At gøre evaluering til videns- og erfaringsopsamling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken forskel gør spørgsmål?
Advertisements

Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
5 IT-didaktiske principper
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Hierarki for styringsredskaber
Undervisningsplanlægning
At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Formativ evaluering Januar Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Teo.pæd. og den afsluttende opgave
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Inspiration til reformarbejdet
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Idrætseksamen 2006 Indledning Valg af emne, problemformulering..
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
”Giv læreren en stemme”
Inquiry Based Science Education - IBSE
SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING
Rosborg Sciencegymnasium Danske Sciencegymnasier 10. marts 2006.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Problemorienteret projektarbejde
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Peter Henrik Raae, IFPR, SDU1 Professionelle elever.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
SUF - gevinstrealisering
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Lærerrolleprojektet Titel: ’Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed’ Formål: At nedbringe fravær og frafald på.
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Brug af elevdata til udvikling af kvalitet i undervisningen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Inspirationsworkshop med fokus på
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

At gøre evaluering til videns- og erfaringsopsamling Hvordan evaluerer vi? At gøre evaluering til videns- og erfaringsopsamling Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Mod ‘fornuftig evaluering’ Mellem ”har vi nået målene?” og ”hvordan virker det?” legitim implementator-interesse den professionelle interesse Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Hvad gør didaktisk vidensopsamling og –udveksling så vanskelig? Proceskarakteren og den bløde teknologi De flerdobbelte mål - elev, fag, organisation Den ‘relationsindlejrede ydelse’ Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Vidensopsamling – trussel og mulighed data information viden indsigt Peter Henrik Raae, IKV, SDU

At gøre videns- og erfaringsudvikling synlig Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1. Fra vision til indsats vision Hvad vil vi, at eleven skal blive til? (år) Hvad sætter vi os derfor som mål? (måneder) mål Hvad vil vi derfor foretage os? (konkrete handlinger) indsatser Peter Henrik Raae, IKV, SDU

