Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Innovation i praktisk-musiske fag

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Innovation i praktisk-musiske fag"— Præsentationens transcript:

1

2 Innovation i praktisk-musiske fag
BOOST- Innovativ skole i Helsingør Udvidet Kursus dag 2

3 Mål At kende principperne bag målstyret undervisning og synlig læring
At få indblik i og forståelse for sammenhænge mellem målstyret undervisning og innovation i fag At du får erfaring med tilrettelæggelse af innovationsdidaktiske undervisning i fag gennem kompasset

4 Dagens program 9.00 Velkommen tilbage 9.15 Formulering af udfordringer
9.45 Innovation i en målstyret skole Pause Planlægning af innovationsproces 12.00 Frokost Planlægning af innovationsproces (fortsat) 14.00 Opsamling på planlægning 14.30 Vi ses på dag 3 Pauserne er ca. tidspunkter

5 Formulering af udfordringer

6 Fra tema til udfordring
I har fastsat et tema I har udvalgt kompetencemål Innovationskompetencemål - måske Dogme i dag: underviserne definerer brugeren I praksis formulerer I sammen med eller for jeres elever og ud fra det, som de har fundet ud af. Underviseren kan definere brugeren alene, sammen med eleverne eller hun kan optage elevernes umiddelbare ideer. Fra FLYGTNING til medborger – her indkredses hvad en flygtning er. Sunde borger, hvad er en borger. Gode frikvarter for 00erne gennem spil med 2.klasserne Årstiderne – mange perspektiver, eleverne glemmer at mærke efter vejret/årstiderne ‘Udfordringen er at eleverne på vores skole glemmer at tage tøj på efter vejret’ er en didaktiske udfordring. Hvor er brugeren? Underviseren? Udfordringen er, at vores lærere bliver sure, når vi glemmer at tage tøj på efter vejret, og derfor bliver de forstyrrede i deres pauser ;-) Udfordringen er at vejret ikke altid er forudsigeligt og derfor kommer Emil, Jonas og Carl til at tage for lidt eller for meget tøj på Opfind en ‘nogen’

7 Fag - Billedkunst Tema: Byen til mig
Udfordring: Børnene på mellemtrinnet er utrygge ved at gå gennem tunnelen alene om morgenen på vej til skole, da den er skummel, lang og mørk. Hvordan kan tunnelen vha. udsmykning (installationskunst) gøres tryg for børn at gå gennem? Skal nok ud

8 Beskrivelse af udfordring
Hvem er berørt? (brugeren) I hvilken sammenhæng er brugerne berørt? Hvorfor og hvordan er brugerne berørt? Hvilken forandring ønsker vi at bidrage til? Mens man formulerer kigger man på, hvad man fandt ud af i Forbered og på, hvor man gerne vil hen ( læringsmål) i kommende faser.

9 Innovation i en målstyret skole
Kompetencemål Læringsmål Synlige mål Tegn på læring

10 Fra målstyret undervisning til synlig læring
Det nye er ikke, at undervisere skal opstille mål for deres undervisning…. Det måske nye er, at målene skal være synlige og meningsfulde for eleverne! Ytringer – viden. Tegn, der kan vises i dialog og samtale Tegn, der kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis Tegn i form af produkter, eleverne kan skabe, hvor læreren kan analysere processen med at lave produkterne og selve produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært EMU Tegn på læring eller synlige mål er ikke svære i PM fag, fordi disse altid udmøntes i en gøren. Formulering af læringsmål – en konkretisering af kompetencemål. Idrætseksemplet: tegn på læring i idræt for forbered. ANVEND FAGETS METODER!! Eleven kan anvende regler i høvdingebold Eleven kan fortælle, hvordan man kan justere regler efter en konkret bruger gruppe. Omverdensf. Eleven kan samarbejde med andre om et spil.

