N ETVÆRKSARBEJDE I FORBINDELSE MED EVALUERINGEN AF AT DELMÅL. I DENTIFIKATION AF DET GODE AT FORLØB.

D ISPOSITION Proces i netværksarbejdet Håndterbare kvalitetskriterier i AT og identifikation af gode AT emner/forløb Spørgeskema, resultater og anbefalinger

V ORES OPDRAG TIL SAMARBEJDET ”Arbejdet med kvalitetsgrupper i forhold til de faste og institutionsbestemte områder: udarbejdelse af håndterbare kvalitetskriterier og dokumentation for almen studieforberedelse.”

PROCES Ramme: 3 dagsmøder det forløbne år + løbende kommunikation via mail  Start: Fremlæggelse af AT-strukturene på de enkelte skoler  Tidskrævende  Inspirerende (administrative kneb, gode enkelt emner)  Hvordan finder vi gode emner/forløb og hvordan måler vi kvalitet?

A T IDENTIFICERE DET GODE AT FORLØB Tilgængelige evalueringer af AT forløb:  Skolernes 3g karakterer i AT (direkte – men groft - mål på om det samlede AT forløb opfylder lærerplanens formål)  Eksisterende interne evalueringer (svært sammenlignelige, forskellige spørgsmål, ofte blanding af kvalitative og kvantitative data) VORES KONKLUSION: For at kvalificere netværkssamarbejdet: nødvendigt med yderligere redskaber til identifikationen af det gode AT-forløb. Hvad er ”godt”? Det naturlige udgangspunkt for dette må være lærerplanen for AT.

A T IDENTIFICERE DET GODE AT FORLØB Vi vil to ting: 1. Om muligt: Identificere det gode AT-emne eller AT- forløb via netværksarbejdet. 2. Skal foregå ved en nem, enkel og sammenlignelig løbende kvalitetsmåling af AT forløb. Svært at identificere enkelte emner, som har været særlig gode:  Forskellige emner kan sigte på forskellige dele af lærerplanen.  Evalueringerne kan være farvede af personlige og sociale gevinster.

V ORES KRAV TIL EN LØBENDE, FÆLLES AT- EVALUERING 1. Spørgsmålene skal give mening ligegyldig, hvilken AT struktur, der er på den enkelte skole. 2. Få og enkle spørgsmål. Svarene skal kunne behandles elektronisk (eksempelvis af Lectio) og bruges nemt og hurtigt. 3. Kvalitetsmåling mod fælles standard. 4. Svarene skal også kunne bruges i den almindelige, interne, løbende undervisningsevaluering.

V ORES FÆLLES UDGANGSPUNKT ( BILAG 4)

V ORES BUD PÅ EN LØBENDE, FÆLLES AT- EVALUERING Se bilag. Lectio Spørgeskema 3g

O VERORDNEDE TANKER OMKRING SPØRGESKEMAET Fordele: 1. Nemt og sammenligneligt. 2. Måler mod en fælles standard. 3. Eleverne bliver bevidstgjort (igen?) omkring delmål for AT. Ulemper: 1. Det var/er svært at oversætte vejledningens progressionsmål til noget eleverne kan forstå. (Vi har lavet en prøverunde med eleverne og rettet spørsgmålene til) 2. Validitet: Subjektiv vurdering af målopfyldelsen. Bør suppleres ved at spørge de involverede lærere.

U DVALGTE RESULTATER 2 G

U DVALGTE RESULTATER 3 G

H VAD KAN VI LÆRE AF SVARENE ? Vi finder efter vores mening nemt og hurtigt styrker og svagheder ved de enkelte skolers afholdelse af AT. Da spørgsmålene løbende har samme karakter er det også muligt at se på udviklingen på langs i elevernes forløb.  Eksempelvist har Odder 67% negative besvarelser på spm. 4.1 (videnskabsteori). Dette tal er faldet til 30% i løbet af det første halve år af 3g. Hvorfor?

V ORES KONKLUSIONER FRA NETVÆRKSARBEJDET Vi lægger op til, at man stiller spørgsmål af denne karakter sidst i 1g, 2g og midten af 3g inden deres eksamen. Kvalitetsarbejdet spiller frugtbart sammen med netværksarbejdet om AT. Det er vores oplevelse at spørgsmål af karakter som de her foreslåede, også kan bruges til løbende intern evaluering.

S AMLET KONKLUSION Det er svært at måle på kvaliteten af enkelte AT emner via en fælles standard. AT delmål kan være den fælles standard, som en overordnet evaluering skal holdes op mod. Vores bedste bud på hvordan man identificerer ”god” AT: Kvalitetsmålinger (spørgeskemaet?) sammenholdt med de afsluttende AT karakterer. Nemt, enkelt og sammenligneligt. Anbefaling: AT netværksarbejde indledes med sammenligninger af skolernes kvalitetsarbejde/målinger. Kvalificerer netværksarbejdet, kvalificerer internt kvalitetsarbejde og (måske) den interne evaluering af skolens samlede AT forløb.

O PLÆG TIL DISKUSSION Hovedspørgsmål.  Kommentarer og spørgsmål til oplægget.  Er spørgeskemaformen den bedste fremgangsmåde til at finde ”god AT”? Hvis ja: Kan/skal delmålene oversættes til et spørgeskema? Hvis nej: Findes der en bedre fremgangsmåde?  Andre skolers praksis mht. kvalitetsmåling af AT?  Andre spørgsmål?