skoleleder foreningen, den korte snor, Danmarks Vejlederforening, Bo Godt, som er de almennyttiges landsforening, ForældreLANDSforeningen, som er en Forening for forældre til anbragte børn. Vi har forsøge at tænke så bredt som mulig da vi definerede vores målgruppe, og jeg vil mene at følgegruppen inkludere de fleste områder af de unges liv.

4 Baggrund Alvorlig kriminalitet af lille gruppe socialt belastede unge fra ressourcesvage familier Ofte mange involverede fagpersoner Ofte en problemstilling knyttet til barnets eller den unges relationer Dokumenteret sammenhæng til trivsel i skolen Ofte økonomisk dårligt stillede familier Projektet Inddrag.nu har som overordnet tema ungdomskriminalitet. Og ikke mindst forebyggelse af kriminalitet. Hvad ved vi i forskningen om ungdomskriminalitet? Ja vi ved at den alvorlige kriminalitet som oftest bliver begået af en lille gruppe af socialt belastede unge, som ofte kommer fra økonomisk dårlig stillede familier, vi ved at der for det meste ligger problemstillinger bag, som er knyttet til barnets eller den unges relationer. Vi ved at der ofte er en sammenhæng imellem trivsel i skolen og kriminalitet. Og som en væsentligt pointe, ved vi at der ofte er involveret en lang række af fagfolk omkring det barn eller den unge som begår kriminalitet. Alle disse elementer tilsiger en koordineret indsats, hvor fokus ikke bliver på de mangler der findes omkring det enkelte individ, det være sig den unge såvel som deres forældre, men at man i stedet for, får vendt fokus, så man får udnyttet de styrker og ressourcer som såvel det private netværk, som det professionelle indeholder.

5 Netværksmøder og familierådslagning i indsatsen mod ungdomskriminalitet
Satspuljeforhandlingerne for 2010 Stor indsats mod ungdomskriminalitet, herunder for at styrke inddragelsen af barnets eller den unges familie og netværk i den forebyggende indsats Fokus for initiativet: Professionelt frontpersonale (ssp-konsulenter, klubmedarbejderen, lærere, pædagoger, politiet m.m.) Opsøgende medarbejdere, socialforvaltninger, koordinatorer, m.fl. For at løse den opgave har man peget på de to metoder familierådslagning og inddragende netværksmøder som mulige værktøjer. Projektet er en del af satspuljeforliget 2010, som et delelement af en stor indsats mod ungdomskriminalitet, og ikke mindst som del af en styrkelse af det private netværks rolle omkring det enkelte barn eller ung. I de tidligere projekter hvor man har forsøgt at sprede viden og anvendelse af de her metoder, har man fokusere meget på myndighedsudøverne, herunder især de kommunale socialrådgivere. Som noget særlig i dette projekt er der denne gang valgt at fokusere på andre professionelle frontpersonaler, som fx klubmedarbejderen i ungdomsklubben, eller ssp konsulenten, skolelæreren eller den opsøgende gadeplans medarbejder. Projektet kan være særligt interessant for jeres medarbejdere ved at de med disse værktøjer vil kunne opnå styrkede muligheder for at handle på de bekymringer som de oplever.

6 Formål Afdække netværket Samarbejde med netværket
Bruge ressourcer i netværket etc. …Har projektet bud på Men hvad er det egentlig vi tror de to metoder kan, som skulle kunne løse problemstillingen: Ja for det første kan metoderne være med til indledningsvis overhoved at få belyse hvilket aktører netværket består af. Har den ung én socialrådgiver ind over? Måske ved politiet noget om den unge, måske er det i det private netværk særlige forudsætninger som ingen rigtig var klar over. Osv. For et andet kan metoderne initiatierer et samarbejde med netværket, både ”internt” i det professionelle netværk, så man opnår en mere koordineret indsats, men ligeledes i det private netværk kan man begynde at samarbejde mere konstruktivt, og koordineret, når alle mødet til det samme møde. Resultatet skulle derfor gerne blive en bedre ressource benyttelse, og langt større brug af ressourcer fra det private netværk.

7 Anbefalet i Kommissionsrapporten
Fordi forældrene og familien som helhed spiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deres barns udvikling En indsats, der alene beskæftiger sig med den unges udfordringer, risikerer at være utilstrækkelig, da den unges situation i mange tilfælde skal ses i sammenhæng med situationen i hjemmet Dette leder os hen til ungdomskommissions rapport, de anbefaler, bl.a med udgangspunkt i det før nævnte en øget brug af familierådslagning og inddragende netværksmøder fordi: Slide

8 De to metoder Netværksmøder Familierådslagning Systemisk inspireret
Beskrivende og reflekterende runde samt konkrete aftaler Velegnet til at koordinere indsatsen og til at tale om, hvordan netværket kan støtte både barnet/den unge og de voksne Familierådslagning Inspireret af systemteori, empowerment og netværksteori Selve mødet opdelt i tre faser: informationsdel, familiens eget møde og handleplansdel Velegnet til at tale om, hvordan netværket kan støtte både barnet/den unge og de voksne, og til at lave en koordineret plan Hvad er det så for to metoder vi taler om, det er to meget veldokumenterede og velafprøvede metoder, de bliver benyttet i mange lande, og er ofte blevet evaluerede. De har en veludviklet systematik ift. koordinering og etablering af forældresamarbejde, og et fast teoretisk tankesæt bag sig. de er begge funderet i den systemiske anerkendende tilgang med fokus på individets styrker og ligeledes et fremadrettet fokus, i stedet for et tilbageskuende sigte. Begge metoder for forholdsvis enkle at anvende, og det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage. Det inddragende netværksmøde har den primære styrke at såvel det private som det professionelle netværk får mulighed for at ”tale” sammen. Her har alle lige stemme, og netværksmødet egner sig rigtig godt til at koordinere indsatsen, og få det private netværk som medspillere og en del af holdet, frem for at de modarbejder, måske fordi de ikke kender til de tiltag der iværksættes, eller simpelthen fordi de ikke er blevet hørt. Familierådslagningens styrke er især at det er det private netværks møde, de er det primære fokus og selve formålet med mødet er at de fremkommer med en handleplan for det videre arbejde med barnet eller den unge. De to metoder adskiller sig derved ved at kunne noget lidt forskelligt, men det der er ens for de to metoder er deres fokus på inddragelse, og på det at arbejde netværksbaseret.

