Den motiverende samtale Ergoterapeut Tina Kiegstad og Fysioterapeut Anette Bang Falkeborg

Hvad er Den Motiverende Samtale? Den Motiverende Samtale er en coachende samtaleteknik, der, ved at hjælpe en person til at blive mere afklaret omkring sin ambivalens, søger at skabe motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. Løsninger frem for problemer Samtalen er en humanisering Inddragelse og indre motivation Værdier og ønsker for fremtiden Samarbejde ikke overtalelse kilde: www.denmotiverendesamtale.dk ABF Løsninger frem for problemer Mange samtalemetoder arbejder med et fokus på personers problemer. Den Motiverende Samtale arbejder primært med et fokus på løsninger og tager udgangspunkt i personens positive forestillinger om en løsning. Samtalen er en humanisering Den Motiverende Samtale bygger på en humanisering af personen, idet man tager udgangspunkt i personens ressourcer og egne forslag til løsninger. Samtaleformen bygger således på inddragelse og empowerment (sætte i stand til) af personen. Inddragelse og indre motivation Mennesker arbejder altid på deres situation, også selv om de for en tid har valgt at resignere. Det er denne indsats man bygger på i Den Motiverende Samtale. Gennem samtalen opdager personen sine egne styrker og ressourcer og finder selv frem til sine løsninger. Den Motiverende Samtale arbejder på at skabe indre motivation til forandringer. Mange samtalemetoder arbejder med et fokus på personers problemer. Den Motiverende Samtale arbejder primært med et fokus på løsninger og tager udgangspunkt i personens positive forestillinger om en løsning. Værdier og ønsker for fremtiden I Den Motiverende Samtale søger man ikke at overtale personen til en bestemt adfærd. I stedet søger man at hjælpe personen til at blive mere afklaret omkring sin adfærd og livsstil. Man arbejder med at få personen til at se adfærden eller livsstilen i relation til personens øvrige værdier og ønsker for fremtiden. Samarbejde ikke overtalelse Den Motiverende Samtale bygger på respekt for personen og søger i samarbejde med denne, at finde gode grunde og metoder til forandring. Det gør man gennem en afklaring af personens værdier og ressourcer. Den Motiverende Samtale handler således om samarbejde og ikke overtalelse eller konfrontation.

Før overvejelses og overvejelse Ambivalens Fordele ved ændring Ulemper ved aktuel situation Fordele ved aktuel situation Ulemper ved ændring ABF Ambivalens – grundstenen i Den Motiverende Samtale En grundsten i Den Motiverende Samtale er fænomenet ambivalens: den tilstand at man både ønsker og ikke ønsker en given adfærd - at man både vil og ikke-vil. Ambivalens – et naturligt fænomen At være 100 % afklaret over for noget af betydning er snarere undtagelsen end reglen. Den Motiverende Samtale orienterer sig netop mod dette fænomen, at vi mennesker sjældent er fuldstændig afklaret omkring en adfærd: rygere har gode argumenter både for og imod rygning, overvægtige har gode argumenter for og imod deres livsstil. Det er vigtigt ikke at se denne ambivalens som unormal eller som et udtryk for en mangel på motivation til f.eks. ikke-rygning eller en sundere livsstil. Den Motiverende Samtale forstår ambivalens som et udtryk for motivation: nemlig det dilemma at man er motiveret i to uforenelige retninger. Vi har gode grunde for vores adfærd Derfor søger man i Den Motiverende Samtale ikke at overtale personer til en bestemt type adfærd, f.eks. rygestop eller en sundere livsstil. Snarere forsøger man at give lyd til begge sider af personens ambivalens, idet man anerkender at der er mening og en positiv intention bag begge sider af ambivalensen. Udvikling af afklaring af diskrepans Den Motiverende Samtale bygger på at man gennem spørgsmål omkring personens værdier og ønsker for fremtiden, hjælper personen til at nå en afklaring omkring, hvilken af de to sider af ambivalensen der er mest i overensstemmelse med personens ønsker og værdier. Derved hjælper man personen til at se en eventuel diskrepans mellem nuværende adfærd og personens ønskede adfærd og værdier. F.ek.s CASE OM LILLY Føroverovejelses-fasen: Rådgivere: Ikke tage rollen som Anders Ands engel på sig, så borgeren blier ”djævlen” ift ambivalensen. Dvs. ikke en sundhedsapostel som borger skal forsvare sig mod Rådgiver er placeret i midten Før overvejelses og overvejelse

