Innovation i Naturfaglige fag

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læring i bevægelse - hvorfor?
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Lærerprofessionen.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Lærerprofessionen.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Årsplan – en kort en lang
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Innovation Fredericia Gymnasium. De to spor:  Innovation i AT frem mod årsprøve i maj  Muligheder for innovation i studieretninger og afdækning.
AKT på Dybbøl Skolen.
Vision mission værdier handleplaner
Entreprenørskab og innovation. Definition 4 Handling Kreativitet Omverden Personlig.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Entreprenørskab og innovation. Definition 4 Handling Kreativitet Omverden Personlig.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Materialeudvikling – hands-on til franskfaget fra klassetrin.
Entreprenørskab og Performance Design Seminar om entreprenørskabsundervisning RUC Seminaret afvikles med støtte fra Karlbak og projektet EntreNord.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Den åbne innovative folkeskole
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Det handler om eleverne
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Hvorfor dansk på GF1?.
Digital dannelse i gymnasiet
Innovation i humanistiske fag
Innovation i praktisk-musiske fag
Innovation i praktisk-musiske fag
BOOST- Innovativ skole i Helsingør
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i praktisk-musiske fag
Innovation i den understøttende undervisning
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i praktisk-musiske fag
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Innovation i Naturfaglige fag
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Innovation i Naturfaglige fag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Udvidet Kursus dag 2 

Målet er, at du Kender til principperne bag målstyret undervisning og synlig læring Får indblik i og forståelse for sammenhænge mellem målstyret undervisning og innovation i fag Får erfaring med tilrettelæggelse af innovationsdidaktisk undervisning i fag gennem kompasset Pauserne er ca. tidspunkter

Dagens program 9.00 Velkommen tilbage 9.15 Formulering af udfordringer 9.30 Innovation i en målstyret skole  10.30 Pause  10.45 Planlægning af innovationsproces  12.00 Frokost  12.45 Planlægning af innovationsproces (fortsat)  13.30 Walk and talk 14.00 Opsamling på planlægning  14.30 Vi ses på dag 3  Pauserne er ca. tidspunkter

Formulering af udfordringer

Fra tema til udfordring SKAL LAVES TIL NATURFAFLIGE FAG!! I har fastsat et emne  I har udvalgt kompetencemål  Innovationskompetencemål? Dogme i dag: underviserne definerer brugeren  I praksis formulerer I sammen med eller for jeres elever og ud fra det, som de har fundet ud af Pauserne er ca. tidspunkter

Beskrivelse af udfordring Hvem er berørt? (brugeren) I hvilken sammenhæng er brugerne berørt? Hvorfor og hvordan er brugerne berørt? Hvilken forandring ønsker vi at bidrage til? Mens man formulerer, kigger man på, hvad man fandt ud af i Forbered og på, hvor man gerne vil hen ( læringsmål) i kommende faser.

Faget, Innovation, kompasset og synlig læring

Faget, Innovation, kompasset og synlig læring Fagligt stof  kompetencer Hvad eleverne skulle undervises i  hvad eleverne skal lære Lærerens opmærksom på, det som eleverne forventes at have tilegnet sig efter en lektion, et forløb, et år og et helt skoleforløb. Evalueringsværktøjer, der giver mulighed for at afdække, om den enkelte elev har tilegnet sig kompetencemålene, eller i hvor høj grad eleven har gjort det. Parakdoksale i innovation og kreerere noget nyt ><målstyring Ikke sige meget, da I helt sikkert har kursus Evalueringsinstitut har peget på megen undervisning har været omkring aktiviteter, om det at gøre og ikke på det der skal læres God undervisning vil altid have mål i baggrunden også for 2000 år siden Betyder jo ikke at der ikke er lært noget – mange har gjort det ubevidst Det nye er ikke, at undervisere skal opstille mål for deres undervisning….  Det måske nye er, at målene skal være synlige og meningsfulde for eleverne Undervisningen skal derfor tilrettelægges på en sådan måde, at det er resultatet af undervisningen i form af elevernes præstationer (og altså graden af målopfyldelse), der tæller. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at det er den enkelte elevs opfyldelse, der bliver synliggjort.

