Temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget og Ældreudvalget om BUM, servicebeviser og BPA: (Borgerstyret Personlig Assistance) 2. februar 2010

Dagsorden 1.Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 2.Hjemmehjælpsområdet 3.Servicebeviser

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) •Loven trådte i kraft •Manglende vejledninger og udmålingskriterier har udskudt implementeringen. •Borgere som tidligere var tildelt hjælpeordning overgår til BPA-ordningen. •Borgeren modtager et kontant tilskud efter en helhedsvurdering, hvorefter denne selv ansætter hjælpere og fordeler arbejdet. •Ordningen er rettet mod borgere med et massivt hjælpebehov som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte til bl.a. pleje, overvågning og/eller ledsagelse.

Hjælperordningen og BPA Borgeren skulle varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen samt lønadministrationen Borgeren kan videregive arbejdsgiveransvaret og lønadministrationen, men skal fortsat lede og tilrettelægge arbejdet Krav om et højt aktivitets-niveau ud af hjemmet som skulle fastholdes Aktivitetsniveauet er bortfaldet og afløst af en helhedsvurdering. Det betyder, at flere kan modtage BPA. Forskellig praksis vedrørende aflønning af hjælperne. Som regel ufaglært løn uden tillæg. Rammerne udmeldes centralt for aflønning af hjælperne og honorering af arbejdsgivere og lønadministration. Lønadministrationen var borgers ansvar. Nogle kommuner varetog denne opgave for borger, nogle borgere benyttede multidata o.lign. Kommunen skal tilbyde at varetage lønadministrationen. Byrådet gives mulighed for at tilbyde BPA til andre borgergrupper med mindre handicap og færre hjælpebehov.

BPA bevilges efter §§ 95 og 96 i Serviceloven BPA § 95 bevilges med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk bistand. •Kombineres evt. med en ledsagerordning (efter §97) •Mange borgere har videregivet arbejdsleder- og arbejdslederbeføjelserne samt lønadministration til nærtstående •19 borgere er omfattet af ordningen i Høje-Taastrup Kommune, og modtager i gennemsnit 22 timers hjælp om ugen BPA § 96 bevilges efter individuel vurdering •Borgere med massivt hjælpebehov til pleje, overvågning og/eller ledsagelse •Hjælpen tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede, både i og uden for hjemmet. •6 borgere er omfattet af ordningen i HTK, og modtager i gennemsnit 107 timers hjælp om ugen

Nye valgmuligheder for sammensætning af hjælpen (§96) Arbejdsleder: •Rekruttere og udvælge hjælpere •Varetage ansættelsessamtaler •Oplæring og daglig instruktion •Arbejdsplanlægning •Medarbejderudviklingssamtaler Lønadministration: •Indberetning af skat, ferie, m.v. •Timeregnskab •Regnskab Arbejdsgiver: •Ansættelsesbeviser •Personalesag •Tegnelse af forsikringer •Arbejdsmiljøforanstaltninger Kan ikke overdrages til anden part Kan varetages af borger eller overdrages til nærtstående, virksomhed, forening eller kommune

BPA efter § 95 •Mulighed for selv at ansætte hjælper(e), nærtstående eller privat firma •Omfattende plejebehov over 20 timer pr. uge •Bevilges med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk bistand •Kombineres evt. med en ledsagerordning

BPA efter § 95 Personkreds •Alle visiterede borgere i HTK har videregivet arbejdsleder- og arbejdslederbeføjelserne samt lønadministration til nærtstående •19 borgere er omfattet af ordningen i Høje- Taastrup Kommune, og modtager i gennemsnit 22 timers hjælp om ugen

Ændringer i forhold til tidligere •Borgeren får mulighed for at overdrage arbejdsgiver- og arbejdslederbeføjelserne til forening eller virksomhed udover den tidligere mulighed for at overdrage til nærtstående. •Kommunen skal tilbyde at varetage lønadministrationen, hvis borger eller nærtstående varetager arbejdsgiveransvaret. •Indenrigs- og Socialministeriet sætter fremover retningslinjer for udmåling af tilskud.

Byrådet skal opstille budget for tilskudsudmåling •Tilskud til hjælpernes løn •Tilskud til arbejdsgiveropgaven •Tilskud til lønadministration •Tilskud forbundet med at have hjælpere i og udenfor hjemmet

Fastlæggelse serviceniveau for hjælpen (ikke nyt – aktuelt fordi der ikke har været nedskrevet kvalitetsstandard for § 96) •Hvad dækker hjælpen? •Hvor mange fritidsaktiviteter og weekendophold dækker hjælpen? •Hvor og på hvilke vilkår kan hjælpen medbringes på udenlandsrejser? •Hvilke udgifter skal søges særskilt (§100 - merudgift)?

