Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø Anvendelsesorienteret undervisning. Innovation og eksperimenterende tænkning Projektchef for Det Erhvervsrettede uddannelseslaboratorium / lektor i Erhvervspædagogik Dorrit Sørensen

Fokus i oplæg Innovation er mere end et fag. Det er også en tilgang til læring, der skal involvere, inspirere og engagere eleverne på gymnasierne og HF.   Præsentere  en innovationsdidaktisk model - ID-modellen, der beskriver seks didaktiske forhold, der tilsammen udgør rammen for et bæredygtigt læringsmiljø. Tale om hvordan innovationsprocesser kan få plads i undervisningen og  både kan udfordre og udfolde traditionelle læringsformer .

Fokusområder: Samarbejde i fællesskaber Kompetenceforståelse i sammenhæng til fag og faglighed på nye måder Innovation i sammenhæng til vidensproduktion og videnanvendelse

Udgangspunkt Der er behov for at elever får flersidede kompetencer: faglige, innovative, internationale og anvendelsesorienterede

Behov for en ny uddannelsestænkning Uddannelsestænkning – Nu Faste professioner og erhverv Uddannelse som certificering og placering Uddannelse som livsfase, lineære og planlagte forløb Fast pensum og fag (know that) God undervisning via studieordninger og kvalitetssikring Individualisering som opgave - den enkeltes og samfundets behov er identiske Individualisering som pres Uddannelsestænkning - i fremtiden Livslang læring og omstilling Uddannelse som konkurrenceparameter. Livslang uddannelse, yoyo-forløb, afklaring gennem afprøvning Stoftudvælgelse, know how God undervisning via motivation og mening, kvalitet nu-og-her behov for inkluderende fællesskaber og relationer Udviklingen betyder imidlertid, at det på en række områder bliver sværere (umuligt) at opretholde tanken om match. Uddannelsessystemet har ikke længere en given funktion. I stedet kan man tale om, at udd.systemet er hyperkomplekst: Begreb fra Lars Qvortrup, som en betegnelse for et samfund, hvor kompleksiteten er øget i en sådan grad, så man ikke længere kan forstå uddannelse fra et enkelt observationspunkt eller perspektiv. Problemer løses ikke ved at øge funktionsdygtighed, men ved at skabe allignment – forbindelser – mellem forskellige perspektiver og dagsordener. 1. Minus 1:1 forhold ml. uddannelse og arbejde arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft kan ikke forudsiges, arbejdskraften må hele tiden tilpasses sig udviklingen på arbejdsmarkedet. Det medfører mindre faste positioner og professioner (som bestemte udd. har monopol på). – forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarked bliver stadig mere dynamisk. Dertil kommer at arb.markedet i stigende efterspørger andet end faglige kvalifikationer, men også personlige kompetencer. Og de måles ikke i de traditionelle eksaminer. Det betyder uddannelser skal være fleksible – hele tiden kunne tilpasses arbejdsmarkedets skiftende behov 2. Uddannelse giver ikke nogen automatisk certificering og efterfølgende placering på arb.markedet. Uddannelse blevet et konkurrenceparameter – både for den enkelte og for virksomhederne, hvis værdi skal ses i forhold til om den styrker konkurrenceevne. Minus 1:1 3. Der er ikke én vej og et valg, men en valgbiografi, der hele tiden skal skabes og gives mening som følge af konstante ændringer og nye valgsituationer. Har man valgt en uddannelse, så kan man blive i tvivl om det er den rigtige – eller man oplever nye valg i form af faglige valg og karrierevalg. Afklaring sker gennem afprøvning. Den normale uddannelsesplan er en ændret uddannelsesplan. Minus rette valg, minus jubilæum 4. Fra pensumstyring til stofudvælgelse (fokus skifter fra stof til didaktik), der eksisterer ikke noget fast pensum/kanon, som kan udvælges ud fra objektive kriterier. Undervisning skal ikke bare sikre pensumgennemgang, men sikre at de studerende udvikler de ønskede kompetencer. Det betyder at didaktikken bliver meget vigtigere end tidligere, fordi læring bliver forbundet med en række valg, bla. stofudvælgelse. 5. Det stiller krav om en anden organisering af undervisning og praktik. Undervisningen (og arbejdspladsoplææringskal være motiverende og engagerende nu-og-her. Det skal give mening for den enkelte studerende, hvad undervisningen sigter mod. Øget forskningsfokus på, hvordan engagement og engagerende undervisning som betingelse for læring og fasthodelse Derfor kan kvalitet ikke sikres gennem deskriptive studieordninger, kvalitet skal skabes i det daglige møde mellem undervisere og studerende. 6. Tilsvarende vigtigt at uddannelsen giver mulighed for at den enkelte kan være en del af et fagligt fællesskab. Afsæt for individualiseringen i uddannelsessystemet været, at samfundet og den enkelte har samfalende behov og den unge gennem sit valg Pointen: Hvis uddannelsessystemet tænkes som funktionalistisk og har fokus på match, så bliver det svært at leve op til målet om øget uddannelsesfrekvens og øget vækst. Der må en anden tænkning til.

Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke læring, viden, fag og dermed didaktik. Ambitionen om innovation og at give kommende generationer et innovativt mindset, rækker langt videre end bare til at indføre innovation som fag i undervisningen.

Innovation betyder Nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Redigeret af Sørensen og Koch, 2010 Opgaven er, at skolerne skaber de miljøer og læringsprocesser, der fører til, at eleverne får innovative kompetencer og et skabende mindset.

Innovation er mere end et fag Viden skal bruges – klasserummet er et ”eksperimentarium" – et levende laboratorium - hvor eksperimenter og udforskning af teoretisk viden gøres til brugbar viden. Dette udgør omdrejningspunktet. Fokus på at observere og lære at bruge viden i nye sammenhænge,

Et billede af en skolekultur

Uddannelse som et laboratorium Uddannelsen er et levende laboratorium som: Stiller spørgsmål Undersøger praksis Udfører eksperimenter Deler viden Udvikler nye løsninger Living lab metoden er udviklet på MIT i 1990erne - i første omgang inden for by- og teknologiudviklingen, men er i dag spredt over hele den vestlige verden, bla som EU satningsområde. Metoden sigter mod at gennemføre innovationsprocesser i levende kontekster, sådan at de brugere, som innovationen omhandler, er med hele vejen– både I undersøgelses , afprøvnings- og implementeringsfasen. (ikke adskilte faser, men integrerede) Udgangspunktet er, at innovation ikke kan overføres fra en kontekst til en anden – innovation sker altid i en konkret kontekst. Living Lab handler derfor om, at etablere levende laboratorier i form af real life settings, der arbejder sammen om at udvikle nye løsninger og produkter med afsæt i de udfordringer og behov, som findes. Den levende kontekst her er gymnasierne i Region Hovedstaden. Det vi skal undersøge, eksperimentere med og udvikle er innovationskraft. Hvad indebærer det? At vi skal arbejde med at stille skarpe og præcise undersøgelsesspørgsmål. Hvad er det jeres projekter skal være med til at løse/svare/udvikle? At vi arbejder med at undersøge praksis på jeres gymnasier. Hvad sker der? Hvilke tegn på innovation? Hvilke barrierer? Hvilke forskelle mellem forskellige gymnasier? Hvilke ligheder? Udfører konkrete eksperimenter omkring hvad der kan fremme og udbrede innovationskraft. Deler viden – både her og hjemme på gymnasiet. Udvikler nye løsninger og koncepter for, hvad der kan fremme innovationskraft. Det er et sted, vi skal skabe sammen – Vi deltager med teoretiske perspektiver, metoder til jeres værktøjskasse, øvelser der kan mærkes i kroppen, vejledning hvad betyder det for jeres deltagelse+

Uddannelse som et laboratorium Det levende laboratorium: Er er baseret på en systematisk inddragelse af deltagerne i processen. Vigtige principper er: Udforskning Eksperimenter Evaluering af innovative ideer Udvikling af scenarier, koncepter og cases Living lab metoden er udviklet på MIT i 1990erne - i første omgang inden for by- og teknologiudviklingen, men er i dag spredt over hele den vestlige verden, bla som EU satningsområde. Metoden sigter mod at gennemføre innovationsprocesser i levende kontekster, sådan at de brugere, som innovationen omhandler, er med hele vejen– både I undersøgelses , afprøvnings- og implementeringsfasen. (ikke adskilte faser, men integrerede) Udgangspunktet er, at innovation ikke kan overføres fra en kontekst til en anden – innovation sker altid i en konkret kontekst. Living Lab handler derfor om, at etablere levende laboratorier i form af real life settings, der arbejder sammen om at udvikle nye løsninger og produkter med afsæt i de udfordringer og behov, som findes. Den levende kontekst her er gymnasierne i Region Hovedstaden. Det vi skal undersøge, eksperimentere med og udvikle er innovationskraft. Hvad indebærer det? At vi skal arbejde med at stille skarpe og præcise undersøgelsesspørgsmål. Hvad er det jeres projekter skal være med til at løse/svare/udvikle? At vi arbejder med at undersøge praksis på jeres gymnasier. Hvad sker der? Hvilke tegn på innovation? Hvilke barrierer? Hvilke forskelle mellem forskellige gymnasier? Hvilke ligheder? Udfører konkrete eksperimenter omkring hvad der kan fremme og udbrede innovationskraft. Deler viden – både her og hjemme på gymnasiet. Udvikler nye løsninger og koncepter for, hvad der kan fremme innovationskraft. Det er et sted, vi skal skabe sammen – Vi deltager med teoretiske perspektiver, metoder til jeres værktøjskasse, øvelser der kan mærkes i kroppen, vejledning hvad betyder det for jeres deltagelse+

