Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.

Præsentationer af emnet: "Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune."— Præsentationens transcript:

1 Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Anerkendelse Oplægsholder: Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd

2 Det helitropiske princip
Det heliotropiske princip Det helitropiske princip

3 Værdsættende samtale Følelser smitter værre end influenza.
Glæde er relationelle vitaminer Kun det vi tillægger betydning bliver betydningsfuldt

4 Værdsættende samtale Børn lever op til vores forventninger; både positive og negative. Børn fødes med vilje til at samarbejde.

5 Udvikling sker i relationen.
Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen: forløbet, kvaliteten, Kvaliteten af samværet har betydning for barnets udvikling.

6 Sprog skaber identitet
Jo oftere et barn får at vide, at det driller. Jo mere er den eller de, der kalder barnets handlinger for dril, med til at skabe dette barn som en, der driller. Vores forventninger får os til at lægge mærke til adfærd, der peger i retning af det forventede Eksempel; barn der kommer hjem fra bh.kl. og fortæller at hun ved læren godt kan li’ hende.

7 Hvorfor er det vigtigt at fokusere på anerkendelse?
Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Alle har brug for at føle sig værdsat og værdifuld – at være anerkendt for den man er på ”godt og ondt”. Inklusionsperspektivet: Vægter rummelighed og miljøets evne til at bære forskellighed. Ansvar for at ingen holdes udenfor. I inklusion er alle allerede til stede. Miljøets (det pædagogiske miljøs) evne til at forandre sig således at det enkelte barn med sine sæegne behov kan rummes og barnets betingelser for udvikling skabes. Assimilationsperspektivet: Piaget: Intelligens er at stræbe efter tilpasning (assimilation) Barnets tilpasning til miljøet Institutionen forventer at barnet optager institutionsmiljøet som en del af sin udvikling. Eksempel: vuggestuebarn der skulle lære at gå i børnehave. Evne til at tilpasse sig. (hvis barnet ikke tilpasser sig er det barnets problem ikke institutionens) Eksempel: barn der havde kulturchock.

8 Forskel på ros og anerkendelse
en vurdering Skaber afhængighed Kræver en handling

9 Forskel på ros og anerkendelse
Er en følelse jeg lader dig være ekspert på egne oplevelser Når du ser mig ser jeg mig selv (identitetsdannelsen). Skaber uafhængighed

10 Anerkendelse Det er da ikke noget at være ked af.
Voksne vil gerne ordne. Børn oplever verdenen uden filter. Børn fortolker ikke, analyserer ikke Vurderer ikke. De sanser og oplever unplugged Det er i orden at være ked af det. Børn er dejlige. Børn er ærlige. Børn er ikke fedtede med deres følelser. Når de er glade, er de glade – når de er kede er de kede. Et barn kan hulke helt trøstesløst over en mistet ballon eller en tabt is. Som voksne bliver vi nemt usikre over al den uhæmmede sorg. Vi har selv været børn engang og også vi var omgivet af voksne, som var usikre over vores følelsesudbrud. Disse voksne lærte os at ”tage os sammen”. -så nu puster jeg, så er det væk Her tag sutten Det er da ikke noget at tage sådan på vej over Shh-shh vær stille, du forskrækker jo alle de andre børn Hvis du skal hyle, så gå udenfor. Voksne holder af at ordne og være handlekraftig. Hvis vi kan gøre noget, føler vi os værdifulde. Hvis vi er hjælpeløse, bliver vi usikre. Et grædende barn der er udviser stor sorg over at ballonen fløj væk, hensætter os i forvirring og måske endda irritation – herregud det det var jo bare en ballon! Barnet er ikke modtagelig for rationelle udlægninger. Barnet har mistet. Barnet har netop stiftet bekendtskab med oplevelsen af at miste noget som det var glad for. Graden af værdi og erstatningsmuligheder er ikke med i dets overvejelser. Det sørger. Følelser er ofte forbundet til tidligere oplevelser. Når følelsen af tab dukker op, trækker den andre beslægtede erfaringer og følelser med sig. Du kender det helt sikkert selv. En duft af en bestemt parfume, en melodi der vækker minder osv. Rigtig mange sanseindtryk trækker en række følelser med sig.

11 Anerkendelse Afledning og tilgængelighed Børn øver sig.
Anerkend følelser i stedet for at fornægte eller afvise Accepter følelsen i stedet for at gøre dem forkerte Hvis sorgen trækker ud i lang tid, er det muligt at tilbyde afledning. ”skal vi gå en tur hen til gyngerne?”, men husk at barnet har lov til at afvise. Barnet kan selv mærke sine følelser og behov, og du kan ikke finde på noget der er tilnærmelsesvist så godt som det barnet selv mærker og siger. Det allervigtigste er at anerkende barnets følelser og bekræfte barnets ret til at have dem. ”man kan blive meget ked af det når man mister noget man er glad for. Det ved jeg godt”. Hvis trøsten ikke indfinder sig og din tålmodighed er ved at slippe op, så tag en voksenbeslutning. Tillad barnet at være ked af det og fortæl barnet at du lige skal vande blomsterne eller hvad nu vælger lige at gøre. Tilbyd barnet at være med, hvis det siger nej skal du blot sørge for at være tilgængelig. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forvise barnet eller isolere dig selv. Følelser skal have plads og lov – jo mere de ikke må være der jo mere fylder de og trænger sig på. Giv ikke barnet skamfølelse – vis du er glad for det. Følelser skal ikke forsvinde – de skal falde på plads. Børn øver sig i disse færdigheder fra de er helt små. Vi kan ikke bearbejde ved at fornægte og afvise. Vi kan ikke få følelser til at gå væk ved at gøre dem forkerte. Kun når vi magter at vælge at rumme de følelser vi møder kan vi give ro til at lade kroppen bearbejde og sindet hele.

