1 En reformulering af bibliotekets rum og funktion? Bibliotek og Uddannelse marts 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
Nyt rum til læring og udvikling på SDU
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Blended learning – hvordan?
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Rykker vi? Eller er alt ved det gamle?
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Det udvidede klasserum
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet – TEK
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Lærermiddelkultur(er)?
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Kompetent til at støtte livet med kræft
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Det almene gymnasium: informationskompetence i samarbejde mellem elev-lærer- bibliotekar Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium & HF.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Evidens i biblioteksvirksomhed - et eksempel fra et uddannelsesbibliotek.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Højskolen for Efter-og Videreuddannelse Interprofessionel Læring og Samarbejde 10. november 2013Chefkonsulent Kirsten Willemoes Knudsen 1.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Praktikvejleder træf Tirsdag den 28/
Koordinator Jette Bangshaab Åbningsseminar marts 2013 ”Teknologier i Borgernær Sundhed” University College Nordjylland.
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Nye veje for bibliotekets brugeruddannelse Fra Bologna til Hammerfest - dansk fra sidelinjen Oslo 6.april06 Tina Pipa Koordinator for Brugeruddannelse.
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Skriveperiode (synopsis)
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Talentudvikling SOSU elever.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Inspirationsworkshop med fokus på
Vejledning i forflytning
Præsentationens transcript:

1 En reformulering af bibliotekets rum og funktion? Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Disposition  Artiklens hovedpointer  Hvordan fungerer vidensamfundet?  Hvilke behov?  Udfordringer og perspektiv for biblioteket?  En ændret organisatorisk forståelsesramme  En praktisk case og dens resultater  Åben afrunding 2Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Præsentation  Bibliotekar  VIA University College  Uviklingsdivisionen  Biblioteksdivisionen  Ergoterapeut- og Fysioterapeutuddannelsen, campus Holstebro Bibliotek og Uddannelse marts 20093

Artiklens hovedpointer Biblioteksfunktionen i dag bør være:  Fleksibel  Behovsstyret  Lokal tilpasning  Et differentieret biblioteksperspektiv Bibliotek og Uddannelse marts 20094

Hvordan fungerer vidensamfundet? (proces)  Processer og netværk  Et nyt læringssyn  En ændret forståelse af videnbegrebet 5Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Hvilke behov? Akkrediteringskrav  Veludviklet netværk  Videndeling mellem teori og praksis  Videncenterfunktioner  Den nyeste viden skal være tilgængelig og omsættes i praksis  Nye og eksperimenterende undervisningsformer  Kompetencebeskrivelser: den studerende skal efter endt uddannelse kunne arbejde ud fra en evidensbaseret praksis. 6Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Udfordringer og perspektiv for biblioteket?  Biblioteket som medskaber af nye læringsrum  Viden som noget statisk  Viden som noget, der opstår i kontekstuelle og sociale sammenhænge  Et vidensbegreb, der insisterer på nødvendigheden af informationskompetence 7Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Ændret organisatorisk forståelsesramme  Vidensamfundets fordringer og akkrediteringskrav stiller mere end tidligere krav om synliggørelse af biblioteksfunktionen  Uddannelserne skal se, at de skal bruge biblioteksfunktionen for at kunne leve op til disse krav  En ændret biblioteksforståelse og et nyt biblioteksimage 8Bibliotek og Uddannelse marts 2009

Et udvidet biblioteksperspektiv  En funktion, en service, et læringssted?  En proces Bibliotek og Uddannelse marts 20099

Det behovsstyrede bibliotek Biblioteket er en proces  Det behovsstyrede bibliotek i relation til den enkelte læringskontekst  Fra ét rum til mange rum  Nye relationer – nye arbejdsfællesskaber Bibliotek og Uddannelse marts

Det behovsstyrede bibliotek  Mobilitet  Lokalt betydningsindhold og udtryk  En differentieret biblioteksforståelse Bibliotek og Uddannelse marts

En case  VIA bibliotekerne campus Holstebro  Uddannelser: Sygeplejerskeuddannelsen (Den sundhedsfaglige Højskole) Pædagog- og Socialrådgiveruddannelsen (Den pædagogiske Højskole) Ergoterapeut- og Fysioterapeutudannelsen (Den sundhedsfaglige Højskole) Bibliotek og Uddannelse marts

Den formelle og den faglige organisering Udviklingsdivisionen – biblioteksdivisionen VIA Grunduddannelserne Fælles fysiske rum:  Biblioteksudlånet - biblioteksassistenter, medhjælpere  Studieværkstedet – bibliotekar eller bibliotekar og underviser - tre faglige træfpunkter Bibliotek og Uddannelse marts

En reformulering af bibliotekets rum og funktion på Ergoterapeut- og Fysioterapeutuddannelsen  Organisatorisk integration af bibliotek og uddannelse  Resultat:  De studerende oplever biblioteksfunktionen som en del af de undervisningsmæssige aktiviteter Bibliotek og Uddannelse marts

