At være vejleder og coach

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
Refleksion i kommunikationen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Lærings- og praksisfortællinger:
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Ledelse i Praksis – 4. aften
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Supervision og faglig feedback
Darum skole 4. november 2013.
Kommunikation og vejledning
Kulturen i forandringsprocesser
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Lektor, phd forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Rene B Christiansen kompetenceudviklingen og lærerne…
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Fællesskaber for Alle Forældres betydning for børns
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Omgangstone og kollegialitet
Kodeks for offentlig topledelse
Vejlederens kommunikation
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Lærings- og praksisfortælling
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
AKT på Dybbøl Skolen.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Anden information Delprojekt III: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Alice Nissen, VIA Birgitte Lund Nielsen, VIA & AU.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
LÆRING, DER SES!.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Bachelorprojektvejledning?
It som transferværktøj
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Ledelse i Center for autoteknologi
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Værktøj: Check dine relationer
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

At være vejleder og coach Jacob Davidsen jackd@id.aau.dk eLearning Lab –center for user driven innovation, learing and design 28 juni 2012

Lidt om mig PhD-studerende ved Aalborg Universitet Arbejder med børns læring med og omkring touchskærme i klasseværelset Betydning for elevernes muligheder Lærernes og elevernes roller Er pt. tilknyttet Baunehøjskolen her i kommunen og følger deres tabletprojektet.

Lidt facts om it-integrationen og praksisnær kompetenceudvikling i skolen Baseret på rapporter inden for de sidste par år Slagelse-rapporten KMD-rapporten EVAs rapporter it skolen Ressourcepersoner i skolen

Hovedtræk fra rapporterne Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Slagelse, 2011)

Hovedtræk fra rapporterne It i skolen (2009): Ekspertgruppen anbefaler, at kompetenceudvikling i it ses i tæt relation til de faglige mål og fagdidaktikken Der er et stort potentiale i lokal og praksisnær kompetenceudvikling og i, at skolerne arbejder aktivt med at udvikle den pædagogiske og didaktiske videndeling blandt lærerne…

Hovedtræk fra rapporterne Tallene fra KMD-rapporten (2012) viser, at lidt mere end 50 % af lærerne har behov for praksisnær vejledning (9% ofte og 44% nogle gange) Men hvad menes med praksisnær vejledning?

Brug af ressourcepersoner i Københavns Kommune 2010 Lokale traditioner for samarbejde og videndeling Rammer og vilkår for arbejdet Procedurer for brug af vejledere Betydningen af synergi og samspil mellem vejlederfunktioner Diskuter 2 og 2: Hvilken tradition har skolen for vejledning mellem lærere? Hvordan samarbejdes der om undervisningsopgaven? Hvordan indoptages og deles ny viden på skolen? Brug af ressourcepersoner i Københavns Kommune 2010

En digital skole Investeringer i it Nye lærer- og elevroller Projektvirk-somhed Eksplicit lærings- forståelse Ledelses-mæssig opbakning til forandrings-processer Ikt-pædagogisk kompetence-udvikling Kompetence-udvikling

Davidsen og Georgsen om integrationen af it i skolen: Stilladsering af aktiviteter omkring lærernes praksis Kontinuerlig ikt-pædagogisk støtte til lærerne Ejerskab blandt deltagerne til projektet Ledelsen skal forestå og opmuntre til ikt-pædagogisk udvikling Projekter opdeles i faser med tilhørende fokusområder Systematisk erfaringsopsamling, evaluering og videndeling er nødvendig for en kontinuert udviklingsproces

Lidt om læring og viden

Hvad er viden?

Hvad er viden?

Læringsforståelsens betydning for vejledning Inden for en sociokulturel forståelsesramme: Læring er grundlæggende social Læring er situeret i specifikke kontekster Læring er distribueret mellem personer Læring er medieret

Hvordan lærer vi? Diskuter 2 og 2, hvordan børn lærer. Diskuter 2 og 2, hvordan børn voksne. Hvad er forskellen?

