Didaktisk relationstænkning – begreberne. Kjeld Fredens

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

på seminariet Tankegange og indhold
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Den gode fortælling som læringsredskab
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Undervisningsplanlægning
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Forældremøde X årgang.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Kunsten at kunne tænke op
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Literacy I Leg Early Years Transistion Programme Ole Henrik Hansen Tirsdag, d. 17. februar 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Ledelse af innovation og kreativitet
Den gode medarbejder Hvad er en god medarbejder?
Krop og læring Karen Barfod,
27. Sep 2012 Line Fredens Violinist, kandidat og solistklasse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
En, to, tre Kjeld Fredens Ifølge Piaget har børn ingen sans for tal, før de er fire til fem år. Ingen konservering for tal. Piagets teori har haft stor.
Anerkendelse af kompetencer - motivation til kompetenceudvikling
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Organisatorisk læring
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
Niveauer for læring i organisationen
Tidsplan for eksamen 40s umd
Evaluering - metoder og værktøjer -
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Velkommen Teknologi historie – 2. Øvelsesgang. Agenda 1. Siden sidst 2. Genopfriskning: De tre niveauer 3. At arbejde Begrebsorienteret™ 4. Lektier 5.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Praktikforberedelse - på ‘seminariet’. Indhold Hvordan forstår vi arbejdsdelingen? – Forholdet mellem teori og praksis Hvordan arbejder vi med vores del.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
”Neuroleadership” Innovation og ledelse. Hjernen som medspiller
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Highlight anden linje i overskriften ved at markere ordet(ene) og vælge Overskrift-fonten VIA Type Office regular Vælg layout/design 1. Højre klik udenfor.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
KIE OG L ÆRINGSSTILE - Innovative metoder i fagene 2009.
Transfer i AMU - Arbejdet med efter processen TUP Midtvejsevaluering onsdag den 14. Marts Roskilde Tekniske skole Sissel Kondrup, Forskerskolen i Livslang.
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Henriette Hayton – Den Nye Friskole
Den naturvidenskabelige metode
Livsførelse – handleplan - pædagogik
Webinar om evaluering af elevudbytte
Skolepraktikinformation
Leg, kreativitet dannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Didaktisk relationstænkning – begreberne. Kjeld Fredens Mål: At formulere hensigten med en udvikling/undervisning. Skeln mellem læringsmål og undervisningsmål. Pas på mål-middel-tænkning. Skeln mellem holdnings-, færdigheds-, og vidensmål. Læringsforudsætninger: Elevens forudsætningerne for at tilegne sig læringsmålene. Praktiske, følelsesmæssige, sociale og intellektuelle/kognitive forudsætninger. Fokus på konfluent pædagogik. Rammefaktorer: De ydre faktorer som kan fremme eller hæmme et forløb herunder lærerens/pædagogens personlige egenskaber, holdning til den enkelte elev og faglige viden. Indhold: De kundskaber som er vurderet i forhold til 1) samfundets interesser og værdier, 2) fagets egenart og struktur og 3) elevens behov og interesser. Læreprocesser: Læreprocesser (læringsteorier) og arbejdsformer (instruktion, gruppearbejde, problemorienteret). Læringshierarki: fra elementære læringsformer til skabende aktiviteter. Læring med forståelse og kompetenceudvikling. Oplevelse, handling og forståelse. Vurdering: Hvad skal vurderes (lærerens eller elevens indsats), hvornår (før, under og efter), hvordan (måling, eksamen, egenvurdering) for hvem og hvorfor? Tegn: En vurdering med fingeren på pulsen. At lære er først og fremmest at betragte et stof, en genstand eller et væsen, som noget der udsender tegn.

