Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Motivation for forandring, læring og IKV/RKV

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Motivation for forandring, læring og IKV/RKV"— Præsentationens transcript:

1 Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
2. Seminardag om RKV 18. Marts 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Bodil Lomholt Husted

2 Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Hvad er, set ud fra et deltagerperspektiv,drivkraften – eller det modsatte (!) – for en IKV/RKV? Belysning af de mange facetter og perspektiver, der ligger lige under overfladen på denne titel: Hvordan kan man forstå motivationsbegrebet i rel. Til IKV/RKV? Hvordan indrammer vi et deltagerperspektiv? Og hvordan kommer det til udtryk i samspillet med andre perspektiver? Er der sammenfald i motivation for en RKV/IKV? Hvilke interesser er på spil – i samspil eller i modspil? Hvorfra henter vi en viden om disse ting? – hvad siger forskningen om denne slags ’lære’-processer? For i mit oplæg vil jeg se på tilsvarende processer og begreber, hentet fra en viden om læring og forandringsprocesser for at vurdere, hvilken mening de giver i en RKV-sammenhæng. Bodil Lomholt Husted

3 Bodil Lomholt Husted www.argo.dk
Oplæg i overskrifter Hvorfor tale om motivation i forbindelse med RKV? Udvikling i motivationsbegrebet Målgrupper og motivationsfaktorer Forskellige perspektiver for RKV i spil Forskellige rationaler for RKV i spil RKV som en læreproces Selvom IKV uomtvisteligt defineres som individuel og privat, kan der være et indbygget dilemma mellem dette og så det, i realiteten, at blive ’bedt’ om at lade sig realkompetencevurdere (arbejdsgiver eller jobcenter). Interessesammenfald eller -modsætninger mellem den enkelte IKV-deltager og arbejdsplads eller jobcenter. Der kan være en angst for at blotte manglende kompetencer - i selve afprøvnings og vurderingssituationen. Deltageren kan have en utryghed ved IKV’en, som tidligere reaktiverer erfaringer fra skolekonteksten. Der kan være uklare udmeldinger om formål – er der en skjult dagsorden? Osv. Jeg vil med oplægget anlægge et overordnet fokus på de forhold, som er medstemmende for, om der er tale om en drivkraft for deltageren i forhold til at deltage i læring og forandring – IKV/RKV. I mit oplæg vil jeg hente forståelse omkring sådanne forhold fra forskning om læring og forandring - ud fra et deltagerperspektiv Bodil Lomholt Husted

4 Udvikling i motivationsbegrebet
Motivation – et overvejende psykologisk begreb En særlig kvalitet ved individet – eller en mangel på denne kvalitet hos individet Motivation som begreb glider ud af den læringsteoretiske forskning. Motivation for uddannelse og læring – et særligt problem i relation til kortuddannede? Udvikling i forståelsen af motivationsbegrebet som går fra: ”Motivation” som et overvejende psykologisk begreb, som udsiger noget om individets iboende motivation for noget, dvs. at motivation forstås som en særlig kvalitet ved individet Til et blik på betydningen af forskellige motivationsfaktorer, som får særlig betydning, når de optræder i et samspil med omverden Når motivation i betydningen egenskab anvendes som en særlig målgruppes disposition for eksempelvis uddannelse – fx som det hyppigt ses i en indsats for at styrke kortuddannedes motivation for uddannelse – så ligger den opfattelse bag, at manglende motivation er en mangel hos deltageren, som skal løses med handlinger, der overvejende retter sig mod deltageren/ mod individet. Jfr NKC’s undersøgelse om sammenhængen mellem motivation og læringsformer, Her stødte man i et deskstudy på det resultat, at motivationsbegrebet med dets tydelige kobling til uddannelse og læring / udvikling og forandring ser ud til at være gledet ud af den læringsteoretiske forskning – som et selvstændigt begreb i den nævnte betydning – egenskab ved individet. I en nyorientering af begrebet behandles motivation snarere i sin betydning af relation eller som en adfærd, der opstår i samspil mellem individ og sociale omgivelser. Motivationsbegrebet i den ’gamle betydning kendes især i Stereotypier, som fx : Kortuddannede = lav motivation for forandring, uddannelse og læring: Højtuddannede = stor motivation for forandring, uddannelse og læring. Hvis ’motivation’ har en mening udover den rene stereotypi, hvilken form for motivation kan der da være tale om? Hvilke motivationsfaktorer kan have betydning for om nogle målgrupper generelt er mere motiverede for uddannelse, læring og forandring end andre? Bodil Lomholt Husted