Nyt vidensparadigme Vidensproduktion = innovation En dannelse til innovation Bliver skabt Videns produktion Viden der virker Viden der udvikles Viden der afprøves Viden der udfordres Vidensproduktion Bevæger sig fra: Viden der udvikles, til viden der virker. Denne bevægelse Sker Gennem ledelse som Facilitering og involvering Viden Skabes af Dorrit Sørensen

Vidensproduktion bygger på , udfordring, hypoteser og Idéudvikling Udfordring, behov, problem som igangsætter Hypotese som innovationsgreb, der sætter retning Idéudvikling som metode Udfordringer, hypoteser og Ideudvikling samler viden på tværs af fag

Hvordan

ID modellen – InnovationsDidaktisk rammeværk Proces Kompetence Dannelse Opgaven/ innovationen Fra ide til produkt Fællesskab Under-visnings-miljø lærerrolle viden/fag lærings-varians Struktur

ID- modellen Innovationsdidaktisk model Fællesskab Arbejdsdeling, Samarbejde, Fokus på relationer, Italesættelse af proces / artikulation af protokol Proces Kompetence Dannelse Opgaven/ innovation Fra ide til produkt Fællesskab Under-visnings-miljø lærerrolle viden/fag lærings-varians Struktur Struktur Innovationsmodeller Drejebog Tidsstyring/styring Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer Formative tilbagemeldinger Fokus på effekt – virker det Undervisningsmiljø Skabe det fysiske rum Skabe det sociale rum /stemning Skabe netværk Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet Arbejde eksperimenterende   Lærerrolle Orkestrere lærerprocesser Leder Formidler Facilitator Skubber Læringsdirigent Medskaber Intervenør Lærings varians Aktivitet Fordybelse Performance Metodemangfoldighed Divergent læring ( kreativ, åben) Konvergent læring (analytisk, målrettet) Horisontal (helhed) Vertikal (del) Viden og fag Faglighed , Videndeling , Videnskabelse Videnssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data), Ikke viden   © Dorrit Sørensen

Viden og fag Didaktiske elementer: Faglighed Videndeling Videnskabelse Videnssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data) Ikke viden © Dorrit Sørensen

Undervisningsmiljø Didaktiske elementer: Skabe det fysiske rum Skabe det sociale rum stemning Skabe netværk Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet Arbejde eksperimenterende © Dorrit Sørensen

Læringsvarians Didaktiske elementer: Aktivitet Fordybelse Performance Metodemangfoldighed Divergent læring (kreativ, åben) Konvergent læring (analytisk, målrettet) Horisontal (helhed) Vertikal (del) © Dorrit Sørensen

Fællesskab Didaktiske elementer: Arbejdsdeling Samarbejde Fokus på relationer Italesættelse af proces Meningsskabelse © Dorrit Sørensen

Lærerrolle Didaktiske elementer: Leder Formidler Facilitator Læringsdirigent (Orkestrere lærerprocesser) Medskaber Intervenør (Skubber) © Dorrit Sørensen

Struktur Innovationsmodeller Drejebog Tidsstyring/styring Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer Formative tilbagemeldinger Fokus på effekt – virker det © Dorrit Sørensen

Innovationsmodeller Kie Innovationstrappen Innovationsdiamante n

Projektflow - se gennem innovationstrappen – 3N

Innovationsmodel Innovationstrappen er en model, der kan bruges til planlægning af innovationsforløb, undervisning, møder, mm

Mine pointer ID- modellen præsentere en ny måde at tænke viden og fag på. Vi skal i stedet for at tænke i fag og fagdidaktik skal blive bedre til at fokusere på selve skabelsesprocessen i forbindelse med løsning af innovationer eller opgaver. Det er i arbejdsprocessen, eleverne lærer at tænke innovativt og det er processen, der skaber dannelse og kompetence.

Mine pointer Vi skal blive mere frie af fagets traditioner og fagets sædvanlige måder at løse opgaver på. Eleverne skal blive nysgerrige antropologer, der ubundne af 'plejer' observerer og søger i deres omverden og anvender deres viden, så de bedst muligt kan løse den opgave, de er stillet overfor.

Mine pointer Det er en bevægelse, der går på tværs af fagene og styres af observation, herunder analyse og kreativitet, og det lærer eleverne at tænke frit og fleksibelt i forhold til anvendelse af deres viden.