Forandringscirklen Ikke interesseret i ændring Stabil vedvarende ændring ABF KAN GÅ BEGGE VEJE I PROCESSEN Ikke interesseret-fase: Borger: Tilfreds med nuværende adfærd og har ingen intentioner om at lave den om eller har opgivet ” Jeg har opgivet at ændre mig…men det er nok ikke så dårligt alligevel” Har flere fordele end ulemper om adfærd Undgår informationer om de skadelige konsekvenser om deres nuværende adfærd Bagitalisere/ neglicere/ snakker udenom/ generalisere f.ek.s ”Nu har jeg arbejdet hele mit liv og har fortjent at slappe af” Tp: Give et objektivt billede af adfærd og hvordan det hænger sammen med helbred. Ikke tage ansvar, men give information. Åbne op for dialog om årsagssammenhænge. Opnå erkendelse til at skabe motivation. Forsøger at inspirere borgeren ved andres succes. Hvis borgeren er i førovervejelsesfase, giver vi med den motiverende samtale mulighed for at borgeren opnår erkendelse og dermed kan skabe motivation med 2-3 samtaler. Hvis en borger ikke udviser motivation efter dette, stopper vi med at tilbyde samtale Overvejelses–fase: Borger: Begynder at sætte spørgsmålstegn ved en bestemt adfærd, afvejer fordele og ulemper (mange ”fanges” i dette stadie, og kommer aldrig videre”) Ambivalens / dårlig samvittighed Tp: Skabe/bevidstgøre motivation for ændring af livsstil/adfærd, ved at afklare ambivalens Tale om tidligere succes´er READY, WILLING & ABEL Forberedelses-fase: Borger: Har intentioner om at ændre adfærd indenfor den nærmeste fremtid Tp: Planlægge praktiske foranstaltninger, f.ek.s dato, oplyser om hvor støtte kan fås, lægge strategier Opmuntre / rådgive Handle-fase: (3 – 6 mdr) Borger: Arbejder aktivt for at omlægge adfærden udvikle cooping strategier Tp: Konfrontere m. fordelene , opmuntre Vedligeholdelse-fase: Borger: Tp: Opmuntre Støtte og afklare evt. tvivlsspørgsmål Tilbagefald-fase ( ex. Rygere 3 – 8 x forend permanent forandring, dvs naturlig del af den proces, som kendertegner forandring) Borger: Følelsesmæssig stresset / presset , ked af det, opgivenhed, Rasmus modsat, selvbebrejdelser, bortforklaringer Tp: Støtte op ige, give håb, normalisere (menneskeligt at fejle) Gøre erfaringer bevidste (erfaring rigere fremfor nederlag) Trøste og give nyt håb Min. 5-8 gange gennem forandringscirkel før end ændring er stabil og vedvarende

Motivation Ready, willing and able. Hænger sammen med: Hvor vigtig forandring anses for at være Troen på egen evne til at gennemføre en forandring En vurdering af om tidspunktet er rigtigt Ready, willing and able. ABF Psykisk (frygt for konsekvenser, viden om fordele ved at ændre sig – men kan også vække forsvar og stress ”status quo er velkendt og har sine funktioner”, konfronterende at se sig selv –psykisk forsvar ifa. benægtelse, bortforklaringer og bagatellisering. Socialt (identitet, samvær, netværk) Fysisk (oplevede gener fra den gamle adfærd, afhængighed – men kan også medføre f.eks. fysisk ubehag som ømhed, smerte og forpustet F.eks pt medtidl.hjerte-anfald /flash- back) 2) 3) Motivation ikke noget man enten har eller ej, f.ek.s ”Vilje / Motivation som en regnorm” Motivation kan skifte fra et tidspunkt til en andet, fra en situation fra en anden. Tilstanden kan påvirkes