5 Motivation – et relationelt begreb
Illeris – om motivation Motivation er relationelt bestemt Læringens grundlæggende processer og dimensioner – samspil og tilegnelse Tilegnelsesprocessen er et samspil mellem indhold og drivkraft, hvor indholdet er det, der læres. Illeris taler om motivation som en drivkraft. Tre læringsdimensioner: læringsindhold og drivkraft i tilegnelsesprocessen, og ’omverdenen’ som indgår i samspilsprocessen. Motivationsbegrebet er en hypotetisk konstruktion, der bygger på formodninger om, hvad der bestemmer individers adfærd – motivation – for at deltage i uddannelse og læring – for nu at holde os inden for det felt. Motivation kan ikke iagttages, men adfærd kan iagttages og forstås – eller tolkes – som bestemt af – motivation. Og det næste problem bliver så at slutte fra adfærden til den konkrete læringssituation for om muligt at komme tættere på, hvad det mere præcist er i relationen, der afgør om en deltager er motiveret eller ikke-motiveret for deltagelse. Illeris ser motivation for læring i sammenhæng med faktoren Samspil mellem individet og de sociale omgivelser. Læringsmodel: to forskellige processer, der begge skal være aktive for at læring kan finde sted: 1) samspillet mellem individet og dets omgivelser; 2) den individuelle psykologiske tilegnelse, der sker af de impulser og påvirkninger, som samspillet indebærer. Tilegnelsen har grundlæggende karakter af en syntese mellem på den ene side de nye impulser og påvirkninger, som individet modtager eller udløser gennem sine handlinger og på den anden side deltagerens tidligere erfaringer og livshistorie, læring og identitet. Motivation er en drivkraft – en psykisk energi, som er forudsætningen for læring. Læringen kan være drevet af lyst og interesse – eller af nødvendighed eller tvang. Karakteren af drivkraften præger både læreprocessen og læringsresultatet – og det i en sådan grad, at drivkraften også bliver en del af læringen. Omsat til modellen bliver der altså tale om tre læringsdimensioner, hvor læringsindhold og drivkraft er dimensioner i tilegnelsesprocessen og den 3. læringsdimension er omverdenen, som indgår i samspilsprocessen. Bodil Lomholt Husted

6 Motivationsfaktorer når det handler om uddannelse og læring
Disharmoni, motivation gennem forstyrrelse og uoverensstemmelse Sammenhæng ml. udfordring og støtte/anerkendelse/omsorg Tryghed og sikkerhed Behov for mening / meningsfuldhed Interesse, mestring og nysgerrighed Aktivitet og handling Med Illeris’ læringsmodel og forståelse af motivationsbegrebet kan der oplistes en række faktorer, der er betydningsfulde for, om individer er motiverede for uddannelse og læringsaktiviteter. Megen forskning om særligt kortuddannede som målgruppe for uddannelse og læring, konkluderer, at der er en tendens til forholdsvis stor sensitivitet overfor disse faktorer – som egenskaber i læringssituationen. Bodil Lomholt Husted

7 Modsvares i undervisnings- og læringsformer af, bl.a.:
Tydelige mål Mulighed for interaktion Inddragelse af deltagernes livsperspektiv og erfaringer At udfordre og give støtte og omsorg At etablere situationer, der ligger tæt på – og langt fra praksis Mulighed for feedback på handlinger Mulighed for refleksion Disse er et udpluk blandt en del flere. Udvalgt her med det formål at tydeliggøre en relevans for tilsvarende motivationsfaktorer i en IKV/RKV proces. Med foregående slide og denne anlægges dermed et dobbelt fokus på motivationsfaktorer og – det tilrettelæggelsesmæssige modsvar (den didaktiske del af processen) på en viden om motivationsfaktorer: Hvilke motivationsfaktorer kan der være for at gå ind i en IKV/RKV? – motivation for deltagelse Hvilke motivationsfaktorer kan det være for engagere sig i sin RKV proces – motivation for læring Bodil Lomholt Husted

8 Målgrupper og motivationsfaktorer
Ønske om uddannelse, kompetenceudvikling og kompetenceløft via formel uddannelse. RKV’en letter adgang og forkorter måske forløbet. Ønske om større sikkerhed i ansættelse, bedre beskæftigelses-muligheder. RKV’en giver formelle papirer, afkorter vejen til formel uddannelse. Ønsket om højere løn og status via formel uddannelse. Anerkendelse er en motivation. Ydre krav fra samfundet og fra arbejdspladsen om formel uddannelse for at professionalisere og kvalitetsforbedre jobfunktionen. Motivation for den enkelte er den hurtige vej til den formelle uddannelse. Sammenfald eller modsætninger i interesse og motivation for formel uddannelse og RKV Rapport om målgrupper og motivation Disse er typiske motivationsfaktorer – se næste slide for en systematisk fordeling af motivationstyperne. Understreg betydningen af hhv. sammenfald og interessemodsætninger i interesse og motivation for formel uddannelse og IKV/RKV. Bodil Lomholt Husted