Læring og viden Vores forståelse af læring og viden har betydning for, hvordan vi vejleder både børn og kollegaer. Det drejer sig blandt andet om forholdet mellem vejleder og den vejledte Gensidighed Tillid Respekt Dialog Handling Magt

kommunikation og vejledning

Kommunikation Løw: Mennesker kan ikke ikkekommunikere Enhver kommunikation har et indholds- og relationsaspekt Karakteren af en relation bestemmes af punkteringen af kommunikationsforløbet mellem dem, der kommunikerer Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt Al kommunikation sker i relation

Vejledningssituation Sag Aktør1 Aktør2

Løw om vejledning Tre traditioner: Handlingsorienteret vejledning med læringsmetaforen ”læring gennem handling” Reflekterende vejledning med læringsmetaforen ”læring gennem samtale og refleksion” Samskabende vejledning med læringsmetaforen ”læring gennem dialog, refleksion og fortælling”

Vejledningsformer/typer Vejledning som praksislæring og modellæring Vejledning som mentoring Vejledning som refleksion over handling Vejledning som reflekterende processer og positioner Vejledning som løsningsfokuseret samtale Vejledning som bevidnende positioner – narrativ vejledning

Vejledningsrum (Løw) Spørgsmål Svar Vejvisning Vejsøgning Intervision Konsultation Supervision Rådgivning Svar Vejvisning Vejsøgning

Typer af spørgsmål Linære Cirkulære Strategiske Refleksive Hvem gjorde hvad og hvordan? Cirkulære Flere spørgsmål som finder frem til information, der gør en forskel for den vejledte Strategiske Spørgsmål der får den vejledte til at handle efter dommerens forholdemåde til sagen Refleksive Hvad tror du, din menter vil mene om din reaktion

Rollen som vejleder Rollen som vejleder i forhold til børnene Hvad kendetegner denne rolle? Hvordan kommunikerer vejlederen med børnene? Hvilke rammer opsætter vejlederen for børnene?

Rollen som vejleder Rollen som vejleder i forhold til børnene Hvad kendetegner denne rolle? Hvordan kommunikerer vejlederen med kollegaerne? Hvilke rammer opsætter vejlederen for kollegaerne?

Vejledning kræver refleksion over egen praksis Hermansen arbejder med fem niveauer: 0: Ingen refleksion over læring 1: Blind afprøvning 2: Lærerprocessen reflekteres og nye veje til læring søges 3: Refleksion over refleksion 4: Reflekterer sin refleksion som reflekterende sin læringsproces

Hvad kendetegner en vejleder? Spørger og forklarer ”fikser” ikke tingene uden forklaring – sidder på sine hænder i vid udstrækning Viser den vejledte situationen gennem spørgsmål og demonstration Lytter Reflekterer selv og skaber refleksive processer med den vejledte

Vejledning…i forhold til it og faglighed er ikke blot it-vej-ledning, men udviklingen af Fælles engagement Fælles repertoire Fælles praksis Wenger Kort sagt handler det om at udvikle et fælles sprog for refleksion og handling.

Nøgleord for vejledning Gensidig tillid Gensidig afhængighed Strategier for vejledning Iagttagelse af situationen og sin egen iagttagelse

Vejledningssituation Sag Aktør1 Aktør2

Slut på oplæg Hvad har I lært? Hvad skal man være opmærksom på i en vejledningssituation? Videre til en af dagens opgaver

Øvelse Med udgangspunkt i et punkt fra fællesmål skal I vejlede en i jeres gruppe – husk på de forskellige vejledningsformer. Hver person vejleder en i gruppen Vejledningssituationen optages på mobiltelefon og gennemses med resten af gruppen (mere herom om et øjeblik).

Observationsskema Se optagelsen Se optagelsen igen Ingen snak Alle skriver deres observationer ned og de præsenteres for gruppen Se optagelsen igen Stop videoen, når I ser en interessant situation Sæt ord på den og diskuter vejledningsformen I skriver sammen – hvad sker der, hvordan forløber samtalen, relationen, osv.

Hjælpeark Hvilke type vejledning? Hvilke type spørgsmål? Forholdet mellem det nonverbale og verbale? Vejleders/vejledtes position i samtalen? Hvem styrer samtalen? Hvem reflekterer? Hvem handler?

Kommentarer og feedback Diskuter faldgruber ved vejledning Hvad skal I huske og hvad har I lært? Hvordan kan I bruge dette i jeres blogindlæg?

“What people have made they can understand; what people have made, people can change” (Hymes, 1972:xxxvii).