”Hjemmehjælp” •Reguleres ved:  Lovgivning: Serviceloven  Bestiller – Udfører – Modtager (BUM) model  Kvalitetsstandarder vedtaget af Byråd  Der visiteres i ”pakker”  Det frie valg

Servicelovens ”vigtigste” §§ •§ 83 –Bevilling af ”praktisk hjælp” og ”personlig pleje” – m/bytteret i forhold til ydelserne •§ 81 –ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp

”Frit valg” •Frit valg af leverandør: Alle hjemmehjælpsmodtagere har ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp, jf. servicelovens § 91. Som regel kan hjemmehjælpsmodtageren vælge mellem den kommunale hjemmehjælp og et eller flere private hjemmehjælpsfirmaer. •Frit boligvalg: Siden den 1. juli 2002 har alle personer, der er anvist/visiteret til ældre-/plejeboliger, plejehjemspladser, beskyttede boliger, haft ret til frit at vælge sådanne boliger såvel inden for som på tværs af kommunegrænserne

Oversigt over valgmuligheder •Servicelovens § 94 –borgeren udpeger selv hjælper, skal godkendes af kommunen •Servicelovens § 95 –Mulighed for selv at ansætte, at få en virksomhed til at ansætte eller udbetale tilskud til nærtstående (ældre lov udvidet til BPA) •Servicelovens § 96 –Mulighed for selv at ansætte eller at få en virksomhed til at ansætte (fortsætter i en udvidet udgave) •Servicelovens § 118 –Pasning af handicappet eller alvorligt syg i en afgrænset periode •Servicelovens § 119 –Pasning af døende i hjemmet

Hvad indebærer servicebeviser jf §94b? •Ny valgmulighed for borgere visiteret til hjemmehjælp •Et fysisk bevis med en bestemt værdi beregnet ud fra den visiterede ydelses værdi •Med beviset kan borgeren selv vælge at ansætte en hjælper eller firma •Hjælperen/firmaet skal ikke godkendes af Byrådet •Borgeren beslutter i samarbejde med den valgte hjælper hvornår og hvordan hjælpen skal udføres •En ”kan” bestemmelse

Kommunens forpligtigelse •Kommunen skal tage stilling til, om servicebeviser skal være en mulighed og i givet fald: •Tage stilling til hvilke ydelser, der skal være omfattet? •Fastsætte takster på området •Stå for lønadministration •Føre tilsyn •Sikre, at borgeren modtager den rette hjælp •Opbygge et beredskab i tilfælde af sygdom eller lignende

Hvilke borgere vil - formodentlig - benytte servicebeviser? •Borgere, der i forvejen er visiteret, som ønsker selv at ansætte hjælper, f. eks. til personlig pleje •Borgere, som ikke tidligere har søgt om hjælp, og som får hjælp af familien f. eks. til indkøb, vasketøj eller lignende •Borgere, der ikke har ønsket at tage i mod hjælpen, som den kan ydes i dag, men som f. eks. ønsker at ansætte et familiemedlem til personlig pleje

Fordele •Større valgfrihed for borgeren •Mulighed for at borgeren bliver mere tilfreds med hjælpen, da de selv ansætter hjælperen og har ledelsesretten •Større frihed for borgeren til at planlægge hvilke opgaver, der udføres hvornår •Mulighed for at opbygge eller bevare en tæt relation mellem borger og hjælper •Borgeren rekrutterer selv hjælpere

Ulemper •Hjælperen kan opleve den tætte relation som en belastning, når der kun findes de regler som borger og hjælper aftaler •Hjælperen står alene med ansvaret for hjælpen •Kommunen kan ikke stille krav til kvaliteten af ydelsen •KL vurderer, at ordningen vil kræve mange administrative ressourcer i kommunen (skal beregne priser for hvert servicebevis, varetage administration af løn, føre tilsyn mv.) •En del borgere har svært ved at tage stilling til de mange valgmuligheder. Yderligere valgmuligheder vil øge kompleksiteten

Spørgsmål til drøftelse •Hvad ser ÆU og SSU af fordele og ulemper ved servicebeviser? •Skal Høje-Taastrup Kommune indføre muligheden for servicebeviser?