Kulturforståelse niveau C Introduktion til faget august 2007

Formål med faget Formålet med kulturforståelse er, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer. Gennem arbejdet med kulturelle processer fremmes mulighederne for at begå sig i en verden præget af kulturel mangfoldighed. Endelig skal eleverne udvikle deres viden om og forståelse af kulturel forandring

Faglige mål Eleverne skal kunne: – identificere og beskrive kulturelle udtryksformer – redegøre for forskellige materialetyper ud fra udvalgte kulturteorier – reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturel proces – anvende relevant kulturteori med henblik på at foretage en tværkulturel sammenligning – præsentere en kulturanalytisk problemstilling med udgangspunkt i eget indsamlet materiale.

Kernestof Kernestoffet er: – kulturelle udtryksformer i tid og rum – teorier om kultur og identitet – kulturanalytisk terminologi – kulturmøder – kultursammenligning – det nationale og det globale – interaktion og kommunikation på tværs af kulturer – kulturelle undersøgelsesmetoder

Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret i 4 forløb, hvor hovedvægten i de enkelte forløb lægges på henholdsvis: – kulturteori – Det starter vi med ud fra bogen ”Det kulturelle møde” – kulturmøde – ikke-vestlig kultur – kultursammenligning

Kulturmødet Et kulturmøde sker ofte mellem to vidt forskellige kulturer i mødet mellem to landes befolkningsgrupper. Det kan være på en rejse eller i forbindelse med udstationering, men det kan også være inden for Danmarks grænser i mødet med andre etniske befolkningsgrupper. Mødet kan finde sted på et sprogcenter, på en arbejdsplads eller på en skole. Alle de steder hvor to kulturer møder hinanden. Her vil forskellene mellem de to kulturer og kompleksiteten af mødet variere alt efter, hvor forskellige kulturernes kerneværdier er. Kulturmøder behøver ikke kun at være møder mellem folk af forskellig etnicitet. Kulturmøder optræder i mange sammenhænge. Det kan være generationsmøder, jyder møder københavnere, land møder by osv.,

Ikke-vestlig kultur Elevindflydelse Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om og medvirkende i processen. Hvad vælger vi imellem, og hvorfor vælger vi det, som vi gør? Følgende kriterier kan diskuteres: En kultur med størst mulig kontrast til dansk kultur. En kultur, som eleven har en realistisk mulighed for at stifte bekendtskab med. En kultur, som eleverne kender lidt til. En kultur, som de intet kender til. At arbejde med en kultur, der udviser stor kontrast til det kendte, er ingen dårlig idé. For det første er det umiddelbart spændende. For det andet er kontraster på mange niveauer en kilde til forståelse af både den fremmede kultur, men også af ens egen. Kulturer, som eleverne har en realistisk mulighed for at stifte bekendtskab med i deres fremtidige job, er fx kulturer, der er i en rivende udvikling. Det kunne fx være Kina eller Brasilien. Det er lande, som danske virksomheder i højere grad vil handle med i fremtiden, og samtidig lande, hvor medarbejdere udstationeres. Da disse lande er i mediernes søgelys, forefindes der meget aktuelt og supplerende materiale på nettet og i aviserne. Helt optimalt vil det selvfølgelig være at tage på studietur til det pågældende land. Det er en oplagt mulighed for feltarbejde, og elevernes interesse skærpes betydeligt i undervisningen.

Kultursammenligning Eksempler på forløb: Børneopdragelse i danske og muslimske indvandrerfamilier i Danmark. Politiske kulturer i Europa (sammenligning mellem f.eks. den danske, den spanske og den ungarske politiske tradition og kultur) Opfattelse af etik og moral i henholdsvis Europa og Japan Barndom og opdragelse. En moderne dansk opfattelse, sammenlignet med en buddhistisk og en muslimsk opfattelse. Det forløb som herunder vil blive beskrevet: Familie- og kønsrollemønstre i Danmark og Italien

Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af arbejdsformer, således at eleverne i stigende grad reflekterer over valg af materiale, teori og metode. Arbejdsformerne skal veksle inden for og mellem de forskellige forløb. Hovedvægten skal lægges på elevaktiverende arbejde. I et af forløbene skal der indgå materiale, som er indsamlet via egne feltstudier

Samspil med andre fag Når kulturforståelse optræder som studieretningsfag, indgår det i samspil med andre humanistiske og samfundsvidenskabelig fag om internationale og tværkulturelle problemstillinger Det er oplagt at lave noget fælles med SH, som I jo også skal have mig i.

Løbende evaluering Efter hvert forløb foretages en evaluering, således at eleverne får en klar opfattelse af det faglige standpunkt og udviklingen heri. Evalueringen danner desuden grundlag for den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen

Prøveformer Der afholdes mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende prøveformer: a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. b) Mundtlig prøve på grundlag af dels eksaminandens egne feltstudier, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del omfatter en præsentation af eksaminandens feltstudier suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det ukendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation.