Motivation på uddannelse

Præsentationer af emnet: "Motivation på uddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Motivation på uddannelse
Koldinghus 2. november 2017

2 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang

3 Kort om motivation

4 Motivationsforståelse
”Når vi traditionelt taler om motivation, taler vi om det som noget, der er knyttet til enkeltindivider eller grupper – og om, at de har meget – eller ofte for lidt – motivation. Vores forskning peger på, at motivation ikke er noget, eleverne har eller ikke har. Det er en dynamisk størrelse, der opstår, udvikles eller hæmmes i mødet med forskellige situationer. Fx læringssituationen i skolen.” Mette Pless, Cefu, 2016

5 Underviserens og læringsmiljøets betydning
Individ Oplevelse af sammenhæng Self-efficacy Koncentration Mentalisering System Underviserens forventninger Læringsfællesskabet Skole/uddannelseskulturen Strukturelle betingelser Diskurser Slidet peger på forholdet mellem faktorer hos individet, der har betydning for oplevelsen af motivation og de strukturelle betingelser, der kan understøtte disse individuelle faktorer.

6 Indre- og ydre motivation
Interesse, lyst, indre tilfredsstillelse, leg, nysgerrighed Opgaven har personlig betydning Undgå straf/ Opnå belønning Pligt, skyld, skam, stolthed Opgaven har betydning Slide skal skærpe undervisere/vejlederes opmærksomhed og nysgerrighed efter at undersøge hvilke forhold, der motiverer deres elever/kursister/studerende. Pointen er at se på sin egen kommunikation: hvilke faktorer fylder her og på eleven/kursistens kommunikation. Den pædagogiske opgave kan være at styrke den indre motivation gennem samtale/kommunikatio/didaktik, men det kan også være at accepterer, at vi i visse tilfælde er styret af ydre forhold. Ydre Indre

7 Motivationsorienteringer
Mestringsmotivation Mestring, progression, feedback Udfordringer: Opgivenhed, mangel på selvtillid Præstationsmotivation Fokusering, karakterer, selvdisciplinering, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse Relationsmotivation Anerkendelse, fællesskaber, tilhørsforhold Udfordring: Skoletræthed Motivations- orienteringer Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet Udfordring: manglende eller snæver læringsforståelse Vidensmotivation Udforske, producere sammenhænge, nysgerrighed Udfordringer: kedsomhed, mangel på faglige koblinger Cefu 2015, motivationsorienteringer kan skærpe nysgerrigheden hos undervisere og vejledere efter at undersøge unges motivationsorienteringer og bruge viden om den enkeltes orienteringer og de orienteringer, der præger klassefællesskabet i det didaktiske arbejde. Cefu, 2015

8 Den støttende samtale De følgende slides er hentet fra den psykologiske/terapeutiske tilgang til begrebet amboivalens i forbindelse med forandringer i den enkeltes liv. Pointen er at overgange til nye uddannelser udgør betydelige forandringer i unges liv. Denne tilgang kan inspirere den vejledende/støttende samtale til at øge eleven/kursistens erkendelse af ambivalens og underviserens/vejlederens forståelse af, hvad det er der trækker den unge i hver sin retning. Ndenfor er denne tilgang omarbejdet til en mere pædagogisk form, på baggrund af A. Banduras ”self-efficacy”.

9 Motivationens to grundbestanddele
Værdien af forandringen Hvor vigtigt er det her for eleven? Troen på egne evner Hvor meget tror eleven på, at han/hun kan gennemføre forandringen? Pointe Jo vigtigere man mener, en forandring er – og jo mere man tror på, at man kan gennemføre forandringen – jo mere motiveret er man.

10 Ambivalens At være 100% afklaret omkring noget af betydning er mere
undtagelsen end reglen. Ambivalens betyder, at man er motiveret i forskellige/uforenelige retninger. Give lyd til begge sider i den unges ambivalens frem for at forsøge at overtale til den ene retning. Ambivalens skal tydeliggøres for at nå erkendelse af, hvad man vil. Ambivalens er ikke udtryk for manglende motivation. Ambivalens er ikke en forhindring for forandring, men gør forandring mulig.

11 Motivation kommer når…
Man er overbevist om, at det er prisen værd (at fordelene ved at gøre det vejer tungere end fordelene ved at lade være). Man er overbevist om, at man er i stand til at gøre det. Motivation er dynamisk – den udvikles og ændres gennem tid. Motivation opstår og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker.

12 At måle og arbejde med værdien
På en skala fra 1-10, hvor vigtigt er det her for dig? 10 1

13 At måle og arbejde med værdien
Hvad gør, at du siger netop 6? På hvilke måder, er det vigtigt for dig? Undersøg værdier og ønsker for fremtiden. Hvad ville du og andre få ud af forandringen? Undersøg fordele ved forandringen. Hvad får dig til at mene, at det er nødvendigt med en ændring? Undersøg ulemper ved status quo. Hvis du besluttede dig for en ændring, hvad håber du så, der ville være anderledes i fremtiden? Undersøg fremtidsforestillinger. Hvad skulle der til for, at du gik fra 6 til 8? Undersøg værdier og ønsker for fremtiden.

