Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.

Præsentationer af emnet: "Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou."— Præsentationens transcript:

1 Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou

2 Faglige mål Eleverne skal kunne:
redegøre for matematiske problemstillinger, kunne vurdere, udvælge og anvende metoder til løsning, herunder it-baserede løsningsmetoder, af disse genkende og skifte mellem verbale, grafiske og symbolske repræsentationer af matematiske problemstillinger, vurdere i hvilke tilfælde de forskellige repræsentations-former er hensigtsmæssige, samt udvælge og anvende en hensigtsmæssig repræsentationsform på en given problemstilling argumentere, herunder føre bevis, for centrale udsagn fra algebra og geometri samt fra matematisk analyse

3 opstille og håndtere formler, herunder oversætte mellem matematisk symbolsprog og dagligt talt eller skrevet sprog, og anvende symbolsprog til løsning af problemer med matematisk indhold gennemføre modelleringer ved anvendelse af variabelsammenhænge, vækstbetragtninger, arealbetragtninger, plangeometriske eller trigonometriske betragtninger, statistiske databehandlinger eller finansielle modeller og have forståelse af den opstillede models begrænsninger rækkevidde formidle matematiske metoder og resultater i et hensigtsmæssigt sprog.

4 Kernestof Kernestoffet består af emner fra algebra og geometri, matematisk analyse, beskrivende statistik samt finansiel regning. Kernestoffet inden for algebra og geometri er: rette linjer: linjer, ligninger, uligheder, polygoner, lineær programmering og følsomhedsanalyse flerleddede størrelser: regning med parenteser, ligninger, uligheder og faktorisering geometri og trigonometri: klassisk geometri og trigonometri vektorer i planen: koordinater og regneregler; anvendelser.

5 Kernestoffet inden for matematisk analyse er:
grundlæggende funktionskendskab: det generelle funktionsbegreb, polynomier, eksponentielle funktioner, logaritmefunktioner, potensfunktioner, trigonometriske funktioner og stykkevis definerede funktioner; grafer, fortegn og monotoni; omvendte funktioner; sammensatte funktioner; funktioner af to variable (lineær og kvadratisk programmering) differentiation: monotoniforhold, krumningsforhold og ekstrema; tangenter og vendetangenter; regneregler integralregning: ubestemte og bestemte integraler; regneregler og arealer.

6 Kernestoffet er endvidere:
beskrivende statistik med diskrete og grupperede variable rentesregning, herunder annuitetsregning og kapitalværdi som funktion af tiden.

7 Arbejdsformer Gruppe-, emne- eller casearbejde skal prioriteres som arbejdsform, når eleverne arbejder med fagets undersøgende sider og anvendelser af faglige metoder og modeller. I forløb, hvor der arbejdes med opbygning af og indsigt i matematiske teoriområder, skal lærerstyret undervisning kombineret med individuelt arbejde prioriteres som arbejdsform.

8 Emneopgaver I tilknytning til de enkelte hovedemner skal eleverne individuelt udarbejde en emneopgave, der sammenfatter de centrale dele af emnet og dokumenterer de faglige mål, der er opnået gennem arbejdet hermed. Emneopgaverne skal tilsammen bredt dække fagets indhold.

9 Opgaveregning Træning og fastholdelse af færdigheder skal ske gennem løbende arbejde med mindre træningsopgaver, multiple-choice-opgaver eller tilsvarende. Der skal endvidere arbejdes med traditionelle individuelle opgaver til aflevering. Dette arbejde skal udgøre ca. 2/3 af elevernes samlede skriftlige arbejde

10 IT Anvendelse af it-redskaber, herunder lommeregner, er en integreret del af matematikundervisningen. I undervisningen indgår træning i at udvælge og anvende it-programmer og lommeregnere til beregninger, til håndtering af større datamængder og til grafisk repræsentation af sammenhænge. It anvendes endvidere til træning af basale færdigheder, ligesom test kan gennemføres ved hjælp af it. I undervisningen skal it-redskabernes muligheder for grafiske repræsentationer og visualiseringer udnyttes til støtte for udviklingen af elevernes matematiske intuition og kreativitet.

11 Prøveformer - mundtlig
Der er to mundtlige prøveformer: Prøveform a) : Mundtlig prøve på grundlag af et antal spørgsmål stillet inden for fagets emner. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens besvarelse af eksamensspørgsmål i tilknytning til et fagligt emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

12 Prøveform b) : Mundtlig prøve på grundlag af en af de af eksaminanden udarbejdede emneopgaver.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Det afgøres ved lodtrækning, hvilken af de udarbejdede emneopgaver der er grundlag for prøven. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af centrale dele af emneopgaven med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

13 Prøveformer - skriftlig
Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgave-sættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.