Fire generelle principper Udtryk empati Gør ambivalens tydelig Undgå argumentation og gå med modstand Styrk self-efficacy Afb s. 5 - 6 -7 Udtryk empati: ”Varme uden omklamring samt ægthed” Dvs. tp lytter på en reflekterende måde, der tydeliggør og forstærker borgerens egen erfaring og mening, uden at pådutte borgeren rådgiverens erfaring. Metode: Aktiv og refleksiv lytning ( viser forståelse ved at spørge åbent / HV…- spørgsmål og lytte på 3 planer :INDHOLD-FØLELSES OG KROPSPLAN Gør ambivalens tydelig: Ambivalens gør forandring mulig Undgå argumentation og gå med modstand: Forsvar skaber forsvar DVS.Obs. At man med sundhedsfaglige argumenter ikke tvinger pt til at vælge den anden side F.eks. Anders engel/djævel. Styrk self-efficacy: - Tro på forandring (”DER ER INGEN MENNESKE DER ÆNDRE SIG, HVIS DE IKKE TROR PÅ, AT DE KAN GØRE DET, SAMT PÅ AT DE FÅR ET BEDRE LIV HVIS DE GØR DET) Pt er ansvarlig og opstiller selv mulige måder at overvinde forhindringer, søge ressourcer på f.ek.s i netværk eller hvad har tidligere fungeret for pt

Undgå argumentation og gå med modstand ”når jeg hører hvad jeg siger bliver jeg klar over hvad jeg mener” ABF Eks. På hvorfor man skal undgå argumentation og gå med modstand

Strategier for håndtering af modstand Almindelig refleksion Forstærket refleksion Dobbeltsidig refleksion Understreg personlig ansvar og kontrol Skift af fokus TK Almindelig refleksion Svar på modstand men ikke-modstand Anerkendelse af pt. Opfattelse kan fører til videre udforskning F.eks. Pt. Det er nu bedst at blive siddende i sofaen tp.så du sætter pris på at hvile Forstærket refleksion Patientens udsagn reflekteres tilbage som før- men forstærkes Dette kan medføre at pt. Trækker modstanden tilbage og udtrykker den anden side af ambivalens (undgå sarkasme/ironi) Fx Pt. Nu skal man jo heller ikke overdrive, Så slemt kan det vel ikke være at blive siddende. Tp. Du mener ikke at inaktivitet påvirker dit helbred? Dobbeltsidig refleksion Anderkendelse af pt. udsagn og tilføjelse af udsagn fra den anden side af ambivalensen (forudsætter materiale fra pt) FX: Pt. Jeg sidder ikke mere end de fleste, jeg skal jo hvile TP. På den ene side syntes du ikke at du sidder så meget. På den anden side er du bekymret for, hvad det gør ved dit helbred og din gang. Det må være svært? Understreg personlig ansvar og kontrol Modstand er nogle gange en reaktion på klientens oplevelse af, at hans personlige frihed gåes for nær. ” der er ingen der skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må Rådgiveren skal støtte retten til og opfattelsen af selvbestemmelse med udsagn som: TP: Det er fuldstændig op til dig, hvad du vil stille op med oplysningerne…. Ingen kan leve dig liv for dig. Det er din beslutning. Skift af fokus Ret opmærksomheden mod et andet emne, som ikke er blokerende. Det svarer til at gå uden om den barrierer i stedet for at klatre over den. Fx Pt. OK jeg har problemer med at komme op af den stol, men jeg kan gå endnu… Tp. Det væsentligste her og nu må være hvad du ønsker, jeg skal hjælpe dig med. Side 9 og 10

Motiverende Metoder Feed-back Personligt ansvar Giv konkrete råd Skab valgmuligheder Vis empati Støt mestrings selvtillid Fjerne barrierer/aktiv hjælp Klargør mål kilde: Torsten Sonne TK Skal denne ikke væk ???? Skal denne ikke væk, du siger jo noget om det tidligere…?