14 At måle og arbejde med troen
På en skala fra 1-10, hvor meget tror du på, at du kan gennemføre denne forandring? 10 1

15 At måle og arbejde med troen
Hvad får dig til at sige 7? Undersøg ressourcer. Hvornår i dit liv har du tidligere bestemt dig for at gøre noget og har gjort det? Undersøg tidligere erfaringer med succes. Hvilke stærke sider har du, som kunne hjælpe dig med at gennemføre denne ændring? Undersøg positive egenskaber. Hvad er grunden til at du ikke siger 5? Hvad skulle der til for, at du ville sige 8? Undersøg ressourcer og muligheder hos personen selv og andre.

16 Pædagogisk tilgang

17 Et kompetencesyn på motivation
Perceived self-efficacy refers to belief in one’s capabilities to organize and execute the courses of action required to produce a given attainment ”Self-efficacy, The Exercise of Control”, 1997, A. Bandura,s.3.

18 Self-efficacy styrkes:
Når en person opfatter at løsning af forskellige opgaver kræver de samme færdigheder Når handlekompetencerne udvikles i forhold til forskellige udfordringer inden for den samme opgave kategori. Når udvikling af kompetencer foregår i et socialt netværk, som gør det muligt at nå det ønskede mål ved at deltagerne samarbejder med deres forskellige kompetenceområder og gensidigt bidrager til at styrke hinandens kompetencer. Når en person opfatter en opgave som vigtig eller værdifuld Når en person kan analysere den foreliggende opgave og strukturere passende færdigheder og kompetencer samt formulere mål og delmål

19 Tro: Undersøge på kompetencer og ressourcer
Jeg har prøvet lignende opgaver før og det gik godt Jeg har prøvet lignende opgaver før, og jeg føler ikke at jeg fik lært det Jeg har lært noget, som jeg tror, at jeg kan bruge nu Jeg ved hvad jeg skal gøre og i hvilken række følge Jeg har brug for hjælp til at koncentrere mig Der er sikkert nogen i klassen som kan hjælpe mig Jeg ved ikke hvem jeg skal spørge om hjælp Det er svært for mig at vide, hvilke færdigheder jeg skal bruge i denne opgave Tanken er at den pædagogiske tilgang til motivation, kan tage afsæt i begrebet self-efficacy og undersøge de forhold, som kan styrke/svække opfattelsen af self-efficacy og dermed motivationen for at gå i gang med det stof, som undervisningen eller et givet forløb drejer sig om.

20 Troen: et didaktisk perspektiv
Hvor meget tror du på, at du kan lære dette emne/gennemføre denne opgave? Hvilke udsagn kan du genkende, der styrker din tro på at gennemføre? Hvilke udsagn kan du enig i, der svækker din tro på at gennemføre? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation? Her kan troen konkretiseres og der er muylighed for at drøfte hvordan den pædagogiske /didaktiske indsats kan styrke troen.

21 Værdi: Undersøge oplevelsen af aktivitetens vigtighed
Opgaven virker relevant Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dette til fremover Opgaven var kedelig, men jeg gjorde det alligevel Jeg synes ikke man skal lave noget, der er kedeligt Jeg tror jeg får brug for dette fremover Jeg får ikke brug for det fremover, men jeg gør det fordi jeg skal Jeg håber, at jeg kan få mulighed for at fordybe mig i dette emne Referer på samme måde til begrebet self-efficacy og de forhold, som Banuras forskninger peger på som væsentlige for oplevelse af self-efficacy.

22 Tro: et didaktisk perspektiv
Hvor vigtigt er det for dig at lære/blive dygtigere til/sætte dig ind i……..? Hvilke udsagn kan du genkende, der styrker din oplevelse af værdi? Hvilke udsagn kan du genkende, der svækker din oplevelse af værdi? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation?

23 What, what, what Hvad virker (ressourcer) Hvad bekymrer (udfordringer)
Hvad skal der ske (Ønsket fremtid) Spørge en anden elev/kursist Svært ved at få overblik Arbejde sammen Manglende koncentration Hjælp til hjemmearbejdet Opgaven har ingen betydning for mig Fritidsinteresse Manglende interesse Gode venner uden for skolen Kedsomhed Dette skema kan eleven/kursisten udfylde alene eller sammen med vejleder/underviser/lærer. Det kan fungerer som den enkeltes overblik over muligheder og mål i forbindelse med opgaver og aktiviteter.

24 Udforskning af beslutningsbalancen
Fordele ved at samarbejde Ulemper ved at fortsætte med at arbejde alene Fordele ved at arbejde alene Ulemper ved at samarbejde Dette skema giver den unge mulighed for at udforske ideer, der kan styrke motivationen, særligt nye ideer, der endnu ikke er afprøvet eller forekommer at være forbundet med negative følelser eller forventninger.

25 Tak for i dag