Fag-mål 5 i ”Sundhedspædagogik og kommunikation. Flashcards Fag-mål 5 i ”Sundhedspædagogik og kommunikation. ”Eleven kan anvende forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller.”

Spørgsmål: Hvad er ”Aktiv lytning”, i både verbal og nonverbal kommunikation? SVAR: Opmuntringer (lyde og ord) Spørgsmål hvor HV - ord kan åbne for samtalen. Ja/nej spørgsmål kan afgrænse og be- eller afkræfte antagelser. Parafrasering (gentage det sagte med egne ord). Du viser borgeren/patienten at du har lyttet. Du kan afstemme om du har forstået det borgeren/patienten fortæller. Brug af ”nøgleord.” Spejling af følelser Berøring (kan vise tilstedeværelse og nærhed, ikke alle bryder sig om dette). Mimik (grundlæggende for relationer at vi kan tolke andres mimik) Øjenkontakt (viser dit fokus). Tavshed (at give tid til refleksion).

Spørgsmål: Hvad vil ”Professionel kommunikation” sige? SVAR: At du som SSA planlægger, udfører og evaluerer hvordan du skal kommunikerer for at opnå et mål. Præsentation af kommunikationsteknikker og - metoder som du kan anvende som ”redskaber” i dit arbejde

Fortæl om et eksempel fra egen praksis med hvor du brugte målrettet ”nonverbal kommunikation” SVAR: Eget eksempel(……………………………………………………) Nedenstående er hjælpespørgsmål hvis man ikke har eksempler fra egen praksis: 1.Non verbal kommunikation er et centralt element i al kommunikation, men i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne bliver den non verbale kommunikation særlig vigtig. Hvilke? 2.Er der funktionsnedsættelser hvor du særlig skal være opmærksom på non verbal kommunikation? Hvilke og hvorfor?

Spørgsmål: Fortæl hvilke ”nonverbale kommunikationsredskaber” du kender til. SVAR: Guidning betyder at du som SSA kan ”vise vej”, f.eks. med lyde, bevægelser og ansigtsudtryk. Spejling betyder at gøre bevægelser som borgeren skal efterligne, f.eks. drikke af glas, børste tænder, løfte armen mm.

Forklar begrebet ”Validering.” SVAR: Validering betyder ”at gøre gyldig” gennem at vise accept af borgerens/patientens følelser, udsagn eller oplevelser. Validering kan foregå verbalt gennem udsagn som ”jeg forstår godt..” Nonverbalt kan det ske gennem berøring og/eller gennem at være tilstede uden at tage afstand fra borgerens følelser og/eller gennem handling f.eks. at række borgeren et lommetørklæde mm. Hvis validering skal være reel skal der være overensstemmelse mellem den verbale - og non verbale kommunikation. Der skal være kongruens. Vi forholder os ofte umiddelbart til det nonverbale kropssprog/ budskab. Hvad kan det problematiske være hvis der ikke er kongruens?

Spørgsmål: Forklar redskabet ”matching”. SVAR: At matche betyder at gøre det samme, f.eks. smile når den anden smiler mm. At matche er en måde at validerer på, og med til at skabe tillid mellem borgeren og dig. Man kan matche mimik, stemmeleje, tonefald, og verbale udtryk- ord og/eller lyde. At mis-matche er at gøre noget andet eller det modsatte af hvad borgeren/patienten gør. Mismatch giver mulighed for at skabe et skift i kommunikationsretning. Man kan f.eks. afbryde, afslutte eller bryde uhensigtsmæssig adfærd gennem at mis-matche.

Spørgsmål: Fortæl om ”kalibrering.” SVAR: Kalibrering handler om at aflæse borgerens kropssprog både i forbindelse verbal - eller nonverbal kommunikation. Kalibrering er særlig vigtig hvis borgeren har mistet det verbale sprog. Kalibrering gør at du ved at aflæse borgeren/patientens kropssprog kan kommunikerer med borgeren/patienten hvor denne ikke selv kan give verbalt udtryk for f.eks. tilfredshed, utilfredshed, smerte, glæde mm.