9 Målgruppe - motivation
Fleksibilitet /nedgang/ omstrukturering/ jobsikkerhed Højere løn / større jobsikkerhed / kvalitetssikker-hed Karriereløft via uddannelse / adgang til uddannelse Udvikling AMU Høj grad I nogen grad Mindre grad sjældent GVU VUC I høj grad (AMU) Virksomhedsmotivet – brug af IKV – omstruktureringer, nedgang i produktion, sæsonudsving, at få afkortet uddannelsesforløbet – medarbejderen skal kun have den uddannelse, de har brug for. Deltagerrationale – ledighed eller varslet opsigelse – få job og få kompetencebeviser på det, man allerede kan. Virksomhedens ønsker om afkortet uddannelsesforløb modsvares ikke altid af et tilsvarende ønske fra medarbejderen. (VUC: Flest enkelthenvendere Få virksomhedshenvendelser Deltagermotivation: udsigten til hurtigere optagelse på uddannelse Faglige organisationer – medlemmernes uddannelsesløft. Beslutningen om en RKV tages ofte i et samspil mellem forskellige parter. Selvom RKV er defineret som den enkeltes ret og mulighed, indgår det enkelte individ i sammenhænge, som spiller i beslutningen om en RKV – ligesom flere aktørperspektiver ofte er til stede i formålet for en IKV/RKV. Motivationen kan derfor ikke ses isoleret som en indre drift hos den enkelte person, men som en motivation, der skabes i relation til andre. Familie og venner spiller også ind. – altså både indre og ydre motivationsfaktorer. Drivkraften for en IKV/RKV går typisk via andre motivationsfaktorer end RKV’en som den primære – højere løn, større jobsikkerhed, mere spændende arbejde via uddannelse – gør det relevant at tage en RKV. Sammenfald eller modsætninger i interesser for formel uddannelse og RKV – ikke altid sammenfald i ønsker om at afkorte uddannelse. Angst for at skulle vurderes og at skulle i gang med formel uddannelse. Lovens intentioner om at RKV er den enkeltes ret kan i realiteten anfægtes, hvis arbejdspladsen reelt kræver det af medarbejderen. Resultatet af en RKV kan vise sig at give større selvværd og anerkendelse – men er sædvanligvis ikke altid den primære drivkraft. VVU og diplomuddannelser: Motivation – hurtigere vej til en hel diplomuddannelse – eller et krav fra arbejdspladsen pga. ønske om at professionalisere jobfunktionerne. Højere løn er en motivation Offentlige arbejdspladser – led i medarbejdernes kompetenceudvikling på diplom og vvu niveau. Bodil Lomholt Husted

10 Forskellige perspektiver for IKV/RKV
Udvekslingsperspektivet Udviklingsperspektivet. De to perspektiver hænger sammen med målgrupper og motivation – hvad motiverer til en RKV? Hænger sammen med formålet og med anledningen til RKV’en. Er det ydre krav, der nødvendiggør uddannelse – fx sosu-hjælpere private udbydere – skal leve op til kvalitetsstandarder – her vil udvekslingsperspektivet typisk være det fremherskende – hurtigt frem til målet. Har RKV’en som formål at forberede til videre uddannelse ved at sikre uddannelsesadgang kan det være et udviklingsperspektiv, der er det dominerende. Obs. Undertiden vil en gennemført /IKVRKV direkte anspore den enkelte deltager til at tage uddannelse og måske åbne for en større lyst til uddannelse og udvikling end oprindeligt antaget. Erfaringer viser, at en RKV giver anerkendelser og større selvværd, selvtillid og lyst til mere uddannelse. Af foregående slide sås det, at, en arbejdspladsmotivation kan kollidere med et individperspektiv om uddannelsens længde / afkortning. De to perspektiver kan også komme til udtryk i vægtningen af de forskellige faser i IKV/ RKV processen. En vægt på den summative opgørelse af resultatet med henblik på at veksle det til gangbar valuta inden for det formelle uddannelsessystem. Eller en vægt på de formative faser – afklaring og dokumentation, som er de to faser, som også har betydning for deltagerens erkendelse af egne kompetencer. Bodil Lomholt Husted