2. Fra indsats til virkning - programteori 1. Indsatser: Hvad er det, vi vil gøre (anderledes)? 2. Hvilke virkninger formoder vi, disse indsatser har? 3. Hvilke processer antager vi forbinder indsats og virkning? 4. Efterfølgende check: Er der sammenhæng mellem virkninger og de formulerede mål? Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU vision er vi på vej den rigtige retning? virkning mål proces indsats Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Eks.: Hf-projektet ‘Nære problemstillinger’ Problembaggrund: En ikke fraværende, men tilfældig motivation blandt kursisterne betyder, at for få hf’ere knækker koden. Projektmål for lærerne: Gennem bestemte didaktiske eksperimenter at opnå mere viden om og erfaring med at skabe tilstrækkelig motivation til etablering af ‘det faglige blik’. Projektmål for de studerende: Oplevelse af, at et faglig blik kan tilføre nye, væsentlige dimensioner i den kendte hverdag. Overordnede virkningsantagelser: Nye perspektiver på nære miljøers problemstillinger motiverer. Formidlingsansvar over for konkrete andre motiverer. Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Lærerens domæne Kursistens domæne INDSATSER PROCESSER VIRKNING Krav til kursisterne om udvælgelse af steder til fremvisning mhp. præsentation for andre Nære livsrum er tilknyttet følelser  kursistmotivation Kursisten oplever faglighed som brugbare og dimensionsudvidende elementer i den nære hverdag ’Selvfølgelige livsrum’ gives analytisk distance Faglige indholdsinput: oplæg om Hillerød Generelle metodeoplæg: Informationssøgning Faglige krav knyttes til direkte anvendelse Øget indsigt i hf-koden Faglige metodeoplæg: Skrivning for at lære/ formidlingsskrivning Øget motivation Krav om mestring af arbejdsformer knyttes til direkte anvendelse Krav om gruppeorganisering og -produktion Kursisten får erfaring med gruppearbejdets styrker og svagheder Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Eks: Projekt ”Bredbåndet undervisning” Problembaggrund: Elevundersøgelserne peger igen og igen på ringe variation i undervisningen, samtidig med at nyere teori om læring og undervisning peger på vigtigheden af variation. Projektmål: Gennem en bredt orienteret indsats vil vi skabe viden om og erfaringer med ‘aktiverende undervisning’, som tillige skal fremme den didaktiske diskussion på X-gym. Overordnet virkningsantagelse: Forstyrrelse af undervisnings- og læringsrutiner kræver bred deltagelse (lærere og elever), baseret på såvel praktisk som vidensmæssig fornyelse. Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Indsats Processer Virkning Skaber kendskab, interesse og lyst Vi arrangerer opstartsmøde Vækker uvilje (mere arbejde osv.) Giver flere ideer fremmer show off-pædagogik?? Vi danner læsegruppe/op-arbejder viden fremmer læreres og elevers didaktiske begrundelse for brug af metoder Sætter os i stand til at referere til teori om læring Gør den reflekterede og differentierede brug af elevaktiverende metoder mere udbredt Vi arrangerer og superviserer makkerskaber Kollegialt netværk giver tryghed/minimerer angst for at dumme sig mange deltagere gør et alt. læringssyn tydeligere på X-gym Gør diskussionen/ konflikter om læringssyn nærværende på godt og ondt lettere adgang til metoder mm fremmer brugen mange deltagere gør den stille oppositionen tydeligere på X-gym Vi samler inputs i mapper mange eksempler fremmer den enkeltes didaktiske fantasi skaber en trodsig opposition?? skaber nysgerrighed bredt i lærergruppen og sætter deltagerakt. på den uformelle dagsorden Vi gennemfører elevevents Får de ‘måske-interesserede’ til at henvende sig Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Fornuftig evaluering Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Virkningsevaluering – en feedbacksløjfe Ikke så meget, om projektet lykkedes eller mislykkedes Snarere, om vore virkningsantagelser be- eller afkræftes Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Lærerens domæne Kursistens domæne INDSATSER PROCESSER VIRKNING Krav til kursisterne om udvælgelse af steder til fremvisning mhp. præsentation for andre lærere undersøger Nære livsrum er tilknyttet følelser  kursistmotivation Kursisten oplever faglighed som brugbare og dimensionsudvidende elementer i den nære hverdag ’Selvfølgelige livsrum’ gives analytisk distance Faglige indholdsinput: oplæg om Hillerød Generelle metodeoplæg: Informationssøgning Faglige krav knyttes til direkte anvendelse Øget indsigt i hf-koden tutorer undersøger Faglige metodeoplæg: Skrivning for at lære/ formidlingsskrivning Øget motivation Krav om mestring af arbejdsformer knyttes til direkte anvendelse Krav om gruppeorganisering og -produktion Kursisten får erfaring med gruppearbejdets styrker og svagheder Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Indsats Processer Virkning Skaber kendskab, interesse og lyst Vi arrangerer opstartsmøde Vækker uvilje (mere arbejde osv.) Giver flere ideer fremmer show off-pædagogik?? Vi danner læsegruppe/op-arbejder viden fremmer læreres og elevers didaktiske begrundelse for brug af metoder Sætter os i stand til at referere til teori om læring Gør den reflekterede og differentierede brug af elevaktiverende metoder mere udbredt Vi arrangerer og superviserer makkerskaber Kollegialt netværk giver tryghed/minimerer angst for at dumme sig mange deltagere gør et alt. læringssyn tydeligere på X-gym Gør diskussionen/ konflikter om læringssyn nærværende på godt og ondt lettere adgang til metoder mm fremmer brugen mange deltagere gør den stille oppositionen tydeligere på X-gym Vi samler inputs i mapper mange eksempler fremmer den enkeltes didaktiske fantasi skaber en trodsig opposition?? skaber nysgerrighed bredt i lærergruppen og sætter deltagerakt. på den uformelle dagsorden Vi gennemfører elevevents Får de ‘måske-interesserede’ til at henvende sig Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Tegn – en yderligere konkretisering Tegn – måden, hvorpå vi tænker os at se den nye kvalitet foldet ud i praksis Andersen (2000): Tegn er noget vi bestemmer. Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Peter Henrik Raae, IKV, SDU Får eleverne indsigt i forskellige aktiviteters betydning for deres læring? større variation i begrundelser for metodevalg (ift. fag/elevtyper/ læringsstile?) Gør den reflekterede og differentierede brug af elevaktiverende metoder mere udbredt Flere aktivitetsskift i timerne end hidtil? Får lærerne erfaringer med flere typer af aktiviteter? Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Arbejdsopgave: Udvælg to af de vigtigste indsatser Visualiser sammenhængen indsats-proces-virkning i et flowchart 3. Tilknyt tegn Peter Henrik Raae, IKV, SDU