Fortæl om ”aktiv lytning” og dets anvendelse SVAR: Aktiv lytning Det betyder ”at lytte aktivt.” dvs. at lytte og observerer og responderer på det som borgeren udtrykker verbalt (eller nonverbalt). Et redskab til at forstå borgerens problemer og behov for bedre at kunne yde den rette støtte og pleje mm. En metode til at hjælpe den talende til at uddybe og præciserer sine tanker, følelser og behov. Metoden kræver at du som SSA er bevidst om din både verbale og nonverbale kommunikation. Aktiv lytning kan være medvirkende til at skabe tillid mellem sundhedspersonale og patient/borger.

Spørgsmål: Nævn de 4 gensvarsmodeller. Lyttende – Ikke lyttende. Udvidende – Afgrænsende Kognitiv- Affektiv Konfronterende – Tildækkende

Spørgsmål: Fortæl om forskellige perspektiver på kommunikation. SVAR: Overordnet er der 3 perspektiver på kommunikation: Kommunikation som dannelse af mening (Luhmann s.77) Kommunikation som en kombination af relationer og indhold (s.79). At den måde vi ser verden på skabes gennem de fortællinger (narrativer) vi laver om os selv, hinanden og verden (socialkonstruktivisme).

Fortæl om ”Gensvar: Lyttende – ikke-lyttende”. At lytte er en grundlæggende forudsætning for at kunne give et relevant gensvar. At lytte indebærer også at modtageren opfatter dig som lyttende. At være ikke-lyttende er en afvisning af borgeren/patienten.

Forklar Gensvar: Udvidende – afgrænsende. Et udvidende gensvar åbner op for en samtale. Et afgrænsende gensvar ”lukker” for svarmulighederne og man afskærer patienten fra at uddybe sine svar eller opfattelse af situationen. Afgrænsede gensvar kan også kaldes ”lukkede spørgsmål”.

Øvelse i ”gensvar udvidende – afgrænset”: Hvordan kan du som SSA svare Birthe/ Mogens: ”Jeg ligger bare her og bliver svagere og svagere. Jeg kommer aldrig ud af den her seng” 1.Gensvar udvidende: …………………………………………………………….(eksempel på SSA svar: Hvad kan motiverer dig til at bevæge dig mere?) 2.Gensvar afgrænset: …………………………………………………………… (eksempel på SSA svar: Vil du gå med mig hen til fællesstuen?)

Spørgsmål: Fortæl om ”Gensvar kognitiv- affektiv.” Formålet med et kognitivt gensvar er at tale om faktuelle ting. Det rationelle er i centrum. Det affektive gensvar har fokus på det følelsesmæssige i kommunikationen. Det affektive gensvar fastholder eller forstærker følelserne i kommunikationen, hvor formålet er at hjælpe borgeren/patienten til at forholde sig følelsesmæssigt til en situation og evt. bearbejde sine følelser.

Øvelse i gensvar kognitiv- affektiv Øvelse i gensvar kognitiv- affektiv. Birthe/Mogens siger: ”Jeg har så ondt og jeg kan slet ikke overskue at hvordan det hele skal gå.” Hvad svarer du? Kognitivt gensvar: …………………………………………….( eksempel: Hvor gør det særligt ondt? Det er godt at du fortæller os dette så vi kan tage hånd om din smertedækning også når du kommer hjem) Affektivt gensvar:………………………………………………(eksempel: Bekymrer det dig hvordan det skal gå når du kommer hjem?)

Gensvar: Konfronterende – tildækkende. Med et konfronterende gensvar konfronterer du borgeren/patienten med det du oplever i kommunikationen. Du er åben omkring hvad du tænker, tror og føler der sker i samtalen. Formålet med dette er at få den anden til også at være åben omkring det der sker i selve jeres samtale. Med et tildækkende gensvar kan du affeje et tema eller dække det til så det ikke fylder eller tillægges betydning i samtalen. Det kan være hensigtsmæssigt hvis der ikke er tid eller hvis du vurderer at emnet ikke vedkommer dig eller borgeren. Dette kan også virke beroligende for borgeren/patienten eller nedtonende.

Øvelse i gensvar konfronterende – tildækkende Øvelse i gensvar konfronterende – tildækkende. Birthe/ Mogens siger: ”Jeg spekulerer på om jeg kommer tilbage til at kunne leve som før?” Kom med et eksempel på ”Konfronterende gensvar”: …………………… Kom med et eksempel på ”tildækkende gensvar”: ………………………