11 Bodil Lomholt Husted www.argo.dk
Rationaler i spil Et samfunds-økonomisk rationale Et uddannelsespolitisk rationale Et individuelt udviklingsrationale Arbejdspladsens udviklingsrationale Et EU arbejdsmarkedspolitisk rationale Skal bruges til at vise hvordan de forskellige motivationsfaktorer kommer i spil i de forskellige rationaler; individets, arbejdspladsens – sammenholdt med et samfundsøkonomisk rationale, et uddannelsespolitisk do. Husk også jobcentre og fagforeninger som aktører / rationaler Om interessemodsætninger: arbejdspladsens ledelse, medarbejdere og de faglige organisationer – fx om størst mulig afkortning af uddannelse. et samfunds-økonomisk rationale – Det, du kan; dvs. Du skal ikke uddannes i det, du allerede kan. Ønske om større fleksibilitet på arbejdsmarkedet – og via en tilsvarende fleksibilitet og individualisering i uddannelsessystemet. Bedre uddannelse – større sammenhængskraft i videnssamfundet. uddannelses-politisk rationale: en livslang lærings dagsorden – understøtte læring og udbyttet af læring, der sker livslangt og livsbredt (life-long og Life-wide) stærkere tilknytning af formelle uddannelser til erhvervslivet og til arbejdslivet; en antagelse om at kortuddannede med en anerkendelse af arbejdslivs- og fritidslivskompetencer får større selvværd og dermed motiveres til formel uddannelse. et individuelt udviklingsrationale – fx individuelt karriereperspektiv, ønske om jobfastholdelse og beskæftigelsessikkerhed, højere løn etc. et arbejdspladsrelateret udviklingsrationale – arbejdspladsens strategiske kompetenceudvikling. Ønske om hurtig vej til udvikling af medarbejderkompetencer, bedre kvalitetssikring, produktionssikkerhed i kraft af brede kompetencer, etc. Et EU-arbejdsmarkedspolitisk rationale – mobilitet og global konkurrencedygtighed (på sigt) i kraft af fælles retningslinier for RKV – EQF (en fælles kvalifikationsramme). Jfr Københavnererklæringen på erhvervsuddannelsesområdet. løfte om at sikre mobilitet i kraft af erhvervsuddannelserne. Bodil Lomholt Husted

12 Bodil Lomholt Husted www.argo.dk
IKV/RKV som læreproces eller – hvad bestemmer læreprocessen i en IKV/RKV? Motivationsfaktorer Formål Den didaktiske tilrettelæggelse Læringsforudsætninger Rammefaktorer Klare mål Om at vurdere RKV som en læreproces, der handler om deltagerens erkendelse af egne kompetencer Didaktiske begreber for tilrettelæggelse af RKV læreprocessen – her særligt rammefaktorer og læringsforudsætninger Læringsforudsætninger: Jfr. Illeris’ læringsmodel med samspil og tilegnelsesprocesser: betydningen af drivkraft og individers livsbiografi Rammefaktorer: Etablering af et trygt afklarings- og vurderingsrum. Klare mål for hvad der skal ske. Hvad skal der ske i forberedelsen – afklaring og dokumentation - for at skabe tryghed og sikkerhed? Jfr motivationsfaktorer oplistet. – hvad betyder det, at andre har ”bestemt”, at man skal realkompetencevurderes? Hvordan kan man sikre, at der skabes meningsfuldhed for deltageren IKV/RKV processen? Bodil Lomholt Husted

13 Motivation for og i IKV/RKV processen
Rammefaktorer: Lære-processer i IKV/RKV forløbet: Motivation for deltagelse i en IKV/RKV Formål Vurderingen Samfundskrav Klare mål Mening Støtte og anerkendelse Mulighed for interaktion Motivation for ’læring’ i IKV/RKV Deltagerforudsætninger Meningsfuldhed Etik Tillid og tryghed Indhold / metoder Feedback på handlinger Tjener mest som en opsamlende systematik for de præsenterede rationaler og motivationsfaktorer for IKV/RKV. Erstat læring med andet ord – fx erkendelse – feltet skal bruges til at vise, at der er en anden dimension udover ’deltagelse’, hvor deltagelse alene går på at beslutte sig for /acceptere at få en RKV. Det andet felt, går på at ’engagere sig’ at gå ind i den ’læreproces / erkendelsesproces’ som RKV’en er. Bodil Lomholt Husted


Download ppt "Motivation for forandring, læring og IKV/RKV"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google