11 Fra læringsmål til synlig læring
”… lærerene må give eleverne mulighed for at være med til at forudsige deres egne præstationer. At gøre læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse tydelige og klare, at have passende forventninger og at give feedback på de rigtige niveauer er af afgørende betydning for opbygning af selvtillid til at gå i gang med udfordrende opgaver” (Hattie 2013:98) Grunde til fokus Øger elevernes læring

12 Synlig læring 1. Læreren skal vide, hvad eleven skal lære.
2. Eleven skal vide hvad det er, eleven skal lære. 3. Læreren skal identificere en adfærdsnorm, der signalerer målopfyldelse (differentierede vurderingskriterier). Præmis: Hvis det er synligt for eleven, om hun har lært noget/hvad hun har lært, og hvis eleven har erfaring med at nå læringsmålene, er det mere sandsynligt, at eleven (efterhånden) arbejder mod målet fremadrettet Hattie, 2013 Elementer ad synlig læring

13 Hvorfor synlig læring? Det, du leder efter, når du underviser (signaler om elevernes udbytte af undervisningen). Det, der bidrager til elevernes succesoplevelser (jeg dur til noget i skolen) Det, der konkretiserer og beskriver undervisningens effekt (hvilken betydning har det haft for eleven, at han/hun nu har haft undervisning med dig i en dag/uge/måned?) Lad være med at bruge taksonomier til alt og alle. Kopier hinandens, lav om på dem og bøj dem til jeres kontekst. ”Behovet for en taksonomi falder i takt med, at en elevs kompetencer øges” (James Nottingham) ”Taksonomier er til for at støtte os, og ikke for at lede os” (James Nottingham) Der findes forskellige typer af taksonomier (Bloom og/eller SOLO og mange flere)

14 Fra målpar til læringsmål
Vælg en af aktivteterne fra forberedfasen Find et relevantmålpar under et af kompetenceområderne Vælg en af dimensionerne innovationskompetence Formuler et læringsmål, som tager udgangspunkt i dine elevers forudsætninger

15 Værdiskabelse Anvende viden Iværksættelse Idéer og muligheder
Kommunikation Løsninger Samarbejde Tiltro til egne evner Marked Acceptere usikkerhed Kultur Tegn på læring Etisk forholden Kontekster Turde fejle Økonomi Nicolai Nybye og Anders Rasmussen: Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

16 Hvad har I talt om? Er der nogle, der har gerne vil dele noget i plenum?

17 Differentiering af læringsmål
Alle skal ikke kunne det samme åAlle kan spille efter reglerne Mange kan gå med på at forandre reglerne, hvis der er gode grunde De få kan forandre regler efter konteksten

18 Innovation og mål Læringsmål må ikke være slutmål
Læringsmål skal ikke bremse for nysgerrighed Læringsmål skal ikke hindre optag af nye ideer. Lene Tanggaard, FAQ

19 Differentierede mål Hvilke læringsmål fastsætter jeg, for at sikre at alle elever kan koble sig på det/de fastsatte mål? Hvordan kan du differentiere mellem alle, de mange og nogle få? Giv eksempler fra jeres forbered-fase I går. Musik, billedkunst, idræt

20 SUM-ups i kompasset understøtter…..
At processen er synlig for eleven At de konkrete opgaver afstemmes elevernes forudsætninger At delmål og kriterier for vurdering (tegn på læring) anvendes aktivt (formativ evaluering)

21 Omskriv til PM fag

22

23 Planlægning af innovation
Husk øvelsen med ”Tegn på læring” - Eksempel med temaet ”Mobiltelefoner i skolen”

24

25 Planlægning af innovation
Fortsættelse fra før frokost

26 Sum up Hvor er jeg nu? Hvor er jeg på vej hen?
Hvor skal jeg hen herfra? Hvad skal der til, for at jeg kan gå hjem og gennemføre min proces?

27 Tak for i dag Vi ses på kursusdag 3


Download ppt "Innovation i praktisk-musiske fag"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google