Citat: ”Hvad enten du tror, at du kan eller ikke kan, så har du sandsynligvis ret.” Henry Ford TK

Hvorfor valgte vi at tilbyde den motiverende samtale? Kollegaer på professions bachelor i forebyggelse og sundhedsfremme SWOT analyse: Mål: at tilbyde borgere Motiverende Samtale, med henblik på at understøtte borgeren i at erkende deres problem og afdække deres motivation for at ændre og fastholde ændringen i forhold til deres vaner og livsstil ABF SWOT: Strenght, weakness, oppurtuneties, threats Arbejdsmodel med fokus på udvikling af arbejdspladsen foretaget af både medarbejdere og leder 1 x årligt temadag Én ad mulighederne: at se om vi kunne mindske genhenvisninger af samme borgere med samme årsagsdiagnose

Kommunikation med patienter om livsstilsændringer - Den Motiverende Samtale Underviser: Psykolog Torsten Sonne Tid: 6-7 september + 5 oktober 2005 Målgruppe: Arrangeret af Danske fysioterapeuter. ABF Med: ergoterapeut og ernærings- og husholdningsøkon Udgangspunkt: PRIMÆRT Rygestop for psykologen

Hvordan gjorde vi rent praktisk efter deltagelse på kurset? ”Beskrivelse af proces og organisering af ”Den Motiverende Samtale” på træningscentret Beskrivelse at proces for borgeren ift. at ændre adfærd/livsstil med hjælp af ”Den motiverende samtale ” ABF Arbejdet med projektet i 2 år ”Beskrivelse af proces og organisering af ”Den Motiverende Samtale” på træningscentret Mål for træningscentret: Er den motiverende samtale et redskab som skal indgå i træningscentrets tilbud ? og nogle eller alle terapeuter skal kunne udfører ? Hvad er kendetegn på hvornår borger kan have gavn af samtale Beskrivelse at proces for borgeren ift. at ændre adfærd/livsstil med hjælp af ”Den motiverende samtale ” Mål for borgerne: At finde motivation for at ændre adfærd/ livsstil, der har en negativ påvirkning på helbred ift. krop-, aktivitets- og deltagelsesniveau jf. ICF. Hvis ændring ønskes og motivation findes, at støtte borger i at opsætte mål og delmål mod ønsket adfærd/livsstil. Hvis mål er opsat, at støtte borger i processen om at ændre adfærd mod borgerens opsatte mål. At borger opnår erkendelse af årsagssammenhænge ift. helbred og adfærd

Hvornår tilbyder vi samtalen? Motiverende Samtale, forløb Antal samtaler varierer i forhold til borgeres motivation og problemstilling Første gang Undersøgelse og Samtale Fysisk træningsforløb Afsluttende test og samtale ABF

Beskrivelse at proces for borgeren ift Beskrivelse at proces for borgeren ift. at ændre adfærd/livsstil med hjælp af ”Den motiverende samtale Skriftlig information om motiverende samtale gives til borger Implementere proces ift. hvornår samtalerne tilbydes under træningsforløbet Synliggørelse af mål på borgerens aftalekort og træningskort ”Min plan for femtiden” ABF

Målgruppe Borgere der genhenvises med samme problem. Borgere der har manglende selverkendelse ift. årsagsagssammenhænge. Borgere der ved visitation ville have fået afslag på forløb, men som i stedet får intervention i form af en motiverende samtale til vedligeholdelse af funktionsniveau. ABF Service-lovs borgere

Målgruppe, fortsat Borgere der ved visitationen viser ambivalens eller modstand i forhold til, deres (aktivitets) problem / at starte på et træningsforløb. Borgere der har svingende motivation for træning Borgere der har mange afbud eller udeblivelser. Borgere der har behov for få afdækket hvilke aktiviteter de er motiveret for at udfører for at vedligeholde deres funktionsniveau ABF

Ikke egnede målgruppe: Ikke egnet til: Hjerneskadede inkl. demens Depression Meget autoritetstro Lav IQ Sprogvanskeligheder Påvirket af misbrug ABF

