Krop og læring Karen Barfod, ksba@viauc.dk.

Præsentationer af emnet: "Krop og læring Karen Barfod, ksba@viauc.dk."— Præsentationens transcript:

1 Krop og læring Karen Barfod,

2 I forhold til elevernes alsidige udvikling har undervisningsministeriet udarbejdet ”faghæfte 47””
En god, differentieret undervisning vil forudsætte, at man bevæger sig ud over den stillesiddende boglighed og aktivt opsøger og udnytter faglig viden fra relevante medier. Teori skal kombineres med praktisk, kropslig aktivitet, og eleverne skal have mulighed for aktivt at opsøge, opleve og skabe æstetiske indtryk og udtryk{vores fremhævning}. Ud over at være attraktive i sig selv kan de forskellige udtryksformer virke direkte befordrende for den mere abstrakte og teoretiske del af undervisningen.”(Undervisningsministeriet, 2010)

3 Forskellige indgange At lære om kroppen gennem kroppen
At bruge selve kroppen til at måle på At lære med kroppen At lære at lave en saltovending At lære gennem kropslig aktivitet At lære med kroppen, feks lave/bygge noget i matematik At lære noget andet ved at bruge kroppen at blive bedre til boglig viden ved at træne feks motorik

4 Det er gennem kroppen, at mennesket erfarer og oplever

5 Yes, yes man!! ”Academic performance is maintained or even enhanced by an increase in a student´s level of habitual physical activity, despite a reduction in curriculum or free time for the study of academic material” Shephard, 1997, ”Curricular Physical Activity and Academic Performance”

6

7 Fremtidens naturfaglige uddannelser

8 Vi tænker På noget Med begreber Ud fra noget Inden for en kontekst

9 Steen Wacherhausen (a) på noget. Enhver refleksion har sit fokuspunkt, sin særlige ”genstand”, sin særlige tematik (b) men når vi tænker på noget, så tænker vi også med noget. Vi tænker aktivt og eksplicit med bestemte begreber, med bestemte antagelser, med viden om bestemte felter, (c) Men ikke blot tænker vi på noget med noget, vi tænker også ud fra noget – en bestemt interesse, en motivation, en målsætning, en værdiorientering, en forståelsesmæssig ramme, (d) Når vi tænker på noget med noget og ud fra noget, så tænker vi også altid inden for noget – en bestemt kontekst, sammenhæng,

10 Hvad er det vigtigt at kunne?
Kundskaber (kognitiv, akademisk, intellektuel, literacy) Færdigheder (det man kan – skrive, stå på hovedet, save, arbejde sammen)

11 Hvad er det der er noget værd at kunne ?
Kundskaberne uden for bøgerne

12 Skifte hjul Du skal bruge: Reservehjul Hjulnøgle og en donkraft Parker bilen på en plan overflade og træk håndbremsen. Sæt bilen i gear Fjern hjulkapslen, hvis det er nødvendigt. Løsn boltene ved at dreje mod uret Brug donkraften til at løfte bilen. Der skal være plads til reservehjul Skru boltene helt løs, og tag hjulet af Sæt det nye hjul på - ventilen skal vende udad Stram boltene med uret Sænk bilen med donkraften og stram boltene, til de ikke kan strammes mere Sæt evt. hjulkapsel på igen Du er nu klar til at køre igen

13 Workshoppens opgave At forbinde det nonskolastiske paradigme med det skolastiske At forbinde ’tavs viden’, ’erfaringsviden’, ’læring som social praksis’, ’mesterlære’, ’praksisfællesskaber’, ’situeret kompetence’ og ’handlingsbåren kundskab’ med sprogliggjort viden og anvendelse af regelsæt

14 Hvad kan man ændre? Kundskaber Færdigheder Holdninger til det at lære

15 Læring sker ved dannelse eller eliminering af synapser eller gennem forstærkning eller svækkelse af eksisterende synapser Hjernen er en skulptur, der formes af erfaring… kundskaber og færdigheder er ikke alene vuggegaver.De er muligheder, som skal realiseres. Christian Gerlach. Learning lab Denmark

16 Lad os gå ud Og få gjort noget ved de der synapser!