Innovation i den understøttende undervisning

Præsentationer af emnet: "Innovation i den understøttende undervisning"— Præsentationens transcript:

1

2 Innovation i den understøttende undervisning
BOOST- Innovativ skole i Helsingør Udvidet Kursus dag 2

3 Dagens program 9.00 Velkommen tilbage
9.15 Innovation i en målstyret skole Pause Planlægning af innovationsproces 12.00 Frokost Planlægning af innovationsproces (fortsat) 13.45 Opsamling på planlægning 14.30 Vi ses på dag 3 Pauserne er ca. tidspunkter

4 Tegn på et inkluderende læringsmiljø
Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt, socialt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Ud fra disse fire aspekter bliver den enkelte elevs deltagelse i et læringsfællesskab omdrejningspunkt for lærerens didaktiske overvejelser Denne er måske meget tæt op af selvbestemmelsesteorien Farrell, 2004

5 Udvælg én af de gode grunde til understøttende undervisning fra væggen, som du bliver optaget af
Summesnak to og to: Hvad får jeg lige nu øje på, som svært at forene med at lave kompasprocesser?

6 Find en der står tæt på dig og del de vigtigste pointer
Hvad har I talt om? Find en der står tæt på dig og del de vigtigste pointer Er der nogle, der har gerne vil dele noget i plenum?

7 Innovation i en målstyret skole

8 Ambition At kende principperne bag synlig læring og målstyret undervisning At få indblik i og forståelse for sammenhænge mellem synlig læring og innovation

9 Målstyring og innovation – et paradoks?
Ja, hvis det eneste vi måler på er innovationen – det nye produkt, det nye perspektiv, bruddet på forventningen Nej, ikke hvis vi måler på er innovationskompetence Opgaven er ikke målet – dvs. det er ikke plakaterne eller bogstav-spillet, der kan opstilles som et mål. Et kompetenceområde kan være fremstilling, og herunder et mål om at eleverne lærer at skrive (små og store) bogstaver; at de lærer at samarbejde; at de lærer at udvikle ideer I fællesskab. Næste skridt I rammesætningen vil være at formulere ‘tegn på læring’ forstået som “synlige handlinger, sproglige tilkendegivelser eller produkter”

10 Fra mål til synlig læring
“Lærerne må give eleverne mulighed for at være med til at forudsige deres egne præstationer. At gøre læringsmålene og krterierne for målopfyldelse tydelige og klare, at have passende forventninger (ud fra elevforudsætninger) og at give feedback på de rigtige niveauer … er af afgørende betydning for opbygning af selvtillid til at gå i gang med udfordrende opgaver” (Hattie 2013, s. 98) Det er synligheden, der skal være drivkraften. Det nye er ikke, at I skal opstille mål for jeres undervisning. Der findes mange forskellige måder at arbejde med mål på - disse vil vi ikke anfægte. Det centrale er kombinationen mellem Det (potentielt) nye er, at målene skal være synlige og tydelige for eleverne: 1. Læreren skal vide, hvad eleven skal lære. 2. Eleven skal vide hvad det er, eleven skal lære. 3. Læreren skal (sammen med eleverne) identificere en adfærdsnorm, der signalerer målopfyldelse (differentierede vurderingskriterier). Præmis: Hvis det er synligt for eleven, at hun har lært noget/hvad hun har lært, og hvis eleven har erfaring med at nå læringsmålene, er det mere sandsynligt, at eleven (efterhånden) arbejder mod målet fremadrettet.

11 “Passende” forventninger
Hvilke metoder eller greb benytter jeg, for at sikre at alle elever kan koble sig på det/de fastsatte mål?

12 Kriterier for vurdering af mål
”… en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere” (Keiding 2014: 387) Med ”demonstrere” menes fx ”at begrunde, at forklare, at reflektere over, at beskrive, gøre rede for, at tage kritisk stilling til, at designe, at vise” osv. Vurderingskriterier er det, som ministeriet også beskriver som ‘tegn på læring’.

13 Tre former for tegn, der kan give indsigt i læring
Tegn, der kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan spørge uddybende og lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring Tegn, der kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis Tegn i form af produkter, eleverne kan skabe, hvor læreren kan analysere processen med at lave produkterne og selve produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært

14 Tegn på læring - eksempel
Tema: Hjemløse, Handlingsdimension: Fokus på samarbejde Mål i forberedfasen: Eleverne udforsker egen viden og ideer om hjemløse; eleverne organiserer sig i arbejdsgrupper; eleverne udvælger i samarbejde en udfordring. Tegn på læring: Jeg kan lave et eller flere bud på udfordringer ift. Temaet hjemløse”; jeg kan samarbejde med andre om at udvælge en udfordring; jeg har hjulpet med, at alle i gruppen kan være med; jeg giver plads til dem, der har brug for en pause Husk at eksemplificere aktiviteter! I 2. klasse arbejder har de i en periode fokus på samarbejde. Underviseren kan vælge 1) at gøre temaet til genstand for en kompasproces eller ‘samarbejde’ kan være et delmål, som indtænkes I planlægningsfasen. Dette italesættes overfor eleverne, men pointen er, at de kan arbejde med samarbejde uden at samarbejde er temaet. I stedet arbejder de med ‘hjemløs’, som et overordnet tema, fordi eleverne har set en hjemløs og har været ret optaget af, hvordan det er at være hjemløs. Forstå: Identificere målgrupper, tydelig problemstilling, ønsket effekt Formgiv: Lave udkast til løsninger, arbejde med teknikker/materialer Færdiggør: Producere og præsentere løsninger; argumentere for valg Målstyring af delprocesser medvirker til synlig læring!

15 Hvorfor tegn på læring? Det, du leder efter, når du underviser (signaler om elevernes udbytte af undervisningen). Det, der bidrager til elevernes succesoplevelser (jeg dur til noget i skolen) Det, der konkretiserer og beskriver undervisningens effekt (hvilken betydning har det haft for eleven, at han/hun nu har haft undervisning med dig i en dag/uge/måned?) Lad være med at bruge taksonomier til alt og alle. Kopier hinandens, lav om på dem og bøj dem til jeres kontekst. ”Behovet for en taksonomi falder i takt med, at en elevs kompetencer øges” (James Nottingham) ”Taksonomier er til for at støtte os, og ikke for at lede os” (James Nottingham) Der findes forskellige typer af taksonomier (Bloom og/eller SOLO og mange flere)

16 Værdiskabelse Anvende viden Iværksættelse Idéer og muligheder
Kommunikation Løsninger Samarbejde Tiltro til egne evner Marked Acceptere usikkerhed Kultur Dimensionerne indeholder kompetencemål (skrevet i cirklerne), som udvikles over tid fra indskoling til udskoling. Et eksempel: kigger vi på Kreativitet og det kompetencemål, der hedder at få idéer og se muligheder vil det komme til udtryk forskelligt fra de yngste til de ældste klasser. I de yngste klasser vil eleverne gå fra at føle glæden ved at udfolde fantasier og idéer igennem leg og skabende aktiviteter til i de ældste klasser at være øvede i at se muligheder og skabe ideer, der kan omsættes til økonomisk, social eller kulturel værdi. De fire dimensioner udvikles dermed over tid i undervisningen. Når eleverne arbejder med kompasset får de hele tiden nye erfaringer med dimensionerne. På den måde træner, øver og udvikler de dem over tid. Hvis der er nogle, som er bekymret for det fagfaglige i forhold til innovationskompetencer gennem faglighed: Det er en præmis, at forskellige fagligheder vil forme og udfolde de fire dimensioner forskelligt. Det er ambitionen, at alle elever får innovative og entreprenørielle kompetencer, men ikke at alle kan det samme eller har lært det i samme form. De fire dimensioner (handling, kreativitet , omverdensforståelse og personlig indstilling) kan nedbrydes i følgende kompetencemål (f.eks. er iværksættelse et kompetencemål). Herefter skal kompetencemålene nedbrydes til læringsmål for eleverne. Dette arbejde skal den enkelte underviser gøre: Handling Iværksættelse – eleverne kan iværksætte projekter og aktiviteter Værdiskabelse – eleverne kan skelne mellem aktiviteter og løsninger, der skaber værdi for andre og dem, som ikke gør Kommunikation – eleverne kan kommunikere mundtlig og skriftlig Samarbejde – eleverne kan samarbejde og er bevidste om det netværk, som de indgår i Kreativitet Idéer og muligheder – eleverne føler glæde ved udfolde fantasier og idéer Anvende viden – eleverne kan give udtryk for viden igennem kreativitet, fantasi og kunstneriske udtryk Løsninger – eleverne kan eksperimentere og improvisere i tilrettelagte forløb og situationer Omverdensforståelse Kultur – eleverne kender til kulturelle fænomener, skikke og vaner og har kendskab til at disse kan variere lokalt og globalt Kontekster – eleverne kan søge og anvende faglig viden i en kontekst Marked – Eleverne forstår idéen om at købe, producer og sælge et produkt Økonomi – eleverne har en forståelse af pengebegrebet Personlig indstilling Tiltro til egne evner – eleverne har selvtillid og tro på, at de kan klare stillede opgaver Acceptere usikkerhed – eleverne kan agere i situationer præget af usikkerhed Turde fejle – eleverne kan acceptere at de selv og andre begår fejl Etisk forholden – eleven kan forholde sig til etiske problemstillinger I kan læse mere om kompetencemålene i artiklen ”Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning” af Nicolai Nybye og Anders Rasmussen, som ligger i vores kursusrum. Etisk forholden Kontekster Turde fejle Økonomi Nicolai Nybye og Anders Rasmussen: Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