Læringshierarki Bjørgen I: Det amputerede og det fullstendige læringsbegreb. Norsk pedagogisk tidsskrift nr. 1, 1992. Selvinitieret, skabende læring indenfor leg, kunst, videnskab, håndværk (kreativitet) Selvstændigt læringsarbejde indenfor givne rammer Skolelæring, instruktion på sygehus og i militæret Adfærdsformning og programmeret læring Klassisk betingning, habituering

Når tingene taler til os Kjeld Fredens Eksplicit Forståelse Som tegn på erkendelse. Semantisk hukommelse Som redskab for handling. Procedural hukommelse Oplevelse Handling Som indhold i sansningen. Personlig hukommelse Implicit

Læring og læringsstil Kjeld Fredens Læring gennem oplevelse, handling og forståelse Læringsstile Forståelse: Kendsgernings- mennesket Handling: Handlingsmennesket Oplevelse: Helhedsmennesket Forståelse Oplevelse Handling

Tre læringsstile - tre brikker på brættet Kjeld Fredens Kendesgerningsmennesket Egenskaber Mere konvergent end divergent Struktureret, analyserende, fokuseret Forbereder sig meget Lærer for at forebygge fejl Ønsker sikkerhed og stabilitet Vejledning Give tid Gennemgå de enkelte dele Instruktion Induktiv metode Handlingsmennesket Egenskaber Lærer i handlingen Går lige på opgaven Lærer af sine fejl (forsøg-og-fejl) Tåler usikkerhed Vejledning Sætte rammer for opgaven, gøre den enkel men tiltrækkende og øg dens kompleksitet – og hold dig så væk Helhedsmennesket Mere divergent end konvergent Tænker/oplever i helheder ”Den stille elev” ”Kunstnerisk” og receptiv Idéskabende Skab oplevelser af sammenhæng og helhed Skab billeder Deduktiv metode

Hukommelse for fremtiden Prospektiv hukommelse/funktioner Prospektiv (fremadskuende) træning går ud på at huske det, der skal ske i fremtiden. Det er en vigtig side af vor hverdagshukommelse at kunne følge op på vore hensigter, at huske at tage medicin, ringe op og sige tak for sidst og sikre, at det sker. Det er en kompleks kognitiv funktion, som ikke mindst trækker på forestillingsevnen. Man kan ikke tale om en prospektiv hukommelse, men om en kognitiv proces som kan sikre, at man lever op til egne intentioner (Dobbs og Reeves, 1996). Dobbes AR og Reeves BM: Prospective memory: More than memory. I M. Brandimonte, GO Einstein og MA McDaniel (red.). Prospective memory: Theory and applications. Mahwah, NJ: Erlbaum, 1996 Frontopolare cortex

Kreativitet Kjeld Fredens Domæne Individ Felt

To former for tænkning På hvor mange forskellige måder kan man bruge mursten? Konvergent tænkning Divergent tænkning Hvad består en mursten af?

Litteratur Vidensamfundets virksomhedsmodel? Kompetencerådet, Mandag Morgen, 2001. Den motiverede medarbejder – kompetencemiljøer i praksis. Kompetencerådet, Mandag Morgen, 2002 Fredens K: Et læringsmiljø for den kompetente medarbejder. I Steen Hildebrandt og Søren Brandi (red): Kompetenceguldet, Børsen, 2000. Kjeld Fredens er forfatter, selvstændig forsker og ledelseskonsulent. Han arbejder for tiden i KVIS (www.kvis.org), har været læge og lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklingschef ved Vejlefjord Center, vismand i Kompetencerådet og redaktør af tidsskriftet Kognition & Pædagogik. Han er desuden censorformand ved Masteruddannelse i Læreprocesser ved Videnscenter for Læreprocesser og modtager af FTF´s kulturpris 97. Har brugt de sidste 30 år på at skrive om og forstå hvilke handlinger og tankeprocesser, der ligger til grund for læring, kreativitet og samarbejde. Forfatter til bogen Mennesket i hjernen – en grundbog i neuropædagogik. Systime, 2004. fredens@post4.tele.dk