Faget, Innovation, kompasset og synlig læring Der kan differentieres i forskellige måltyper: Minimumsmål – Mål, som alle skal opnå Normalmål – Mål, som gennemsnittet skal opnå Maksimumsmål – Mål, som de bedste skal opnå Der kan differentieres på forskellige taksonomiske niveauer: Reproduktion Forståelse og anvendelse Vurdering Lars Qvortrup: “Det vidende samfund – mysteriet om viden,læring og dannelse”, Unge Pædagoger 2004: Videns- og færdighedsmål – svarende til minimumsmål Kompetencemål – svarende til normalmål Kreativitets- og innovationsmål – svarende til maksimumsmål Man kunne fx bruge denne måldifferentiering i planlægningen af sine forløb Eleverne skal ikke bare tilegne sig en bestemt viden og bestemte færdigheder – men også kunne forholde sig til det tilegnede.

Faget, Innovation, kompasset og synlig læring EVALUERINGSSIKKERHED Vurdering Anvendelse/Forståelse Reproduktion MÅLKOMPLEKSITET

Naturfaglige kompetencer

Matematiske kompetencer

Matematiske kompetencer

Progressionsmodel Marked Kultur Værdiskabelse Anvende viden Samarbejde Løsninger Kommunikation Idéer og muligheder Iværksættelse Tiltro til egne evner Marked Økonomi Acceptere usikkerhed Etisk forholden Kontekster Kultur Turde fejle Dimensionerne indeholder kompetencemål (skrevet i cirklerne), som udvikles over tid fra indskoling til udskoling. Et eksempel: kigger vi på Kreativitet og det kompetencemål, der hedder at få idéer og se muligheder vil det komme til udtryk forskelligt fra de yngste til de ældste klasser. I de yngste klasser vil eleverne gå fra at føle glæden ved at udfolde fantasier og idéer igennem leg og skabende aktiviteter til i de ældste klasser at være øvede i at se muligheder og skabe ideer, der kan omsættes til økonomisk, social eller kulturel værdi. De fire dimensioner udvikles dermed over tid i undervisningen. Når eleverne arbejder med kompasset får de hele tiden nye erfaringer med dimensionerne. På den måde træner, øver og udvikler de dem over tid. Hvis der er nogle, som er bekymret for det fagfaglige i forhold til innovationskompetencer gennem faglighed: Det er en præmis, at forskellige fagligheder vil forme og udfolde de fire dimensioner forskelligt. Det er ambitionen, at alle elever får innovative og entreprenørielle kompetencer, men ikke at alle kan det samme eller har lært det i samme form. De fire dimensioner (handling, kreativitet , omverdensforståelse og personlig indstilling) kan nedbrydes i følgende kompetencemål (f.eks. er iværksættelse et kompetencemål). Herefter skal kompetencemålene nedbrydes til læringsmål for eleverne. Dette arbejde skal den enkelte underviser gøre: Handling Iværksættelse – eleverne kan iværksætte projekter og aktiviteter Værdiskabelse – eleverne kan skelne mellem aktiviteter og løsninger, der skaber værdi for andre og dem, som ikke gør Kommunikation – eleverne kan kommunikere mundtlig og skriftlig Samarbejde – eleverne kan samarbejde og er bevidste om det netværk, som de indgår i Kreativitet Idéer og muligheder – eleverne føler glæde ved udfolde fantasier og idéer Anvende viden – eleverne kan give udtryk for viden igennem kreativitet, fantasi og kunstneriske udtryk Løsninger – eleverne kan eksperimentere og improvisere i tilrettelagte forløb og situationer Omverdensforståelse Kultur – eleverne kender til kulturelle fænomener, skikke og vaner og har kendskab til at disse kan variere lokalt og globalt Kontekster – eleverne kan søge og anvende faglig viden i en kontekst Marked – Eleverne forstår idéen om at købe, producer og sælge et produkt Økonomi – eleverne har en forståelse af pengebegrebet Personlig indstilling Tiltro til egne evner – eleverne har selvtillid og tro på, at de kan klare stillede opgaver Acceptere usikkerhed – eleverne kan agere i situationer præget af usikkerhed Turde fejle – eleverne kan acceptere at de selv og andre begår fejl Etisk forholden – eleven kan forholde sig til etiske problemstillinger I kan læse mere om kompetencemålene i artiklen ”Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning” af Nicolai Nybye og Anders Rasmussen, som ligger i vores kursusrum. Nicolai Nybye og Anders Rasmussen: Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

Entreprenelle kompetencer Ikke kun i jeres fag men I alle fag http://www.ffe-ye.dk/media/783491/fra-droem-til-virkelighed.pdf