17 SUM-ups i kompasset understøtter…..
At processen er synlig for eleven At de konkrete opgaver afstemmes elevernes forudsætninger At delmål og kriterier for vurdering (tegn på læring) anvendes aktivt (formativ evaluering)

18 Hatties feedback model
Evt. reference til ‘min mestring’

19

20

21 Planlægning af innovation
Husk øvelsen med ”Tegn på læring” - Eksempel med temaet ”Mobiltelefoner i skolen”

22

23 Planlægning af innovation
Fortsættelse fra før frokost

24 Sum up Hvor er jeg nu? Hvor er jeg på vej hen?
Hvor skal jeg hen herfra? Hvad skal der til, for at jeg kan gå hjem og gennemføre min proces?

25 Sum up to og to Interview med hofnaren (den ikke-vidende, nysgerrige, undrende position) Hypotetiske og strategiske spørgsmål: Hvad ville der ske hvis…… Hvad er anderledes…… Hvem kan hjælpe dig med….. ….. Målet er at få ideer til, hvad mit næste skridt er, for at komme hjem og afprøve forløb?

26 Evaluering af dagene Hvad bliver jeg optaget af lige nu?
Hvad ville jeg gerne have haft mere af? Andet FORMÅL: Innovation er vigtigt og et krav – ikke bare ’nice to know’ En femte vigtig pointe. Innovation er ikke endnu en ting I får oveni alt det andet fra Skolereformen. Det er en naturlig del af skolereformen og vi vil i kurset have fokus på hvordan innovation netop støtter skolereformens elementer – eller skolereformen støtter arbejdet med innovation. Det er målet at det her skal støtte op om arbejdet med at skabe god undervisning og støtte arbejdet med Skolereformen. Vi har fokus på fagene og hvordan innovation kan indgå i den daglige undervisning. Men hvorfor er innovation nu så vigtigt? Hvad er innovation og hvad har det at gøre i skolen? Efter folkeskolereformen er Innovation og entreprenørskab er et tværgående emne i folkeskolen. Altså, det er et krav at eleverne skal arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen i alle fag og på alle trin. Målet med innovation er … (se slide) som beskrevet af Undervisningsministeriet. I dette mål kan man allerede se forskellige formål/ diskurser Aktive medborgere – Moderne dannelsesbegreb med fokus på, at vi lever i hyperkompleks verden med store udfordringer og få stabile punkter. Det er vigtigt at de unge har troen på at de kan finde løsninger på nye udfordringer og at de aktive medborgere som tør tage ansvar for at udvikle nye løsninger. Her altså inde og berørere folkeskolens formålparagraf om deltagelse og medansvar i samfundet. Iværksættere - Kommercielt - Een har fokus på målet om gennem innovative forløb at udvikle nye produkter, som man kan få på markedet og tjene penge på. Her er fokus på det entreprenante, iværksætteri og handlingsdimensionen. Kritikere vil sige at dette slet ikke hører hjemme i folkeskolen. Innovative medarbejdere århundredes kompetencer, hvor innovation, samarbejde, kommunikation er centrale kompetencer. . Hvad skal vi bruge en designproces I skolen? Innovation og entreprenørskab tager metodisk afsæt i designteori. Design anvendes i dag i utroligt mange situationer. Ikke bare design af genstande, man taler også om fx forskningsdesign og didaktiske designs og eleverne som didaktiske designere. Centralt i designbegrebet er en forståelse af 1) at vores viden, fortolkning og tilgang til verden er konstrueret, 2) at vores viden og måde at være i verden på er formbar og 3) at fremtiden lader sig designe. Hvad har det så at gøre i skolen? Udvikling fra industrisamfund hvor betoning af et fast pensum, bestemte kundskaber og færdigheder, så med videnssamfundet og skolereformen en orientering mod læring og kompetenceudvikling - hvor fokus på at man kan omsætte viden og færdigheder i kompetencer, så kan handle i nye situationer. Og håndtere at viden hele tiden udvikler sig. At der ikke er altid er ’rigtige’ svar i forvejen, men at de skabes og at have tillid til at de netop selv kan være med til at skabe svar og løsninger. hvilke diskurser er vigtige for jer? Hvor ser I innovation i skolen ? Hvordan håndterer eleverne dette? Det skal vi arbejde med her på grundkurset og jeg glæder mig til på dag 5 at samle op på sammen med jer.

27 Tak for i dag Vi ses på kursusdag 3