9 Forandringsteorien

10 Erfaringer med de to metoder viser:
Generelt: Stor tilfredshed m. handleplaners indhold og troværdighed, oplevelse af mere forpligtende forum, bedre helhedsvurdering af familien, øget gensidig tillid Familierådslagning Mindre bekymring for børnene blandt professionelle, vurdering af bedre trivsel/færre adfærdsproblemer Anden foranstaltningsprofil – mindre fra det offentlige Netværksmøder Effekt ift. mindre søskende (7-13 år) positiv ændring i adfærden Tydeligere ansvarsfordeling ml. de professionelle De danske erfaringer med de to metoder har vist at: Man tror mere på de planer som besluttes, man føler sig bedre behandlet, og de professionelle oplever en forbedring i trivslen, og ikke mindst har det vist sig at en familierådslagning betyder færre foranstaltninger fra det offentlige. Det man skal huske på er at begge metoder er procesværktøjer, hvilket betyder at brugen af metoderne ikke tilsiger noget om hvilken indsatser man efterfølgende tilbyder barnet/den unge eller familien. Men ud over at der er gode erfaringer med brugen af de to metoder, hvorfor er det så at vi skal inddrage?

11 Inddragelse fastsat i lovgivningen
Både Retssikkerhedsloven og Serviceloven har bestemmelser om inddragelse. Retssikkerhedsloven § 4: ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed” Serviceloven § 47: ”Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk” … Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved at anvende metoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter (vejledning nr. 99 af 5/12-06 om særlig støtte til børn og unge og deres familier) Man kan sige at der er flere niveauer i argumenterne: for det første et retligt niveau, da såvel retsikkerhedsloven som serviceloven har en paragraf om inddragelse af det private netværk. Retsikkerhedslovens § 4 og ikke mindst servicelovens § 47, hvor der i vejledningen til loven direkte er nævnt de to metoder familierådslagning og netværksmøder, som mulige måder at opfylde lovens krav på.

12 Inddragelsens betydning:
Med Honnets ord: Retslig anerkendelse (selvagtelse) og solidarisk (selvværd) For det andet kan man argumentere for et menneskeligt eller filosofisk argument for inddragelse af det private netværk, Man kan sige at inddragelse skaber selvagtelse, og selvværd hos det individ som føler sig inddraget i beslutningerne.

13 Endnu mere fokus med Barnets Reform
Formålsparagraffen: relationer og netværk …til formål at: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssig relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk… For det tredje findes der et samfundsmæssigt argument som blev skærpet med Barnets reform. Her beskrives formålet med inddragelsen som en sikring af: Korrekt afgørelsesgrundlag Parterne tages alvorligt Opbakning til beslutninger At barnet ikke bliver midtpunkt i konflikter ml. myndighederne og familien Og desuden ønsker man et styrket ressourcesyn Så man kan sige at der er mange gode tungtvejede argumenter for at arbejde med inddragelse af barnets/ den unges netværk.

14 Det samlede projekt Gratis konsulenthjælp
Kursustilbud – fra forår 2011 Hjemmeside m. viden om tre metoder: familierådslagning, netværksmøder, forudsigelsesdialoger Informationskampagne– nationalt og lokalt Hvad kan projekt Inddrag.nu så tilbyde: For det første har vi ansat en række meget erfarende konsulenter, som selv har arbejdet med de to metoder i mange år, dem kan man rekvirere, så kan de komme ud og hjælpe med de udfordringer man måtte stå med i forbindelse med arbejdet med metoderne. Det kan fx være hjælp til implementering eller rent faglige udfordringer. For det andet vil der blive udbudt kurser i de to metoder 2 x om året de næste par år, henholdsvis forår og efterår, og vi starter allerede i marts/april, med de første kurser. De er en del af Servicestyrelsen samlede kursuskatalog. Derudover kan man hvis man kan samle en større gruppe, bestille et rekvireret kursus, som så bliver afholdt på jeres arbejdsplads. Kurset vil bestå af en introduktionsdag, og 2 dage fokuseret på enten familierådslagning eller netværksmøde. Derudover har vi vores omfattende hjemmeside: hvor vi fortæller om vores aktiviteter, og hvor man kan hente meget viden om metoderne hvis man gerne vil undersøge det nærmere. Sidste har vi lige nu gang i en større informationskampagne, hvor vi bla har fået udviklet de her materialer, som jeg har nogle stykker med af i dag, hver kuvert indeholder 1 plakat og 10 flyers, og man kan bestille så mange man har brug for inde på vores hjemmeside.

15 Tak for i dag Det var det jeg ville fortælle, er der nogle spørgsmål?
Så vil jeg sige tak for i dag, og tak for jeres tid, jeg håber I får en forsat god og spændende dag


Download ppt "Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google