Biblioteksfunktionen organisatorisk opløst ind i uddannelsen Resultater Placering af kontorplads Deltagelse i møder med undervisere Deltagelse i obligatoriske UV-dage på begge uddannelser Aktiv rolle i arbejdsgrupper med undervisere Indsigt i uddannelsens udviklingsplaner MUS samtaler Bibliotek og Uddannelse marts

Biblioteksfunktionen pædagogisk flettet ind i de uddannelsesmæssige elementer Resultater Synlighed i undervisningsplaner med mere Deltagelse i udvikling og afvikling af opgaver Aktiv i forbindelse med uddannelsesændringer Aktiv i diskussioner på møder med undervisere Indsigt i efter og videreuddannelses muligheder Et nødvendigt og værdifuldt aktiv i akkrediteringsprocessen Censorkorpset Internationale samarbejdsparter Videncenteropgaver Bibliotek og Uddannelse marts

Bibliotekar og underviser komplementerer hinanden i et praksisfællesskab Resultater Forventer hinandens deltagelse Bibliotekar deltager i udviklingsgrupper med undervisere Bibliotekar kan igangsætte diskussion på møder med undervisere Bibliotekar kan stå for oplæg, kan styre debat i undervisergruppen Fælles udviklingsprojekter Videndeling – og udvikling af nye forståelser og ny viden Bibliotek og Uddannelse marts

18Bibliotek og Uddannelse marts 2009

”Valgfag” Vidensøgning i en videnskabsteoretisk ramme’ Indhold  Opnå indsigt i de videnskabsteoretiske perspektiver i forbindelse med søgning og vurdering af kildemateriale  Tilrettelægge en søgeproces  Kritisk vurdere og udvælge fagspecifikke kilder  Lagre og genfinde information til personligt brug  Fremstille og formidle et skriftligt produkt inden for et selvvalgt  emne, der beskriver og reflekterer ovenstående  Kritisk vurdere og definere fagbegreber i relation til det valgte  Fremlæggelse: Mundtligt og skriftligt  Bestå  ETCS point  14 dage Bibliotek og Uddannelse marts

Mentorstøttet efteruddannelse for ergoterapeuter og fysioterapeuter i praksis – et forskningsprojekt Formål  At udvikle de fagprofessionelle kompetencer i vidensøgning og informationshåndtering  At styrke grundlaget for evidensbaseret praksis  At fremme kommunikationen på tværs af professioner på arbejdspladsen Akkrediteringskrav til uddannelserne Bibliotek og Uddannelse marts

Samarbejdspartnere  Praksis – 9 arbejdspladser  Ergoterapeut- og Fysioterapeutuddannelserne i VIA University College,  Campus Holstebro  Uddannelsernes biblioteksfunktion  Udviklingsdivisionen i VIA, Campus Holstebro  Knowledge Communication Lab, ASB, Aarhus Universitet  Danmarks Biblioteksskole Bibliotek og Uddannelse marts

Projektets grundtanke  Det er en fordel, at efteruddannelsen finder sted ved, at underviser og bibliotekar (mentorer) kommer ud på arbejdspladserne, så uddannelsen kan foregå i vante omgivelser, tilpasset den lokale kontekst.  Underviser og bibliotekar skal både støtte og sparre med deltagerne samt sikre, at hele arbejdspladsen får udbytte af uddannelsen ved at understøtte videndelingen med kollegaerne.  Den praksisnære læring fremmer synligheden af vidensøgninger i det daglige arbejde Bibliotek og Uddannelse marts

Projektets opbygning  En fælles undervisningsdag (teori)  En praktisk del som foregår på arbejdspladsen  En netbaseret del  En fælles workshop (1 dag) med mulighed for fordybelse og  vejledning  En afsluttende ½ undervisningsdag med evaluering af egen søgeproces I alt 30 undervisningstimer Bibliotek og Uddannelse marts

Citat ”Særlig vigtigt har det været, at både fagperson (ergo/fys) og bibliotekar netop er fagpersoner med viden om fagbegreber og viden om fagdatabaser. Fra tidligere erfaring ved jeg, at hvis det blot er en bibliotekar fra et andet fagligt felt, så er der ikke søgebase kendskab og fagbegrebskendskab, der matcher de faglige behov, jeg sidder med som den lærende i søgeprocessen. Kombinationen af fagbibliotekar og faglig vejleder har været en optimal kombination” Bibliotek og Uddannelse marts

Forventede resultater  Udvikling og implementering af fagprofessionelle informationskompetencer i praksis  Styrkelse af grundlaget for evidensbaseret praksis  Udvikling af en netbaseret ordbog:   Innovation og organisationsudvikling Bibliotek og Uddannelse marts

Åben afrunding  Bibliotekarens og underviserens selvforståelse  Nye rum og nye relationer  Arbejdsfællesskaber som identitetsskabende arbejdsplatforme  Ændret organisatorisk forståelsesramme  Behovsstyring  Traditionelt versus udvikling Bibliotek og Uddannelse marts