12 Sig Ja. Gør plads til begejstring Gå med i stedet for imod
Anerkend barnets behov Lidt magi gør godt i maven: Anerkendelse frem for afvisning Respekt frem for latterliggørelse Loyalitet frem for slåskamp. Erstat regler og forbud med noget man må og kan. I stedt for; man må ikke løbe på gangen - man må løbe ude på legepladsen. Man må ikke have sutten når vi leger – man må have sutten når man er ked af det og når man skal sove. I skolen oplevede jeg mange regler og forbud – når nogle forbrød sig mod reglerne blev de sendt ind til inspektøren eller straffet med eftersidning, eller forældrene blev kontaktet. Dette kan sætte spørgsmål ved, om børn bliver i stand til at tackle livets modgang og forbistring, når der bliver oprettet et forbud for at løse et problem? Lige fra vuggestue, dagpleje, børnehave og frem til de store lømler i teanagealderen , mener jeg vi skal sige JA og Giv tilladelse. Vi skal give plads til begejstring, eksperimenteren og fejltrin. Vi skal stå børnene bi, når de laver brølere, vi skal støtte dem i at udvikle og forfine deres færdigheder og kompetencer. Vi skal lære dem at turde, frem for at dukke sig - vi skal give dem opmuntring til at møde livets øretæver. Vi skal skabe begejstring, vi skal motivere og gøre det interessant at være med GÅ MED I STEDET FOR IMOD: børn har brug for vejledning og guidning og respekt. De har brug for gennemskuelighed og tydelige voksne. Børn vågner ikke om morgenen med ønsket om at irritere de voksne eller bryde vore regler. De ønsker at høre til – at være en del af et meningsfyldt fællesskab – at have betydning for andre mennesker. ANERKEND BARNETS BEHOV: sig Ja, uanset hvilken forespørgsel, krav, behov du møder hos barnet. Det kan godt være du ikke kan opfylde barnets behov, ønsker og krav, men du kan anerkende barnets motiv eller følelse bag ønsket eller kravet. Ja, jeg kan godt forstå du har lyst til en is. Jeg har bestemt du må vente med at få is til en anden dag. Ja,jeg kan godt se du har lyst til at lege med traktoren. Når Peter er færdig med at leg med den må du leg med den. EKSEMPEL: conconesere der kom i bh. LIDT MAGI: At sige JA er ikke et trylleord, men lidt magi er der alligevel. Vi er sammen om det her. Jeg kender det godt. Vi klarer det os to. Selvfølgelig må du komme hen til mormor. Når du har sovet 2 gange skal vi rigtig nyde at besøge mormor. Jeg kan godt forstå du trænger til en fridag. Det gør jeg også nogle gange. Det kan bar ikke altid lade sig gøre – så må man vente.

13 Værdsættende samtale Talemåder: Giv kun barnet reelle valg.
Tal ud fra dig selv – påtag dig det positive lederskab (forældrerolle). Sig hvad du vil have barnet skal gøre frem for at sige hvad det ikke må Når du vælger at sige nej til noget skal du mene det og gennemføre det, men således at du bevarer den gode stemning.

14 Værdsættende samtale Konflikter:
Anerkend årsagen til konflikten (følelsen bag) Påtag dig det positive lederskab (forældrerolle) Børn har brug for gode rollemodeller – der er troværdige og beundringsværdige.

15 Her går min grænse! Betingelser for at få sine grænser respekteret og overholdt er: At den voksne tager ansvar At den voksne er personlig At den voksne ikke kritiserer.

16 Her går min grænse. Den manglende respekt for andres grænser kommer aldrig fra barnet i første omgang.. Det er altid de voksne der begynder. Eksempel: Barn der har fået en bil i fødselsdagsgave –

17 Hvorfor? Fordi….. Mange har fået for vane at følge deres sætten grænser op med forklaringer. Det er ofte en dårlig ide. Barnet koncentrerer sig om forklaringen og ikke om grænsen Grænsen bliver derfor sekundær og sandsynligvis glemt. Giv kun forklaring, når barnet selv beder om det – viser det er interesseret i forklaringen.

18 Jeg – Du – Man Hvordan sætter jeg grænser?
Formuler dig personligt: ”Jeg vil ikke ha’…” fremfor ”du må ikke..” Jeg vil gerne ha’ … fremfor ”du skal..” Børn vil generelt være indstillet og imødekommende overfor deres forældres behov – de vil gerne respektere mennesker, men ikke ting. Vis barnet at du tager ansvaret for egne ting/normer – så lærer barnet også at tage ansvar for egne ting/normer.

19 3 dialogformer (ICDP) Følelsesmæssig dialog Meningskabende dialog
Vis glæde for barnet Se barnet initiativ – juster dig Inviter til samtale – lyt og svar Giv anerkendelse Meningskabende dialog Fang opmærksomheden Fasthold opmærksomheden . Vis følelser og entusiasme Forbind oplevelser – uddyb og forklar Guidende – vejledende dialog Fortæl hvad det må og skal. Trin for trin. Afgræns.

20 Den voksne er ansvarlig for relationen.

21 Dette var mit oplæg! Har du spørgsmål eller kommentarer?

22 Tak for jeres opmærksomhed.
Husk: Glæde smitter værre end influenza! ”Den gode stemning” har betydning for jeres børns udvikling. Marianna Egebrønd