Informationsfolder til borgeren Tvivler du på om træningen nytter? Har du manglende lyst til træning? -og melder du evt. ofte afbud? Har du svært ved at tage dig sammen bl.a.; til at komme ud af døren? til at lave mad selv? til at rydde op efter dig selv? Overtager andre de daglige gøremål for dig, selvom du godt kan selv? Kender du nogle af ovenstående problematikker og vil du gøre noget ved det? - Så kan den motiverende samtale være noget for dig! Samtale om motivation og vaner Træningscenter Brønshøj-Husum Bystævneparken 18 2700 Brønshøj 38 27 40 24

Side 2 Gennem samtalerne: Træningscenter Brønshøj-Husum kan, som en del af et forløb samtale om motivation og vaner Samtalen tager udgangspunkt i at du på den ene side gerne vil foretage nogle daglige gøremål, men på den anden side har svært ved at komme i gang. For at hjælpe dig med at komme i gang og finde motivationen og selvtilliden, kan vi tilbyde dig en motiverende samtale. Gennem samtalerne: - Får du hjælp til at tydeliggøre dine ønsker for forandring - Bliver du mere bevidst om din motivation for forandring og lyst til aktivitet. - Får du råd og støtte til at planlægge og gennemfører disse ønsker.

Beslutningsbalanceskema 2 Nuværende situation/adfærd; Ønske om ændret situation/adfærd: Fortsætte som nu Fordele ved aktuel situation Ulemper ved aktuel situation Ændre Ulemper ved at ændre Fordele ved at ændre TK

Forberedelsesskema Hvad vil oplever du som værende svært eller problemfyldt? Vil du gøre noget ved det? Hvad vil du gøre ved det? Er det nu du skal gøre noget ved det? Hvornår vil du gøre noget ved det? Hvad er dit endelige mål? Hvad er dine mål undervejs? TK

Strategier for afledning ved risiko for tilbagefald Hvilke tanker får du, der kan fører til tilbagefald? I hvilke situationer får du tanker, der kan fører til tilbagefald? Hvilke tanker kan du benytte til afledning? Hvilke handlinger kan du benytte til afledning? Når du får en følelse, en tanke eller er i en situation hvor du har risiko for tilbagefald, kan du benytte denne skala? Angiv på denne skala, hvor meget kontrol du har? ----------------------------------------- 1 5 10 Ingen kontrol Meget kontrol Hvor meget kontrol skal du have for at kunne klare følelsen / tanken / situationen? Hvad kan du gøre for at komme et trin frem på skalaen? Tk

Min plan for fremtiden Min plan for aktivitet / motion er: Mine vigtigste årsager til at være fysisk aktiv er: Så motiveret er jeg for at fortsætte/vedligeholde planen 0 5 10 slet ikke motiveret helt motiveret Hvad skal jeg arbejde videre med for at øge motivationen for, at jeg kan vedligeholde min aktivitet/motion ? Så stor er min tro på at kunne holde planen fremover ingen tro helt overbevist Hvad skal jeg evt. arbejde videre med for at øge troen på, at jeg kan vedligeholde min aktivitet/motion? TK

Resultat af projektet Samtaler Problemstillinger Umiddelbar effekt af samtalen Resultat af forsøget på livsstilsændringen TK

Resultat af projekt, fortsat Ændring af hvordan terapeuterne opfatter et forløb på TC Ansvar for at forløbet/træning lykkes ”Der er en hårfin grænse mellem at tage ansvar for nogen – og at tage ansvar fra nogen” Løgstrup Længde af/ antal gange i et forløb TK Træningsforløb, forløb, aftalekort Forventninger: Borger Terapeuten Pårørende Samarbejdspartnere Andre Leder Visitator, politikker Løgstrup: dansk teolog og filosof Længde: Vi har haft mulighed for ekstendret forløb Flere henvendelser fra samarbejdspartnere der ønskede undervisning omkring samtalen Måske Nina Beyer, projekt vedr. træning og samtalen

Citater ”Den største ære består ikke i aldrig at falde, men i at komme op og stå igen hver gang vi falder.” Kon Fu Tze TK

Terapeut og Borger Hvem er hvem? TK - Klient centrering……