Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:

Præsentationer af emnet: "Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:"— Præsentationens transcript:

1 Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Nedbringelse af ungeledigheden Forebyggende indsats Sikre fastholdelse af frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne Kortsigtet indsats: Unge i fokus Stigende udgifter på de offentlige udgifter – herunder offentlig forsørgelse: Uddannelseshjælp/kontanthjælp – det medførte en række fokusområder med henblik på at nedsætte disse udgifter. Den kortsigtede indsats – unge i fokus – skal på længere sigt bidrage til realisering af den langsigtede strategi

2 Unge i fokus – 2 mål: Det primære mål er, at antallet af unge ledige skal nedbringes med 100 unge i løbet af 2015 sammenlignet med 2012 Det sekundære mål er, at ungevejlederne skal sikre viden overførsel og sikre sammenhæng for den unge mellem forskellige ungeindsatser Målet er to-strenget: ét, der går på nedbringelse af antallet af unge på offentlig forsørgelse, OG få en forståelse af, hvilke udfordringer, disse unge har, og der med finde metoder til bedst at kunne støtte den udvikling, den unge skal gennemgå for at blive klar til uddannelse

3 Unge i fokus - målgruppen
Målgruppen er øvrige uddannelsesparate med mere komplekse barrierer og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, som vurderes til: At have behov for en særlig støtte for at kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse At have et realistisk uddannelsespotentiale

4 3 – trins model 3. Tæt opfølgende indsats
1. Første samtale 2. Fællessamtale med sagsbehandler 3. Tæt opfølgende indsats

5 Trin 3 Ungevejlederen sikrer håndholdt indsats for den unge:
Kontakt og opfølgning på uddannelsesforløb og/eller i uddannelses-forberedende forløb Ungevejlederen kan følge den unge i op til 4 måneder ind i ordinær uddannelse Medvirke til at sikre uddannelserne gøres opmærksomhed på behov for støtte inden uddannelsesstart gennem uddannelsespålægget Faglig sparring til sagsbehandler, der udfører myndighedsrollen og laver uddannelsespålægget Ungevejlederen beskriver progression/udvikling for den unge Ungevejlederen bruger uddannelsespålægget i opfølgningen i indsatsen med den unge ift. baggrund, begrundelse og plan, samt i andre specifikke aftaler med sagsbehandleren Ungevejledningen følger op på og indgår i undervisningen på brobygningen Ungevejlederen indgår som en naturlig del af forløbet

6 Unge i fokus – ungevejledernes rolle:
Sikre viden overførsel Sikre progression i borgerens forløb Yde faglig sparring i konkrete sager Sikre en koordinerende indsats Sikre at der i samarbejde med sagsbehandleren bliver udarbejdet én plan med den unge Understøtte sammenhæng til andre tilbud/forløb Medvirke til at medarbejderne får blik for og oplever sammenhæng i indsatsen til de unge I princippet er der ikke grænser for, hvilke opgaver ungevejlederne kan løse, når blot indsatsen har et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet sigte, og det vurderes, at den unge kan blive selvhjulpen, således at indsatsen kan udfases. Nogle er nævnt Indsatsen kan f.eks. omfatte helt basal ”minerydning” dvs.: f. eks. hjælp til at mestre udfordringer, der hindrer den unge i at påbegynde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse. f.eks. støtte til at komme op om morgenen og møde på uddannelse eller i den uddannelsesforberedende indsats, kontakt til myndigheder/interessenter f.eks. hjælp til at bevare overblikket over indsatsen – herunder forskellige tilbuds- eller uddannelsessteder, vejledere, sagsbehandlere, læge eller anden behandlende indsats f.eks. hjælp til kompetenceudvikling

7 Resultater 60 % af trin 3 unge er kommet videre (uddannelse)
60 færre studenter (trin 1) 225 vendt i døren (trin 1) Rammesætning og visitation er blevet skarpere Forpligtende fagfællesskab Bedre kommunikation mellem alle interessenter Større kulturel forståelse mellem alle interessenter Gruppen af øvrige uddannelsesparate/aktivitetsparate har klart mere komplekse barrierer end først antaget